Energiklagenævnets afgørelse om afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer

Klager indbragte Energistyrelsens afgørelse af 22. maj 2006 for Energiklagenævnet. Sagen omhandlede Energistyrelsens afslag på klagers ansøgning om beskikkelse som energikonsulent for enfamiliehuse.

Klagers argumenter

Klager gjorde gældende, at han tidligere var uddannet energikonsulent under den gamle ordning, og at hans uddannelse fra Håndværkerhøjskolen svarede til en konstruktøruddannelse efter den tidligere ordning. Han anførte desuden, at han havde gennemgået og bestået en teoretisk optagelsesprøve, som Energistyrelsen havde tilbudt.

Energistyrelsens begrundelse for afslag

Energistyrelsen afviste ansøgningen med den begrundelse, at klagers uddannelse som byggetekniker med bestået 4. semester som overbygning ikke var opregnet som en godkendt uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 2, nr. 1. Styrelsen vurderede endvidere, at klager ikke havde en tilsvarende anerkendt uddannelse, jf. samme bestemmelse og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 5. Energistyrelsen godkendte dog klagers erhvervserfaring. Det blev også præciseret, at klager ikke havde deltaget i den nye teoretiske prøve, som styrelsen havde tilbudt i afgørelsen af 22. maj 2006, men kun en forprøve under den gamle ordning.

Baggrund for de nye kvalifikationskrav

Den nye lovgivning, herunder Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og den ledsagende Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, trådte i kraft den 1. januar 2006. Formålet var at implementere nye EU-regler, specifikt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF, og at effektivisere energimærkningsordningen generelt. Dette indebar en skærpelse af kravene til energikonsulenternes faglige kvalitet, delvist som reaktion på kritik fra Rigsrevisionen. Alle tidligere godkendte energikonsulenter fik deres godkendelse ophævet og skulle ansøge om fornyet beskikkelse under de nye regler, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 51, stk. 4. Energistyrelsen fastsatte en teoretisk adgangsprøve for ansøgere, der ikke opfyldte de formelle uddannelseskrav, for at sikre en ensartet vurdering.

Tidligere praksis

Energistyrelsen fremhævede, at kravene til uddannelse og erhvervserfaring er sideordnede, og at erhvervserfaring ikke kan dispensere for manglende uddannelseskvalifikationer. Dette var i overensstemmelse med Energiklagenævnets tidligere afgørelser, herunder j.nr. 521-10, 521-33 og 521-34, der vedrørte den tidligere Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 24, stk. 3.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 22. maj 2006.

Nævnets vurdering af uddannelseskvalifikationer

Nævnet konstaterede, at klagers uddannelse som byggetekniker med bestået 4. semester som overbygning ikke er opregnet i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 3, nr. 1 og heller ikke i øvrigt opfylder uddannelseskravet i denne bestemmelse. Selvom klager hævdede at have bestået en teoretisk prøve, forelå der ingen dokumentation herfor, og Energistyrelsen kunne ikke bekræfte dette. Nævnet lagde derfor til grund, at klager ikke havde bestået en sådan prøve, som Energistyrelsen kan stille krav om.

Erhvervserfaring og teoretisk prøve

Klagerens erhvervserfaring var godkendt i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1, nr. 2, jf. § 23, stk. 3, nr. 2. Nævnet fandt dog, at uddannelsen som byggetekniker med overbygning i sig selv ikke dokumenterede de teoretiske og faglige kvalifikationer, der svarer til uddannelseskravet. Nævnet fandt det berettiget, at Energistyrelsen havde valgt at lade klager dokumentere sine kvalifikationer ved deltagelse i en prøve.

Konklusion

På baggrund af ovenstående fandt Energiklagenævnet, at klager ikke havde dokumenteret, at han på anden vis havde erhvervet teoretiske og faglige kvalifikationer, som svarede til de nævnte betingelser. Energistyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1 og den dagældende Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 42, stk. 2, nr. 3, nu Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, nr. 2.