Forbud mod Voga Ltd. vedrørende salg af replika designermøbler og krænkelse af ophavsret og varemærkeret

Sagen omhandlede en omfattende tvist om intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor fem af Danmarks førende møbel- og belysningsproducenter (Fritz Hansen A/S, Louis Poulsen Lighting A/S, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S, Fredericia Furniture A/S, og Erik Jørgensen Møbelfabrik A/S) i fællesskab sagsøgte det britiske selskab VOGA Ltd. for salg og markedsføring af kopier (replikaer) af velkendte danske designklassikere i Danmark.

Konfliktens genstand

Sagsøgerne er indehavere af rettighederne til en række ikoniske møbler og lamper, herunder designs af Arne Jacobsen (f.eks. 'Ægget' og 'Svanen'), Hans J. Wegner (f.eks. Y-stolen) og Poul Henningsen (PH-lamper). Sagsøgerne hævdede, at disse værker nyder ophavsretlig beskyttelse i Danmark, og at VOGA Ltd. bevidst havde solgt og leveret identiske eller meget tæt efterlignede produkter via deres hjemmeside til danske forbrugere.

Sagsøgernes argumentation

Sagsøgerne gjorde gældende, at VOGA Ltd.'s aktiviteter udgjorde en direkte og systematisk krænkelse af deres ophavsret i henhold til Ophavsretsloven § 2. De krævede, at VOGA blev pålagt et øjeblikkeligt forbud mod al fremstilling, markedsføring og salg af de krænkende produkter i Danmark, samt at VOGA skulle betale erstatning og vederlag for den økonomiske skade, de havde lidt.

Sagsøgerne argumenterede desuden for, at VOGA's markedsføring, hvor de ofte anvendte billeder af de originale designs, var vildledende og i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3.

Sagsøgerne fremhævede, at "VOGA Ltd. bevidst har udnyttet den goodwill og markedsposition, som sagsøgernes originale designere og produkter har opnået gennem årtiers investering og markedsføring. Dette er en åbenbar overtrædelse af både ophavsret og de almindelige principper om god markedsføringsskik."

VOGA Ltd.'s forsvar

VOGA Ltd. bestred, at de havde krænket dansk ophavsret. Selskabet, som opererede fra Storbritannien, anførte ofte, at produkterne blev lovligt solgt i det land, hvor ophavsretten til de ældre designklassikere muligvis var udløbet i henhold til de daværende britiske regler (før harmoniseringen af ophavsretsperioden). De hævdede, at salget til danske forbrugere var et passivt fjernsalg, som ikke nødvendigvis udløste dansk jurisdiktion for ophavsretskrænkelse, eller at de handlede i god tro.

Retten skulle afgøre: