Lovforslag om ændring af skattefri seniorpræmie, ældrecheck og tekniske justeringer i ydelseslovgivningen

Dette lovforslag, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udmønter dele af den politiske aftale om reform af personskat fra 2023 og indeholder regelforenklinger samt tekniske ændringer i ydelseslovgivningen. Formålet er at gøre det mere attraktivt for seniorer at forblive på arbejdsmarkedet og at modernisere administrationen af ydelser.

Hovedpunkter i lovforslaget

• Forhøjelse af skattefri seniorpræmie: Den skattefri seniorpræmie foreslås forhøjet. Første præmie forhøjes med 5.346 kr. i 2026 og yderligere 9.179 kr. i 2029 (2025-niveau). Anden præmie forhøjes med 3.172 kr. i 2026 og yderligere 5.346 kr. i 2029 (2025-niveau). Dette skal motivere seniorer til at fortsætte i beskæftigelse efter folkepensionsalderen, og forventes at komme op mod 20.600 seniorer til gode i 2029. Lovforslaget ændrer Lov om en skattefri seniorpræmie, særligt §§ 1a, 2 og 3.
• Medregning af løntimer fra Grønland og Færøerne: Løntimer og overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i Grønland og på Færøerne vil fremover tælle med i beskæftigelseskravet til seniorpræmie. Dette sidestiller arbejde i rigsfællesskabet med EU/EØS-lande og mindsker grænsehindringer. Dette medfører ændringer i Lov om en skattefri seniorpræmie § 2.
• Flytning af udbetalingstidspunkt for ældrecheck: Udbetalingstidspunktet for den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) flyttes fra januar til april. Dette sikrer, at formueopgørelsen kan ske på baggrund af den seneste årsopgørelse fra skattemyndighederne, hvilket giver mere aktuelle formueoplysninger. Det forventes at reducere fejludbetalinger og tilbagebetalingskrav for borgerne og forenkle administrationen for Udbetaling Danmark og kommunerne. Kommunerne vil fremover træffe afgørelse om forlængelse af løbende helbredstillæg den 1. maj i stedet for 1. januar. Dette påvirker Lov om social pension, særligt §§ 14a, 39, 39a og 72d, samt Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 18 og 39.
• Forenkling af digital selvbetjening: Kompetencen til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening deles mellem kommunerne og Udbetaling Danmark/Seniorpensionsenheden, hvis borgeren allerede er fritaget fra Digital Post. Dette gør det lettere for ikke-digitale borgere at blive undtaget fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder uden at skulle henvende sig til kommunen. Dette medfører ændringer i Lov om Udbetaling Danmark § 13 og Lov om Seniorpensionsenheden § 6, samt henviser til Lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 5.

Tekniske ændringer og ophævelser

• Fleksydelsesordningen: Retstilstanden for personer, der i perioden 2015-2022 fejlagtigt ikke blev tilmeldt fleksydelsesordningen ved visitation til fleksjob, genoprettes. De får godskrevet anciennitet uden krav om efterbetaling af bidrag. Dette medfører ændringer i Lov om fleksydelse, særligt §§ 2, 2a, 2b, 4, 7 og 31.
• Ophævelse af forældede COVID-19 og Ukraine-regler: En række uaktuelle regler i ydelseslovgivningen, herunder særregler vedrørende COVID-19-relateret merindtægt og arbejde i velfærdssektoren rettet mod fordrevne ukrainere, ophæves. Dette omfatter bestemmelser i Lov om social pension (§§ 30, 32b, Kapitel 4c) og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (§§ 28, 28a).
• Ophævelse af uaktuelle efterløns- og fleksydelsesregler: Forældede regler om efterløns- og fleksydelsesalder, indfasningsperioder og fradrag for pension, som ikke længere har indholdsmæssig betydning, ophæves. Dette påvirker Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og Lov om fleksydelse, herunder en række paragraffer i kapitel 11a og 17.
• Ophævelse af Lov om delpension: Lov om delpension ophæves, da ordningen er fuldt udfaset ved udgangen af 2025.
• Ophævelse af Lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19: Denne lov ophæves, da ordningen ikke længere er aktuel.
• Ophævelse af Lov om kontantydelse: Denne lov ophæves, da ordningen er udfaset.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører statslige merudgifter til seniorpræmien (56,3 mio. kr. i 2026 stigende til 161,2 mio. kr. i 2029) og mindreudgifter til ældrecheck og helbredstillæg (69,7 mio. kr. årligt fra 2026). Kommunerne forventes at have merudgifter til IT-justeringer på kort sigt, men administrative besparelser på længere sigt. For borgerne medfører ændringerne en mindre administrativ byrde, især for dem der skal dokumentere arbejde i Grønland/Færøerne eller genoprette fleksydelsesrettigheder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. december 2025 for visse dele og den 1. januar 2026 samt 1. juli 2026 for andre dele.