Afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende uddannelseskvalifikationer

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent i bygningskategorien flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger. Klageren, der er uddannet elektroinstallatør, havde tidligere været godkendt som energikonsulent i samme kategori siden 1997 og havde udarbejdet over 100 energimærker uden anmærkninger. Energistyrelsen begrundede afslaget med, at klagerens uddannelse ikke var opregnet som en af de umiddelbart godkendte uddannelser i henhold til den nye ordning, og at den heller ikke kunne sidestilles med en tilsvarende anerkendt uddannelse. Klageren blev dog tilbudt at dokumentere sine kvalifikationer ved at bestå en teoretisk prøve. Energiklagenævnet skulle vurdere, om Energistyrelsens afslag var berettiget ud fra klagerens uddannelsesmæssige kvalifikationer, idet klagerens erhvervserfaring var godkendt. Alle hidtidigt beskikkede energikonsulenter skulle ansøge om fortsat beskikkelse efter den nye lovgivning, der trådte i kraft pr. 1. januar 2006. Den tidligere godkendelse bortfaldt med den nye lovgivning. Energistyrelsen har i sin administration af kravene til den nye energikonsulentordning tilstræbt at efterkomme Folketingets, Rigsrevisionens og EU-direktivets forudsætninger om en høj faglig kvalitet i energimærkningen af bygninger. Dette er baggrunden for, at Energistyrelsen ikke umiddelbart har kunnet godkende de energikonsulenter i den ”gamle” ordning, som ikke har kunnet dokumentere besiddelsen af de teoretiske krav, uanset at konsulenterne er blevet godkendt i den gamle ordning. Det er Energistyrelsens vurdering, at de tidligere Registreringsudvalg har anlagt en lempeligere tærskel til den teoretiske dokumentation. Dertil kommer, at kravene til energikonsulenternes teoretiske kvalifikationer er blevet skærpet med vedtagelsen af det nye bygningsreglement, der i henhold til Rådets direktiv 2002/EF indfører krav om ”energirammer” ved udstedelse af bygningstilladelse for nyt byggeri. Dette har haft konsekvenser for energimærkningen af eksisterende bygninger, idet ”energirammen” for en bygning, det vil sige en beregning af energiforbruget ud fra en standardiseret metode, lægges til grund for mærkningen af bygningen. Gennemførelsen af denne beregning, der ikke er indgået i energimærkningen tidligere, stiller nye og skærpede krav til energikonsulenterne. For at sikre en ensartet behandling af alle ansøgere, har Energistyrelsen fastlagt et ensartet grundlag for vurderingen af de uddannelsesmæssige kvalifikationer af de ansøgere, som ikke besidder de i bekendtgørelsen nævnte uddannelser. Det fremgår således af dette grundlag, at ansøgerne skal dokumentere, at de samlet set har en uddannelse på niveau og med samme karakteristika som en professionsbachelor. Energistyrelsen har med hjemmel i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 5 opfordret klager til at dokumentere, at han opfylder de teoretiske og faglige kriterier gennem deltagelse i en adgangsprøve. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse af 22. maj 2006. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 42, stk. 2, nr. 3.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 22. maj 2006 om afslag på beskikkelse som energikonsulent.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at klagerens uddannelse som elektroinstallatør ikke opfyldte uddannelseskravet i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 3, nr. 1, og at den heller ikke kunne anses for en tilsvarende anerkendt uddannelse. Det blev anerkendt, at Energistyrelsen med rette havde stillet krav om, at klageren skulle bestå en teoretisk prøve for at dokumentere sine kvalifikationer, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 5.

Nævnet lagde vægt på, at:

• Alle energikonsulenter, der var beskikket under den tidligere lovgivning, fik deres godkendelse ophævet pr. 1. januar 2006 med ikrafttrædelsen af den nye lov og bekendtgørelse.
• Hidtidigt beskikkede energikonsulenter skulle ansøge om fortsat beskikkelse efter den nye ordning, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 51, stk. 4.
• Klagerens omfattende erhvervserfaring som energikonsulent under den hidtidige ordning ikke kunne føre til et andet resultat, da erhvervserfaring ikke kan dispensere fra uddannelseskravene. Dette er i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis, herunder afgørelsen j.nr. 521-10, som refererer til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 24, stk. 2, nr. 1 og Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 24, stk. 3.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, nr. 2.