Huslejenævnet godkender udlejers krav om udskiftning af bordplade, da udgiften ikke fremgik af den oprindelige flytteopgørelse

Sagen omhandlede en tvist mellem en udlejer og en fraflyttet lejer vedrørende udlejers krav om betaling for udskiftning af en beskadiget bordplade. Udlejer fremsatte kravet efter lejers fraflytning.

Tvistens kerne

Lejeren havde modtaget en flytteopgørelse, men udgiften til udskiftning af bordpladen var ikke inkluderet i denne oprindelige opgørelse. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt lejeren med rette kunne anse den første flytteopgørelse for at være en fuld og endelig afgørelse af alle istandsættelseskrav.

Udlejers position

Udlejer argumenterede for, at kravet om udskiftning af bordpladen var berettiget, og at det forhold, at udgiften ikke var medtaget i den oprindelige flytteopgørelse, ikke fritog lejeren for ansvaret, da det var kendeligt for lejeren, at opgørelsen ikke var komplet i forhold til denne specifikke skade.

Huslejenævnets undersøgelse

Huslejenævnet undersøgte, om lejeren havde kunnet indrette sig på, at den oprindelige flytteopgørelse var endelig, idet udgiften til bordpladen ikke var specificeret heri. Nævnet vurderede, om princippet i Aftaleloven § 32 var relevant for sagens afgørelse, specifikt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en part kan påberåbe sig en fejl, som den anden part burde have erkendt.

Huslejenævnet godkendte udlejers krav om betaling for udskiftning af bordpladen. Afgørelsen faldt ud til fordel for udlejer.

Nævnets begrundelse

Huslejenævnet lagde vægt på, at udgiften til udskiftning af bordpladen ikke var inkluderet i den oprindelige flytteopgørelse, som blev vedlagt fakturaer for andre istandsættelseskrav. Dette betød, at det var kendeligt for lejeren, at flytteopgørelsen ikke indeholdt udgiften til den beskadigede bordplade.

• Lejeren kunne derfor ikke med føje indrette sig på, at flytteopgørelsen var til fuld og endelig afgørelse.
• Afgørelsen bygger på princippet i Aftaleloven § 32, som handler om, at en part ikke kan påberåbe sig en erklæring, hvis den anden part vidste eller burde vide, at den var afgivet ved en fejltagelse eller ikke var fuldstændig.