Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En ansøger indgav en ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse som energikonsulent. Ansøgningen blev afvist af Energistyrelsen med henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte de faglige kvalifikationskrav, der er fastsat i gældende lovgivning for at kunne udføre energimærkning af bygninger. Specifikt blev det anført, at ansøgerens dokumenterede erfaring og uddannelse ikke levede op til kravene for at opnå den ønskede godkendelse.
Energistyrelsen begrundede afvisningen med, at ansøgeren manglede specifikke kurser og praktisk erfaring inden for energiberegninger og bygningskonstruktion, som er afgørende for at sikre kvaliteten af energimærkninger. Det blev fremhævet, at kravene er fastsat for at beskytte forbrugerne og sikre et højt fagligt niveau i energimærkningsordningen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 10, stk. 1.
Ansøgeren valgte at påklage Energistyrelsens afgørelse til Energiklagenævnet. I klagen anførte ansøgeren, at den samlede erfaring og uddannelsesbaggrund, herunder flere års arbejde med bygningsdrift og energiforbedringer, burde være tilstrækkelig til at opnå godkendelsen. Ansøgeren argumenterede for, at en rigid fortolkning af kvalifikationskravene ville udelukke kompetente fagfolk fra ordningen og dermed hæmme udbredelsen af energibesparende tiltag.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse om at afvise ansøgningen om godkendelse som energikonsulent.
Nævnet lagde vægt på, at de fastsatte kvalifikationskrav i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 10, stk. 1 er præcise og ufravigelige. Disse krav er implementeret for at sikre, at energikonsulenter besidder den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring til at udføre korrekte og pålidelige energimærkninger. Nævnet fandt, at ansøgerens dokumentation, på trods af relevant erfaring, ikke fuldt ud opfyldte de specifikke krav til uddannelse og certificering, der er nødvendige for godkendelse.
Det blev understreget, at formålet med Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 5 og den tilhørende bekendtgørelse er at fremme energibesparelser og reducere energiforbruget i bygninger gennem en professionel og troværdig energimærkningsordning. En lempelse af kvalifikationskravene ville potentielt underminere dette formål og føre til en lavere kvalitet af energimærkninger. Nævnet konkluderede derfor, at Energistyrelsens afgørelse var i overensstemmelse med gældende ret og formålet med lovgivningen.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent i bygningskategorien flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger. Klageren, der er uddannet elektroinstallatør, havde tidligere været godkendt som energikonsulent i samme kategori siden 1997 og havde udarbejdet over 100 energimærker uden anmærkninger. Energistyrelsen begrundede afslaget med, at klagerens uddannelse ikke var opregnet som en af de umiddelbart godkendte uddannelser i henhold til den nye ordning, og at den heller ikke kunne sidestilles med en tilsvarende anerkendt uddannelse. Klageren blev dog tilbudt at dokumentere sine kvalifikationer ved at bestå en teoretisk prøve. Energiklagenævnet skulle vurdere, om Energistyrelsens afslag var berettiget ud fra klagerens uddannelsesmæssige kvalifikationer, idet klagerens erhvervserfaring var godkendt. Alle hidtidigt beskikkede energikonsulenter skulle ansøge om fortsat beskikkelse efter den nye lovgivning, der trådte i kraft pr. 1. januar 2006. Den tidligere godkendelse bortfaldt med den nye lovgivning. Energistyrelsen har i sin administration af kravene til den nye energikonsulentordning tilstræbt at efterkomme Folketingets, Rigsrevisionens og EU-direktivets forudsætninger om en høj faglig kvalitet i energimærkningen af bygninger. Dette er baggrunden for, at Energistyrelsen ikke umiddelbart har kunnet godkende de energikonsulenter i den ”gamle” ordning, som ikke har kunnet dokumentere besiddelsen af de teoretiske krav, uanset at konsulenterne er blevet godkendt i den gamle ordning. Det er Energistyrelsens vurdering, at de tidligere Registreringsudvalg har anlagt en lempeligere tærskel til den teoretiske dokumentation. Dertil kommer, at kravene til energikonsulenternes teoretiske kvalifikationer er blevet skærpet med vedtagelsen af det nye bygningsreglement, der i henhold til indfører krav om ”energirammer” ved udstedelse af bygningstilladelse for nyt byggeri. Dette har haft konsekvenser for energimærkningen af eksisterende bygninger, idet ”energirammen” for en bygning, det vil sige en beregning af energiforbruget ud fra en standardiseret metode, lægges til grund for mærkningen af bygningen. Gennemførelsen af denne beregning, der ikke er indgået i energimærkningen tidligere, stiller nye og skærpede krav til energikonsulenterne. For at sikre en ensartet behandling af alle ansøgere, har Energistyrelsen fastlagt et ensartet grundlag for vurderingen af de uddannelsesmæssige kvalifikationer af de ansøgere, som ikke besidder de i bekendtgørelsen nævnte uddannelser. Det fremgår således af dette grundlag, at ansøgerne skal dokumentere, at de samlet set har en uddannelse på niveau og med samme karakteristika som en professionsbachelor. Energistyrelsen har med hjemmel i opfordret klager til at dokumentere, at han opfylder de teoretiske og faglige kriterier gennem deltagelse i en adgangsprøve. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse af 22. maj 2006. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet i henhold til .
Energistyrelsen foreslår at nedlægge VE-godkendelsesordningen for installatører af små vedvarende energianlæg, da erhvervsuddannelserne i dag sikrer de nødvendige kompetencer.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.

Sagen omhandler Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent for flerfamiliehuse samt hand...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på beskikkelse som energikonsulent for enfamiliehuse. Klageren, de...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)