Reform af dagpengesystemet: Indførelse af beskæftigelsestillæg og ændrede vilkår for dimittender

Ændringer for dimittender

Lovforslaget indeholder flere markante ændringer for personer, der opnår ret til dagpenge på baggrund af en afsluttet uddannelse (dimittender).

1. Nedsættelse af dagpengeperioden

• Dagpengeperioden for dimittender halveres fra 2 år inden for en 3-årig periode til 1 år inden for en 2-årig periode.

2. Nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere

• Efter de første 3 måneders ledighed (481/390 timer) nedsættes dagpengesatsen for dimittender, der ikke har forsørgerpligt.

• Dimittender med forsørgerpligt er ikke omfattet af denne nedsættelse og modtager fortsat 82% af højeste dagpenge.

3. Indførelse af sprogkrav

• For at få udbetalt dimittenddagpenge skal man som udgangspunkt have bestået Prøve i Dansk 2 eller en prøve på et tilsvarende eller højere niveau.
• Undtagelse: Kravet bortfalder, hvis personen kan dokumentere tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dette kræver mindst 600 løntimer (for fuldtidsforsikrede) eller 400 løntimer (for deltidsforsikrede) inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder.
• Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke andre uddannelser der kan sidestilles med sprogprøven (f.eks. gennemført 6. klassetrin i folkeskolen).

Konsekvensændringer i syge- og barselsloven

• Beskæftigelsestillægget indgår ikke i beregningsgrundlaget for syge- eller barselsdagpenge. Ledige, der bliver syge eller går på barsel, vil få beregnet deres ydelse ud fra den almindelige dagpengesats.
• For dimittender, der modtager sygedagpenge, vil satsen blive nedsat efter en periode, der svarer til 3 måneders ledighed, for at afspejle de nye regler i dagpengesystemet.

Ikrafttrædelse og økonomi

• Ikrafttrædelse: Lovforslaget er omfattet af et politisk forlig, som er opsagt med virkning fra udløbet af indeværende valgperiode. Derfor bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt, hvilket forventes at ske efter et nyvalg.
• Økonomi: Lovforslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 1,86 mia. kr. årligt fra 2027 og forventes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 7.200 fuldtidspersoner.

De nye krav vil i hovedtræk svare til de gældende regler for personer med en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, men med den vigtige undtagelse, at der ikke længere stilles krav om, at uddannelsen skal være SU-berettiget.

Andre lovtekniske ændringer

Høringspakken indeholder også en række andre, primært tekniske, ændringer. Disse ændringer medfører ikke materielle ændringer i gældende regler, men er nødvendige for at opdatere bekendtgørelserne i overensstemmelse med ny lovgivning. Dette omfatter:

• Henvisninger og ordvalg: Opdatering af henvisninger til andre love, f.eks. som følge af den nye ældrelov (lov nr. 1703 af 30. december 2024).
• Tolke under 18 år: Justeringer som følge af lov nr. 469 af 14. maj 2025, der forbyder anvendelse af personer under 18 år som tolke.
• Rådsstruktur: Ændringer som følge af lov nr. 1656 af 30. december 2024 om tilpasning af rådsstrukturen på beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft 1. marts 2025.
• Opdatering af satser: Generel ajourføring af satser og henvisninger.

Berørte dokumenter

Høringen omfatter udkast til ændringer i følgende seks bekendtgørelser med tilhørende vejledninger:

• Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
• Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
• Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen
• Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge
• Bekendtgørelse om dagpengeperioden
• Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Proces og tidsplan

Eventuelle bemærkninger til de fremlagte udkast skal være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde senest den 23. juni 2025. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.