Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandlede en tvist mellem en lejer og en udlejer af en almen bolig i Silkeborg vedrørende opgørelsen af fraflytningsomkostninger, efter at lejeren havde opsagt lejemålet efter 53 måneders beboelse. Lejeren havde ifølge kontrakten den indvendige vedligeholdelsespligt (A-ordningen).
Lejeren flyttede ind den 2. marts 2020. Ifølge Almenlejeloven § 15 skal lejeren senest to uger efter lejeforholdets begyndelse gøre udlejer opmærksom på eventuelle mangler. Da lejeren ikke havde fremsendt en mangelliste, lagde nævnet til grund, at lejemålet ved indflytning var i god stand, jf. også Almenlejeloven § 14.
Lejemålet blev fraflyttet i januar 2024, og fraflytningssyn blev afholdt den 23. januar 2024, uden at lejeren deltog. Udlejeren fremsendte den endelige fraflytningsopgørelse den 13. marts 2024. Udlejeren gjorde et erstatningskrav gældende, idet lejeren ikke havde efterladt lejemålet i kontraktmæssig stand, og dokumenterede udgifter til istandsættelse på 17.425,16 kr.
Udlejer havde fremlagt fakturaer og fotos for at dokumentere sit tab. Da lejeren havde boet i lejemålet i 53 måneder, havde udlejeren beregnet en overtagelse af 47% af istandsættelsesforpligtelsen, der skyldtes almindeligt slid og ælde, jf. Almenlejeloven § 25, stk. 4. Det resterende krav mod lejeren var 10.925,16 kr.
Lejeren undlod at fremsende høringssvar til nævnet i forbindelse med sagens behandling. Nævnet måtte derfor lægge udlejers fremstilling til grund for afgørelsen i henhold til Almenlejeloven § 105.
Beboerklagenævnet godkendte udlejers fraflytningsopgørelse fuldt ud. Dette betyder, at lejeren skal betale 10.925,16 kr. til udlejeren. Udlejeren fik dermed medhold i sagen.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende en manglende og forsinket flytteopgørelse samt uenighed om omfanget og omkostningerne ved istandsættelsesarbejder efter fraflytning. Lejeforholdet ophørte den 1. maj 2024, og lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 5. oktober 2024, da en endelig flytteopgørelse stadig ikke var modtaget.
Lejeren gjorde gældende, at flytteopgørelsen var fremsendt med en urimelig lang forsinkelse, idet den først blev modtaget cirka seks måneder efter fraflytning og syn. Lejeren mente, at denne forsinkelse burde medføre, at udlejerens krav på istandsættelse bortfaldt ud fra passivitetsbetragtninger. Lejeren henviste til retspraksis (TBB.2015.20 og TBB.2012.197), der i lignende sager om almene boliger havde fundet, at unødig forsinkelse i fremsendelse af flytteopgørelse medførte bortfald af udlejerens krav. Desuden bestred lejeren dele af fraflytningsrapporten og de opkrævede istandsættelsesomkostninger, herunder maling af paneler, karme og reparation af træværk, da lejeren mente, at disse arbejder ikke var udført eller var unødvendige. Lejeren fremlagde billeder, der angiveligt viste, at visse forhold ikke var udbedret, og påpegede, at ridser i gulvet allerede var til stede ved indflytning.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Udlejeren forklarede forsinkelsen med manglende fakturaer fra underleverandører og oplyste, at de havde forsøgt at indhente disse. Udlejeren fastholdt, at lejeren havde den indvendige vedligeholdelsespligt i henhold til lejekontrakten, og at lejemålet havde betydelige mærker og slid, der nødvendiggjorde istandsættelse. Udlejeren fremlagde dokumentation i form af synsrapport, billeder og regninger fra professionelle håndværkere. Udlejeren var dog indstillet på at kreditere visse udgifter for træværk, paneler og døre/vinduer af kulance, hvilket reducerede istandsættelsesudgifterne. Udlejeren anførte desuden, at formalia vedrørende ind- og fraflytningssyn var overholdt i henhold til Lejeloven § 90 og Lejeloven § 187. Udlejeren bestred relevansen af lejers billeder, da de var taget et halvt år efter ny lejers indflytning, hvilket gjorde det umuligt at skelne mellem skader påført af fraflytter og ny lejer.

Sagen omhandlede en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende krav om istandsættelse af et lejemål ved lejers frafl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en fraflyttet lejer vedrørende udlejers krav om istandsættelse af lejemåle...
Læs mere