Topdanmark afviser krav om tilbagebetaling af forsikringspræmie for ung bilist

Sagen omhandler en klage fra et familiemedlem på vegne af forsikringstageren mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende en bilforsikring og påstået mangelfuld rådgivning.

Sagens baggrund og forløb

Klageren har siden 2002 været kunde hos Topdanmark. Den 30. december 2015 blev bilens forsikring flyttet til klagers søn for at give ham mulighed for at optjene anciennitet som bilist. Dette medførte et produktskifte fra Bil Elite til Kør Smart Ung, og prisen steg fra 4.162 kr. (2015-priser) til 11.654 kr. (2016-priser).

Den 25. november 2016 indførte selskabet en ny deldækning kaldet "Ung Bilist", som tillod hjemmeboende børn at optjene anciennitet, når de lejlighedsvis benyttede den forsikrede bil. Klagers søn flyttede dog hjemmefra den 14. juli 2016, altså før lanceringen af denne nye dækning.

I august 2019 gennemgik en ny assurandør klagerens og sønnens forsikringer, og klageren blev i den forbindelse opmærksom på "Ung Bilist"-dækningen. Klageren mente, at de havde betalt for meget siden 2017, og hævdede, at assurandøren havde lovet tilbagebetaling af forskellen.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren kræver en tilbagebetaling på ca. 10.000 kr. pr. år for årene 2017, 2018 og delvist 2019, i alt ca. 27.500 kr. Klageren anfører, at:

• Selskabet har et rådgiveransvar og burde have oplyst om det billigere "Ung Bilist"-produkt, da det blev lanceret i 2016.
• Assurandøren i 2019 lovede tilbagebetaling og ville se bort fra kravet om, at sønnen skulle være hjemmeboende.
• Der burde have eksisteret et billigere produkt for udeboende unge, eller de burde have været rådgivet til at vente med at tegne forsikring, indtil sønnen var fyldt 25 år.
• Selskabet har misligholdt sin pligt til at rådgive om alternative forsikringsløsninger.

Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at de ikke kan imødekomme klagerens ønske om godtgørelse. Selskabet argumenterer, at:

• "Ung Bilist"-produktet ikke eksisterede, da Kør Smart Ung-forsikringen blev tegnet i 2015.
• "Ung Bilist"-dækningen kræver, at den unge er hjemmeboende, hvilket klagers søn ikke var, da dækningen blev lanceret.
• Assurandøren i 2019 kun lovede at undersøge forholdet nærmere, ikke en tilbagebetaling.
• Rådgiveransvaret ikke kan strækkes til situationer, hvor selskabet ikke er i dialog med kunden om kundens forsikringsforhold. Selskabet har ikke en almindelig pligt til at orientere kunder om nye produkter, jf. nævnets praksis.
• Kør Smart Ung-forsikringen i 2016 var selskabets eneste selvstændige produkt for unge under 28 år, uanset om de boede hjemme eller var udeboende, og rådgivningen ville derfor have været den samme.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage. Der er ikke grundlag for at statuere, at selskabet har handlet i strid med kravet om god skik, ligesom der ikke er grundlag for på et erstatningsretligt grundlag at pålægge selskabet at tilbagebetale en del af præmien til forsikringstageren.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Bevisbyrde for tilsagn: Klageren har ikke bevist, at selskabets assurandør på mødet den 19. august 2019 gav et vildledende tilsagn om tilbagebetaling af præmien for bilforsikringen eller anden form for kompensation. Selskabet har bestridt dette, og assurandørens mail af 23. august 2019 understøtter selskabets opfattelse af, at forsikringen var korrekt tegnet.

• Tilgængelighed af "Ung Bilist" dækning: Deldækningen "Ung Bilist" blev først indført af selskabet den 25. november 2016. Klageren ønskede, at sønnen skulle optjene anciennitet som bilist, og forsikringen blev omregistreret til sønnen den 30. december 2015. På dette tidspunkt eksisterede "Ung Bilist"-dækningen altså ikke.

• Krav om hjemmeboende status: "Ung Bilist"-dækningen indeholdt en betingelse om, at den unge skulle være hjemmeboende for at kunne optjene anciennitet. Klagers søn flyttede hjemmefra den 14. juli 2016, hvilket var før lanceringen af "Ung Bilist"-dækningen. Derfor kunne klagers søn ikke have været omfattet af denne dækning, selv hvis den havde eksisteret tidligere.

• Rådgiveransvar:

  • Efter Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, stk. 2 skal en finansiel virksomhed yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, eller af egen drift, hvor omstændighederne tilsiger det.
  • Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 26 fastslår, at et forsikringsselskab årligt skal oplyse kunden om skadesforsikringer og gøre opmærksom på behov for ændringer.
  • Vejledning nr. 9971 af 23/9 2016 til § 26 i bekendtgørelsen præciserer, at oplysning om ændringsbehov gives ud fra en generel betragtning, og at en mere individuel vurdering fordrer kontakt mellem selskab og kunde. Der skal kun oplyses om ændringsbehov, hvis kunden har en ændringsadgang i forsikringen.
  • Nævnet har lagt vægt på, at der ikke findes oplysninger om, at klageren eller forsikringstageren i perioden fra december 2015 til august 2019 har haft kontakt med selskabet vedrørende bilforsikringens dækningsområde/pris. Derfor er der ikke grundlag for at statuere, at selskabet i denne periode af egen drift skulle have ydet rådgivning om det nye forsikringsprodukt. Selskabet har ikke en almindelig pligt til at orientere den enkelte forsikringstager om nye produkter, medmindre der er dialog om forsikringsforholdene.

Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.