Huslejenævnet afviser sag om forbrugsbetalinger og manglende lejekontrakt grundet uenighed om fakta

Sagen blev indbragt for Huslejenævnet af lejeren, som ønskede nævnets stillingtagen til, hvorvidt den månedlige husleje indeholdt a conto betalinger for forbrug af varme, vand og el, og om udlejeren var forpligtet til at tilbagebetale eventuelle overskydende beløb. Tvisten omhandlede udlejning af en del af et byhus, hvor lejeren disponerede over en 48 m2 boligenhed, der var sammenbygget med udlejerens egen bolig.

Tvistens kerne

• Der forelå ingen skriftlig lejekontrakt, hvilket førte til uenighed om de præcise aftalevilkår mellem parterne.
• Lejer betalte 5.000 kr. månedligt og mente, at dette beløb dækkede en husleje på 2.500 kr. samt a conto betalinger for renovation (324 kr.), el (495,50 kr.), vand (941 kr.) og varme (739,50 kr.).
• Lejer klagede over betalingen for renovation og anmodede om en opgørelse og potentiel tilbagebetaling af a conto beløb for el, vand og varme, idet lejer mente at have betalt for meget i forhold til det faktiske forbrug og den del af ejendommen, lejer disponerede over.
• Som dokumentation fremlagde lejer et foto af en håndskrevet seddel fra udlejer, der angiveligt specificerede beregningen af den månedlige betaling.

Udlejers og lejers modstridende forklaringer

• Udlejer fastholdt, at de 5.000 kr. var en fast, alt-inklusive betaling, der dækkede alle forbrugsudgifter, og at der ikke skulle ske a conto afregning. Udlejer forklarede, at selvom a conto betalinger oprindeligt var drøftet, blev aftalen senere ændret til et fast beløb på grund af stigende omkostninger.
• Udlejer oplyste, at der var individuelle målere for el og vand i lejers enhed, men at fjernvarmeanlægget forsynede hele ejendommen. Udlejer hævdede, at fjernvarmeanlægget primært forsynede lejers del af ejendommen.
• Der var betydelig uenighed om, hvor stor en del af ejendommen lejer reelt havde rådet over. Lejer mente kun at have disponeret over cirka halvdelen af den udlejede boligenhed, mens udlejer mente, at lejer havde rådet over hele den 48 m2 store enhed. Denne uenighed omfattede også adgangen til have og gård.
• Udlejer fremlagde forbrugsopgørelser for hele ejendommen, men disse kunne ikke entydigt afklare lejers specifikke forbrug eller den aftalte fordeling.
• Sagen blev indbragt for nævnet i henhold til Lejeloven § 82.

Huslejenævnet besluttede at afvise sagen, da den ikke skønnedes egnet til behandling i nævnet.

Nævnets begrundelse for afvisning

• Nævnet lagde vægt på, at der forelå modstridende forklaringer fra både lejer og udlejer.
• Der manglede tilstrækkelig dokumentation til klart at fastslå sagens faktum og de præcise aftaler mellem parterne.
• På grund af den komplekse faktuelle uenighed og manglen på klar dokumentation fandt nævnet, at sagen krævede en mere omfattende bevisførelse, herunder mulighed for vidneafhøring, hvilket ikke er muligt i Huslejenævnet.
• Afvisningen skete i henhold til Lov om boligforhold § 83, stk. 1.
• Nævnet vejledte parterne om, at sagen kunne indbringes for Boligretten, hvis en af parterne ønskede en afgørelse, da Boligretten har mulighed for at føre vidner og foretage yderligere dokumentation.