Afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende opfyldelse af nye uddannelseskrav

Sagen omhandler Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent for flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger. Klageren, som var uddannet og godkendt som energikonsulent under den tidligere ordning, mente, at hans samlede uddannelsesmæssige baggrund var tilstrækkelig til at opfylde kravene i den nye ordning, der trådte i kraft i 2006.

Klagers uddannelsesbaggrund og argumenter

Klageren henviste til en række uddannelser og kurser som grundlag for sin ansøgning:

• Håndværksuddannet rørsmed
• VVS-tekniker og VVS-installatør
• Teknonom i miljøstyring
• Teknisk diplomuddannelse i humanøkologi
• Tidligere godkendt som VKO-, ELO- og energikonsulent

Klageren argumenterede for, at summen af disse uddannelser sidestillede ham med de formelt godkendte uddannelser som f.eks. ingeniør eller maskinmester. Han fandt det urimeligt at skulle bestå en ny teoretisk prøve, da han allerede havde bevist sine kvalifikationer under den gamle ordning.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at klagerens uddannelser ikke var direkte nævnt på listen over godkendte uddannelser i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 3, nr. 1. Styrelsen vurderede heller ikke, at hans samlede uddannelsesforløb kunne sidestilles med de krævede kvalifikationer. Dog anerkendte styrelsen hans erhvervserfaring.

For at give klageren mulighed for at dokumentere sine teoretiske kvalifikationer på anden vis, tilbød Energistyrelsen ham at deltage i en teoretisk prøve, hvilket er en mulighed i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 5. Dette var en del af en generel skærpelse af kravene til energikonsulenter for at højne kvaliteten i ordningen, bl.a. som følge af kritik fra Rigsrevisionen og implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/EF.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse om afslag på beskikkelse som energikonsulent.

Nævnets vurdering af uddannelseskrav

Nævnet lagde vægt på, at den nye energimærkningsordning, indført pr. 1. januar 2006, medførte, at alle tidligere godkendelser bortfaldt, og alle konsulenter skulle ansøge om beskikkelse på ny efter de skærpede krav, jf. overgangsbestemmelsen i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 51.

Nævnet konstaterede, at klagerens uddannelser ikke var opregnet i bekendtgørelsens liste over adgangsgivende uddannelser. Nævnet fandt heller ikke, at summen af klagerens uddannelser i sig selv dokumenterede, at han havde erhvervet de nødvendige teoretiske og faglige kvalifikationer, der svarer til de formelle uddannelseskrav i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 3, nr. 1.

Energiklagenævnet fandt det berettiget, at Energistyrelsen havde stillet krav om, at klageren skulle dokumentere sine kvalifikationer ved at bestå en teoretisk prøve, som det er muligt efter Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 23, stk. 5. Da klageren ikke havde dokumenteret sine kvalifikationer på denne måde, var afslaget berettiget. Nævnet understregede, at erhvervserfaring og uddannelse er to separate krav, og at erfaring ikke kan kompensere for manglende opfyldelse af uddannelseskravet.