Ejerskifteforsikring – Skimmelsvamp i kælder – Privatsikring

Klageren har oplyst at have afholdt udgifter på ca. 270.000 kr. til renovering af kælderen.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Nævnet har lagt vægt på, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper og Forsikringsaftaleloven § 22 påhviler forsikringstager at dokumentere, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. For skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, der medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet har vurderet, at klageren ikke har bevist, at væg- og gulvkonstruktionerne i kælderen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade, udover de forhold selskabet allerede har anerkendt at dække. Det er lagt til grund, at forsatsvægge og gulve ikke er usædvanlige i ældre kældre, og der er ingen oplysninger, der understøtter, at konstruktionerne er opført i strid med bygningslovgivningen på udførelsestidspunktet.

Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp med en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Der er ikke foretaget målinger af skimmelsvamp i ejendommens beboelsesdel, og der er ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at kælderen som følge af skimmelforekomsterne eller fugtgenerne ikke kunne anvendes efter sit formål efter de udbedringsforanstaltninger, som selskabet har dækket. Lægeerklæringen om luftvejsinfektioner hos familiemedlemmer kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende udgifter til retablering af skabe i kælderen, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skabene blev fjernet på selskabets foranledning. Et foto fra SSG-rapporten, udfærdiget inden skaden blev anmeldt, viser, at skabet allerede var fjernet på dette tidspunkt.

Angående omkostninger til klagerens repræsentant, fremgår det af Vedtægter for Ankenævnet for Forsikring § 23, stk. 3, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale udgifter til klagerens repræsentants sagsførelse, da der ikke er oplysninger om, at sagsførelsen er varetaget forud for nævnsbehandlingen, og klageren ikke har godtgjort, at udgifter til ekstern sagsførelse forud for sagens indbringelse for nævnet har været rimelige eller nødvendige.

Plejehjemmet fik nyt tag og styr på brandsikkerheden

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

Klageren fastholdt, at kælderen var i 'tiptop' stand ved købet, og at sælger havde malet væggene med akrylmaling kort før salget. Hun argumenterede for, at skaderne ikke var kosmetiske, men gjorde rummene ubrugelige, og henviste til en tidligere sag fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 90706), hvor lignende malerbehandling blev anset for en fejlbehandling med nærliggende risiko for skade. Selskabet afviste sammenligningen med sag nr. 90706, da den omhandlede et faktisk uacceptabelt højt fugtniveau i loftbjælker, hvilket de ikke mente var tilfældet her. Begge parter fremlagde rapporter fra håndværkere og kælderrenoveringsfirmaer til støtte for deres påstande.