Kendelse om henvisning til landsretten eller kollegial byretsbehandling i sag om udbetaling af invalidepension

Denne kendelse omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en sag vedrørende udbetaling af invalidepension skal henvises til landsretten eller undergives kollegial byretsbehandling ved byretten.

Sagens Parter og Kernespørgsmål

Sagen er anlagt af Teknisk Landsforbund som mandatar for Part 1 mod Danica Pension Livsforsikringsaktieselskab. Kernespørgsmålet er, hvorvidt Danica Pension er berettiget til at udbetale Part 1's invalidepension til dennes arbejdsgiver, Virksomhed A/S, eller om Part 1 kan kræve pensionen udbetalt direkte til sig selv med virkning fra den 1. april 2005.

Sagens Baggrund

• Part 1 blev ansat hos Virksomhed A/S den 1. november 1985 og blev kort efter optaget i virksomhedens obligatoriske pensionsordning hos Danica Pension.
• Overenskomster mellem Virksomhed A/S og Danica Pension fra 1996 og 2000 fastslog, at udbetaling af dækning ved tab af arbejdsevne sker til medarbejderen, dog til arbejdsgiveren så længe medarbejderen er ansat, medmindre andet aftales.
• Part 1 modtog i 1997 en police og regler for kollektiv forsikring ved tab af arbejdsevne og i 2000 information om den nye aftale med Virksomhed A/S.
• I december 2004 fik Part 1 bevilget fleksjob af kommunen, og hans stilling hos Virksomhed A/S blev konverteret til et fleksjob.
• Fra den 1. april 2005 fik Part 1 bevilget invalidepension og præmiefritagelse. Danica Pension har siden da udbetalt invalidepensionen til Virksomhed A/S, som også modtager kommunens tilskud til fleksjobbet.
• Part 1 har krævet invalidepensionen udbetalt til sig selv.

Part 1's Argumenter

Part 1 har principalt gjort gældende, at vilkåret om udbetaling til arbejdsgiveren ikke er aftalt. Subsidiært er det gjort gældende, at vilkåret, hvis det er aftalt, ikke omfatter fleksjobsituationen.

Procesuelle Argumenter

Part 1 har principalt anført, at sagen er af principiel karakter og derfor bør henvises til landsretten i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1. Subsidiært er det anført, at sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål og derfor bør undergives kollegial byretsbehandling i henhold til Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 3.

Realitetsargumenter

• Principalt: Bedømmelsen af aftalekonstruktionen og forsikringsjuridiske aspekter kan begrunde kollegial byretsbehandling. Det fremgår ikke af de almindelige forsikringsbetingelser, at invalidepensionen tilkommer arbejdsgiveren. Danica Pensions aftale med arbejdsgiveren er ikke afgørende, da arbejdsgiveren ikke er forsikringstager. Danica Pension har pligt til at informere om forsikringsvilkår. Part 1 fik først kendskab til aftalen mellem Danica Pension og arbejdsgiveren efter tvistens opståen, og en HR-portal med link til Danica Pensions hjemmeside er ikke tilstrækkelig information.
• Subsidiært: Sagen er principiel, da den vedrører fleksjobs betydning for pensionsordninger, et spørgsmål der ikke er afgjort i retspraksis. Vilkåret om udbetaling til arbejdsgiveren skal fortolkes i lyset af Pensionsbeskatningsloven § 17, stk. 1, nr. 4, hvilket yderligere gør sagen principiel.

Danica Pensions Argumenter

Danica Pension har bestridt, at sagen er af principiel karakter.

Realitetsargumenter

• Principalt: Sagen angår et rent aftaleretligt spørgsmål i et trepartsforhold. Vilkåret om udbetaling til arbejdsgiveren har været gældende, siden pensionsordningen blev oprettet, og er almindeligt ved lønrelaterede pensionsordninger. Vilkåret er en del af forsikringsaftalen, og Virksomhed A/S har orienteret om vilkåret forud for sagens opståen. Afgørelsen af Part 1's principale anbringende er konkret og uden betydning for andre sager.
• Subsidiært: Spørgsmålet om efterfølgende lovgivnings betydning for indgåede aftaler er et almindeligt juridisk problem, men bedømmelsen er konkret. Part 1 modtager sin hidtidige fulde løn fra Virksomhed A/S, ikke fleksjobløn, hvilket gør sagen ikke-principiel. Sagen er ikke et skatteretligt spørgsmål, og Pensionsbeskatningsloven § 17 er ikke afgørende for aftalens gyldighed.

Retten tog ikke påstanden om henvisning af sagen til landsretten til følge, da sagen ikke blev anset for at være af principiel karakter. Retten tiltrådte dog, at sagen omfatter særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål. På denne baggrund blev sagen undergivet kollegial byretsbehandling i henhold til Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 3. Det blev bestemt, at tre dommere skal deltage i afgørelsen af sagen.