Sag om ophør af udbetaling af invalidepension til selvstændig erhvervsdrivende i fleksjob

Klageren havde en forsikring ved tab af erhvervsevne hos Nordea Pension. Selskabet stoppede udbetalingerne pr. 31/12 2015, da de mente, at klagerens erhvervsevnetab ikke var nedsat i tilstrækkelig grad.

Klageren, der er indehaver af en selvstændig virksomhed og ansat i fleksjob, klagede via sin advokat over selskabets afslag. Advokaten anførte, at selskabet var vidende om klagerens ejerskab af virksomheden, men undlod at vejlede hende om, at dette kunne forhindre dækning. Advokaten argumenterede også for, at selskabet ved at anerkende skaden i 2008 havde givet en varig tilkendelse, og at selskabet ikke havde taget forbehold for at inddrage indtjeningsevnen i vurderingen.

Selskabet fastholdt, at klagerens indtjeningsevne ikke var nedsat med 2/3, og at de var berettiget til at medregne indtægt fra hendes selvstændige virksomhed i vurderingen. Selskabet henviste til klagerens skatteoplysninger og selskabsrapporter, som viste overførsler fra virksomhedsordningen. Selskabet anførte, at det ikke var ejerskabet af virksomheden, der var afgørende, men at klageren påvirkede virksomhedens indtjening gennem sit arbejde.

Klagerens advokat anførte, at indtjeningsevnen i forsikringsbetingelserne henviser til indkomst ved arbejde, og at overførsler fra virksomhedsordningen ikke er lønindkomst. Advokaten henviste til en neuropsykologisk erklæring, der konkluderede, at klagerens aktiviteter i virksomheden havde mere karakter af sociale foranstaltninger end en egentlig arbejdsindsats.

Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at inddrage overskuddet fra klagerens virksomhed ved vurderingen af hendes ret til helbredsbetingede ydelser. Nævnet henviste til tidligere afgørelser og anførte, at det ikke ændrede resultatet, at klageren alene udførte underordnede funktioner i virksomheden, som hun havde været tilknyttet i mange år, og som hun havde arvet.

Nævnet fandt, at selskabets tilkendelsesbrev af 14/11 2008 ikke var formuleret på en sådan måde, at selskabet var afskåret fra at standse udbetalingerne af invalidepension og kræve præmiebetaling med henvisning til klagerens økonomiske forhold. Nævnet lagde vægt på, at klageren skulle give selskabet meddelelse om ændringer i fleksjob, pension eller arbejde på almindelige vilkår, hvilket nævnet anså for eksempler på forhold, der kunne påvirke hendes indtægtsforhold.

Nævnet fandt endvidere, at selskabets brev af 30/3 2016 ikke indeholdt et afkald på at bruge indtjeningsevnen som kriterium.

På baggrund af oplysningerne om klagerens indkomst kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invalidepension efter den 1/1 2016, da hun ikke havde godtgjort, at hendes indtjeningsevne var nedsat med 2/3 eller derover. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere selskabets rådgivning.

Ankenævnet gav derfor ikke klageren medhold.