Afslag på retshjælpsdækning til sag om Hegnsynskendelse vedrørende vedligeholdelse af hæk

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Gartnernes Forsikring GS vedrørende afvisning af retshjælpsdækning til en retssag mod naboen om vedligeholdelse af en hæk.

Baggrund for Tvisten

Klageren har en thujahæk på egen grund, 50 cm fra et fælleshegn af trykimprægnerede brædder. Tvisten opstod, da naboen i 2016 anmodede om hegnsyn, idet naboen mente, at thujahækken stod for tæt på fælleshegnet og oversteg den maksimale højde på 1,80 m.

Hegnsynets kendelse af 24. november 2016

I 2016 afsagde Hegnsynet en kendelse, der frifandt klageren for naboens påstande. Hegnsynet fandt, at klageren ikke skulle flytte hækken, da fælleshegnet ikke krævede lys og luft. Klageren skulle alene sikre adgang til vedligeholdelse af fælleshegnet. Naboen blev pålagt at betale omkostningerne til hegnsynet.

Hegnsynets kendelse af 12. december 2018

I 2018 klagede naboen igen til Hegnsynet, idet naboen mente, at klageren ikke havde vedligeholdt sin thujahæk i overensstemmelse med den tidligere kendelse. Hegnsynet gav naboen medhold og pålagde klageren at klippe thujahækken, så den ikke berørte fælleshegnet, ikke oversteg fælleshegnets højde med et tillæg på max. 50 cm, og at toppen skulle klippes i 45 grader ned mod fælleshegnet.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren anlagde retssag mod naboen for at få ændret Hegnsynets kendelse af 12. december 2018 og blive frifundet, samt at naboen skulle betale hegnsynets vederlag på 1.855 kr. Klagerens advokat anførte:

• Der er ingen hjemmel i Hegnsloven § 44 til at pålægge restriktioner på egethegnet af hensyn til vedligeholdelse af fælleshegnet. Hegnsynet har handlet ud over sin bemyndigelse.
• Bestemmelsen om at klippe hækken i 45 grader er uhjemlet, byrdefuld og ikke tidligere set.
• Den verserende retssag er en udløber af Hegnsynets kendelse af 24. november 2016 og har intet at gøre med en tidligere retssag fra 2013, som vedrørte fælleshegnet.
• Sagen er ikke bagatelagtig, da Hegnsynets kendelse af 12. december 2018 savner hjemmel.

Forsikringsselskabets Afvisning og Argumenter

Selskabet fastholdt sin afvisning af dækning under retshjælpsforsikringen med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7. Selskabet anførte:

• Manglende rimelig grund: Klageren har ikke sandsynliggjort, at der er rimelig grund til at føre retssagen, da Hegnsynet, som uvildig sagkyndig, allerede har truffet afgørelser i tvisten.
• Søgsmålsgrundens opståen før forsikringens ikrafttræden: Tvisten og søgsmålsgrunden må anses for at være opstået før forsikringens ikrafttræden den 1. februar 2016, idet der har været tvist om skel/hegn siden 2013, hvor der blev afsagt dom.
• Bagatelagtig karakter: Tvisten vedrører en begrænset yderligere klipning/beskæring af hækken og har derfor bagatelagtig karakter, hvilket undtager den fra dækning i henhold til forsikringsbetingelserne.

Selskabet afviste klagerens sondring mellem thujahækkens berøring og beskadigelse af fælleshegnet og fastholdt, at hækken de facto berører og går igennem sprækker i fælleshegnet, hvilket har en ødelæggende effekt.

Nævnet finder, at selskabets afslag på at yde tilsagn om retshjælpsdækning under henvisning til, at søgsmålsgrunden er opstået forinden forsikringen trådte i kraft, er uberettiget. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at retssagen i 2013 vedrørte fælleshegnet, og at den verserende retssag vedrører vedligeholdelse af klagerens eget hegn.

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en retssag vil medføre et andet og mere gunstigt resultat for klageren. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning under henvisning til, at der ikke er rimelig grund til at føre retssagen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på udfaldet af Hegnsynets kendelse af 24. november 2016 og 12. december 2018 og på, at de forpligtelser, som klageren er pålagt ved kendelsen af 12. december 2018, har præciserende karakter og i praksis er af begrænset omfang. Dette omfatter blandt andet krav om klipning af hækken i 45 grader, som klageren anfægter mangler hjemmel i Hegnsloven § 18, stk. 9 og Hegnsloven § 19. Hegnsynets afgørelse af 12. december 2018 bygger på Hegnsloven § 2 om egne hegns højde, og den tidligere kendelse af 24. november 2016. Den tidligere dom af 10. oktober 2013 vedrørte fælleshegnet og henviste til Hegnsloven § 12, stk. 1, Hegnsloven § 10, stk. 6 og Hegnsloven § 8, stk. 2 vedrørende hegnets beskaffenhed og betaling.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.