Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Alpha Insurance A/S's afvisning af at give forhåndstilsagn til retshjælpsdækning i forbindelse med en retssag mod hendes hesteforsikringsselskab. Tvisten udspringer af en tidligere sag, hvor klagerens hest var forsikret i perioden oktober 2011 til maj 2012, hvor den blev aflivet. Klageren søgte dækning for behandlingsudgifter og udbetaling af livsforsikring, hvilket hesteforsikringsselskabet afviste.
Klagerens advokat har oplyst, at de væsentligste anbringender i sagen er:
Selskabet fastholder, at der ikke er rimelig grund til at føre sagen ved domstolene, da Ankenævnet for Forsikring allerede har truffet afgørelse i sagen.
Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere Alpha Insurance A/S's afvisning af retshjælpsdækning. Nævnet lagde vægt på, at Ankenævnet for Forsikring tidligere havde behandlet den underliggende tvist om dækning for hestens behandlingsudgifter og livsforsikringssum og havde givet forsikringsselskabet medhold. Nævnet fandt, at der på det foreliggende grundlag ikke var rimelig grund til at føre retssag om spørgsmålet.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klageren havde en retshjælpsforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at yde retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet vedrørende dækning for en række skader, som han havde anmeldt til sin ejerskifte- og husforsikring.
Selskabet anførte, at klageren ikke havde rimelig grund til at føre retssag, og henviste til, at sagen tidligere havde været behandlet ved nævnet, hvor klageren ikke fik medhold.
Klageren overtog en ejendom i 2005 og anmeldte samme år skader til ejerskifteforsikringen. Sagen blev indbragt for nævnet, der i 2014 afgjorde, at klagerens krav vedrørende gulvkonstruktionen var forældet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. Nævnet fandt det betænkeligt at fastslå, at samtlige af klagerens øvrige krav var forældede.
Et hospital får kritik for manglende undersøgelse af en 10-årig med knæsmerter, hvilket betød at en alvorlig hoftetilstand (SCFE) blev overset.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Nævnet bemærkede, at det er den, der rejser et krav, der skal bevise, at kravet er omfattet af forsikringsdækningen. Klageren havde udbedret flere forhold, før selskabets taksator havde haft lejlighed til at besigtige dem, hvilket stillede klageren i en bevismæssigt dårlig situation.
Klagerens advokat anmodede om genoptagelse af sagen, da nævnet ikke var blevet forelagt et afkrydsningsskema, som han oplyste var blevet udfyldt af selskabets taksator, og som viste, at selskabets taksator havde godkendt de anmeldte forhold, og at der derfor var givet et bindende dækningstilsagn.
Klageren fremsendte en stævning, hvor han primært påstod, at selskabet skulle anerkende, at der var forsikringsdækning for bygningsskaderne, som angivet på et skema udfyldt den 5. november 2010, og subsidiært at selskabet skulle anerkende, at der var forsikringsdækning for de anmeldte bygningsskader, som anført i selskabets brev af 13. maj 2011 og i klagerens brev af 28. maj 2013. Klageren påstod desuden, at selskabet skulle betale et erstatningsbeløb.
Selskabet bestred, at der var afgivet et bindende dækningstilsagn, og anførte, at det fremlagte skema var ensidigt udfærdiget af klageren. Selskabet oplyste, at klageren først kontaktede selskabet igen ca. 5 år efter den første anmeldelse. Selskabet bestred også at have modtaget klagerens breve af 14. maj 2006 og 23. august 2008.
Klagerens advokat fastholdt, at klageren havde rimelig grund til at føre sag om spørgsmålet om et bindende dækningstilsagn, da der var tale om et aftaleretligt spørgsmål, der krævede bevis- og vidneførelse. Det ville i sagen blive gjort gældende, at også en håndværkstaksator kan forpligte selskabet efter reglerne om stillingsfuldmagt, jf. Aftaleloven § 10, stk. 2.
Klagerens advokat bemærkede, at indklagede havde anmodet om, at spørgsmålet om forældelse blev udskilt til særskilt forhandling. Klageren burde meddeles retshjælpstilsagn til at prøve dette spørgsmål.
Selskabet bemærkede, at Ankenævnet allerede havde taget stilling i sagen, herunder at ét forhold var forældet, og de øvrige forhold ikke var omfattet af ejerskifteforsikringen og/eller husforsikringen.
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Nykredit Forsikring A/S' afslag på retshjælpsdækning i en sag vedrør...
Læs mereKlageren havde en hesteforsikring hos Lloyd's v/First Marine A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for udgif...
Læs mereForslag til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
