PFA Pension: Stop af invalidepension og tilbagebetalingskrav efter fleksjob - sag nr. 81.977

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende stop af udbetaling af halv invalidepension og krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte ydelser. Klageren har en firmapensionsordning i PFA Pension og har modtaget halv invalidepension siden 2003 på grund af nedsat erhvervsevne som følge af to ulykker.

Sagens omstændigheder

• Klageren er uddannet cand.scient i geologi med en bachelor i meteorologi og bifag i idræt.
• Hun har arbejdet som meteorolog og geolog.
• Efter ulykker i 1995 og 2001 har hun haft forskellige fleksjobs med løntilskud fra kommunen.
• I september 2008 fik hun et fleksjob inden for sit uddannelsesområde som geolog med en aftalt arbejdstid på 28 timer/uge, hvilket reelt svarer til en 20 timers arbejdsuge på grund af pauser.
• PFA Pension stoppede udbetalingen af invalidepensionen pr. 1. december 2011 og krævede tilbagebetaling af udbetalte ydelser fra 1. oktober 2008, da de vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad.

Parternes argumenter

• Klageren gør gældende, at PFA Pension skal genoptage udbetalingen af ydelser og frafalde kravet om tilbagebetaling. Hun anfører, at hun ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om et eventuelt tilbagebetalingskrav, og at fleksjobskiftet ikke var forårsaget af ændringer i hendes helbredstilstand.
• PFA Pension fastholder, at klageren ikke er berettiget til udbetaling efter 1. oktober 2008, da hendes arbejdstid i det nuværende fleksjob indikerer, at hendes erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen. Selskabet mener, at klageren har været klar over dette og skulle have oplyst om ændringen i arbejdsforholdene. PFA Pension henviser til, at de tidligere har gjort klageren opmærksom på oplysningspligten og risikoen for tilbagebetaling.

Afgørelse

Ankenævnet traf en afgørelse med stemmeflertal, hvorved PFA Pension ikke er berettiget til at kræve tilbagebetaling af de allerede udbetalte invalidepensionsydelser til klageren. Klageren fik ikke medhold i øvrige forhold.

Nævnets flertal begrundede afgørelsen med, at selvom klageren burde have informeret selskabet om ændringen i hendes fleksjobaftale, betød denne undladelse ikke, at klageren havde handlet i ond tro vedrørende sin berettigelse til udbetalingerne. Flertallet lagde vægt på, at selskabets vurdering af erhvervsevnetabet ikke var baseret på en tilstrækkeligt gennemsigtig model, der gjorde det muligt for klageren selv at vurdere, om hun var berettiget til ydelserne. Da de løbende udbetalinger måtte antages at være anvendt til almindeligt underhold, fandt flertallet, at der ikke var grundlag for at kræve tilbagebetaling.

Mindretallet var af den opfattelse, at klageren ikke kunne anses for at have været i god tro om sin berettigelse til invalidepension, når hun arbejdede 28 timer om ugen i et fleksjob. Derfor mente mindretallet, at selskabet var berettiget til at kræve tilbagebetaling af de udbetalte ydelser fra den 1. oktober 2008.