Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, m.v.)

Målretning af beskæftigelsesindsatsen

For at styrke fokus på indsatser, der bringer ledige tættere på arbejdsmarkedet, justeres reglerne for tilbud.

• Ret- og pligttilbud: Tilbudskategorien 'øvrig vejledning og opkvalificering' (§ 91) kan ikke længere bruges til at opfylde en ledigs ret og pligt til et tilbud efter 6 måneders ledighed. Formålet er at få kommunerne til i højere grad at anvende virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.
• Vejledning om jobrettet uddannelse: Jobcentrenes pligt til at vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse (hvis personen efterspørger det) afskaffes. Denne vejledningspligt ligger fremover alene hos arbejdsløshedskasserne.

Administrative forenklinger for kommuner

Lovforslaget indeholder flere ændringer, der skal reducere kommunernes administrative opgaver.

• Skærpet tilsyn: Kravet om, at en kommune under skærpet tilsyn skal gennemføre en uvildig sagsgennemgang, afskaffes. Det er fremover op til den enkelte kommune at vurdere behovet for en sagsgennemgang som led i sin genopretningsplan.
• Beskæftigelsesplan: Pligten for kommunalbestyrelsen til årligt at vedtage en beskæftigelsesplan og en resultatrevision ophæves.
• 'Min Plan': Kravet om, at 'Min Plan' skal indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser, fjernes. Kommunerne kan fremover selv vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen.
• Repatrieringsindsats: Som en undtagelse til forenklingerne fastholdes det, at kommunerne årligt skal udarbejde og offentliggøre en beskrivelse af deres indsats for rådgivning og information om repatriering. Dette krav flyttes til repatrieringsloven.

Ophævelse af særregler og tekniske justeringer

Lovforslaget rydder op i en række forældede regler og foretager tekniske tilpasninger.

• Ophævelse af COVID-19-særregler: Flere midlertidige bestemmelser i sygedagpengeloven, som blev indført under COVID-19-pandemien, ophæves. Dette gælder bl.a. regler om midlertidig forlængelse af sygedagpenge, refusion til arbejdsgivere og ret til sygedagpenge for personer i risikogrupper.
• Lukning af VAS-systemet: Som følge af lukningen af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS) fjernes alle henvisninger til systemet i sygedagpengeloven og Nemrefusionsloven.
• Adgang til pensionsoplysninger: Processen for a-kassernes adgang til pensionsoplysninger (til brug for efterlønsberegning) ændres. Oplysningerne skal fremover hentes direkte fra Skatteforvaltningens platform (DUPLA) i stedet for via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
• Mentorstøtte: Det præciseres, at retten til mentorstøtte for personer, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, er betinget af, at støtten har et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet formål.

Ikrafttrædelse

• Loven træder i kraft den 22. marts 2023.
• Dog træder ændringen vedrørende a-kassernes adgang til pensionsoplysninger (§ 7, nr. 2) først i kraft den 1. juli 2023.
• Beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for enkelte andre bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

• Forlænget interval mellem tilbud: Perioden mellem obligatoriske aktiveringstilbud forlænges fra højst 4 uger til højst 4 måneder. Formålet er at give kommunerne bedre tid til at tilrettelægge relevante og kvalificerende forløb for den enkelte unge, frem for at igangsætte tilbud for at overholde en kort frist.

• Ret til mentorstøtte: Målgruppen får en lovfæstet ret til mentorstøtte i op til 6 måneder, gældende fra det tidspunkt, den unge optages på en uddannelse. Støtten kan iværksættes, når den unge benytter sig af retten, og perioden kan forlænges efter en konkret vurdering. Dette skal understøtte fastholdelse i uddannelsen.

• Ret til selvfundne tilbud: Unge i målgruppen får ret til selv at finde en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud. Jobcenteret skal godkende tilbuddet, hvis de formelle betingelser er opfyldt. Retten gælder dog ikke for unge, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, da de forventes at gå direkte i uddannelse.

• Styrket samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitution: For at mindske frafald styrkes kommunikationen:

Fleksible samtaleformer

Lovforslaget ændrer reglerne for afholdelse af jobsamtaler for ledige og opfølgningssamtaler for sygemeldte.

For personer på barsel gælder, at de har ret til samtale pr. telefon, digitalt eller brev, hvis de anmoder om det. For alvorligt syge (standby-ordning) kan kontaktforløbet fortsat foregå uden direkte kontakt.

Andre ændringer

• International Citizen Service (ICS): Ansvaret for kontrol og vejledning af jobsøgere fra andre EU/EØS-lande, der modtager ydelser fra deres hjemland, overføres fra den statslige enhed Workindenmark til de fire udpegede ICS-kommuner (København, Aarhus, Odense og Aalborg).

• Ressourceforløb: Der foretages en teknisk justering af en overgangsregel for at sikre, at personer i ressourceforløb påbegyndt før 1. januar 2022 omfattes af de samme regler for opfølgning som personer, der starter efter denne dato.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022.

Der indføres overgangsregler, som bl.a. sikrer:

• At unge, der er startet på en uddannelse i perioden 1. juli 2021 - 31. december 2021, også får ret til mentorstøtte i første halvår af 2022.
• At unge, der afslutter et tilbud i december 2021, omfattes af den nye, længere frist på 4 måneder til næste tilbud.