Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
U
Forsvarer: Jens Fisker
Sagsøgere
U
Advokat: Jens Fisker
Sagsøgte
L
Advokat: Claus Johansen
Relaterede love
Sagen handlede om, hvorvidt en udlejer (U) havde fortabt retten til at kræve erstatning for en beskadiget bordplade fra en tidligere lejer (L). Tvisten opstod, fordi kravet blev fremsat mere end to uger efter, at lejer var flyttet ud af lejemålet.
Lejeren fraflyttede lejligheden den 9. april 2017. Først den 1. maj 2017 – altså mere end tre uger senere – fremsatte udlejeren et erstatningskrav for en ødelagt bordplade i køkkenet. Spørgsmålet var, om fristen i Lejeloven § 98, stk. 2 medførte, at udlejeren havde mistet sin ret til at gøre kravet gældende.
Udlejer (U) gjorde gældende:
Lejer (L) gjorde gældende:
Retten gennemgik lovens forhistorie, herunder:
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt, at udlejerens krav var forældet.
Højesteret fastslog følgende principielle punkter:
Da udlejeren først fremsatte kravet efter 2-ugersfristens udløb, og da der ikke var tale om hverken skjulte mangler eller svig fra lejerens side, var kravet bortfaldet.
| Instans | Resultat |
|---|---|
| Boligretten på Frederiksberg | Frifindelse af lejer |
| Østre Landsret | Stadfæstelse |
| Højesteret | Stadfæstelse |
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende tilbagebetaling af depositum og forudbetalt leje i for...
Læs mere
Sagen omhandler en tidligere lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 12.900 kr. Lejeren opsagde l...
Læs mereLovforslag om ret til etablering af ladepunkter til el-køretøjer i leje-, ejer- og andelsboliger

Huslejenævnet afgør tvist om istandsættelseskrav ved fraflytning og afviser krav om huslejerestance