Afslag på dækning for fugtskade i kælder på ejendom fra 1928

Klageren, forsikringstageren, overtog en ejendom fra 1928 den 15. april 2021 og tegnede en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Gjensidige Forsikring. Ejendommen var købt i oktober 2020 baseret på en tilstandsrapport fra 1. juni 2020.

Klageren anmeldte kort efter overtagelsen, at kældervæggene og gulvet var begyndt at 'boble' og skalle af. Hun hævdede, at kælderen fremstod i god stand ved købet, og at tilstandsrapporten samt sælgers oplysninger ikke indikerede fugtgennemtrængning. Klageren mente, at der var tale om en skjult mangel, der gjorde kælderen ubrugelig, og krævede dækning til udbedring af skaden.

Gjensidige Forsikring afviste dækning med den begrundelse, at kælderen, opført i 1928 og ikke godkendt til beboelse, udviste fugtforhold, der var konstruktionsbetingede og forventelige for en bygning af denne alder. Selskabet anførte, at afskalninger var en naturlig følge af indtrængende grundfugt i en ikke-fugtsikret kælder, uanset malingstype. De henviste til, at anvendelse af diffusionstæt maling ikke i sig selv udgjorde en skade i forsikringens forstand, medmindre det medførte konkret skade eller nærliggende risiko for skade, hvilket de ikke fandt bevist.

Klageren fastholdt, at kælderen var i 'tiptop' stand ved købet, og at sælger havde malet væggene med akrylmaling kort før salget. Hun argumenterede for, at skaderne ikke var kosmetiske, men gjorde rummene ubrugelige, og henviste til en tidligere sag fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 90706), hvor lignende malerbehandling blev anset for en fejlbehandling med nærliggende risiko for skade. Selskabet afviste sammenligningen med sag nr. 90706, da den omhandlede et faktisk uacceptabelt højt fugtniveau i loftbjælker, hvilket de ikke mente var tilfældet her. Begge parter fremlagde rapporter fra håndværkere og kælderrenoveringsfirmaer til støtte for deres påstande.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Begrundelse

Ankenævnet har efter en grundig gennemgang af sagens dokumenter, herunder udtalelser fra kælderrenoveringsfirmaet, besigtigelsesrapport fra et håndværkerfirma og fotos af kælderen, fundet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var fugtforhold ved kældervægge og kældergulv, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Kælderen er opført i 1928 uden nævneværdig fugtsikring eller isolering.
• Kælderen er ikke godkendt til beboelse.
• Besigtigelsesrapporten fra det af selskabet indhentede håndværkerfirma angiver, at fugtforholdene i kælderen var 'helt normale' for et hus af den pågældende årgang, og at forholdene 'alene var visuelle'.
• Klageren har ikke godtgjort, at der forelå usædvanligt omfattende fugtproblemer, der afveg fra det forventelige for en kælder af denne alder og konstruktion.
• Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skimmelsvamp i et omfang, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.