Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et hospital, der behandlede patienter med coronavirus, og hvorvidt ledelsen havde sikret et tilstrækkeligt og effektivt tilsyn med de ansattes sikkerhed og sundhed. Under de faktiske omstændigheder på tilsynstidspunktet i maj 2020 blev det konstateret, at over 60 procent af de ansatte på afdelingen var blevet testet positive for coronavirus. Dette skete i en kontekst, hvor personalet udførte plejeopgaver tæt på smittede patienter, herunder opgaver af aerosoldannende karakter.
Ved Arbejdstilsynets besøg blev det oplyst, at kontrollen med de mange og skiftende instruktioner om håndtering af smitte ikke var en formaliseret eller udspecificeret opgave for den ansvarshavende sygeplejerske eller andre ledelsesrepræsentanter. Ledelsen redegjorde for, at de sikrede overholdelse af retningslinjer gennem følgende principper:
Det centrale spørgsmål i sagen var, om denne uformelle tilsynspraksis opfyldte kravene i Arbejdsmiljøloven § 16 om effektivt tilsyn. Klageren gjorde gældende, at der altid var en leder eller repræsentant til stede, og at de ansatte havde adgang til supervision og rådgivning. Klageren mente derfor, at de havde truffet effektive foranstaltninger, og at der ikke var grundlag for at konkludere, at tilsynet var mangelfuldt i forhold til kravene om arbejdets udførelse i Arbejdsmiljøloven § 38.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Afgørelsen blev truffet med stemmerne 6 mod 5.
Nævnet vurderer, at der på tilsynstidspunktet ikke blev ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:
Et mindretal på fem medlemmer var uenige i afgørelsen. Mindretallet fandt, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at give påbud baseret på generel risiko for samfundssmitte, og at det konkrete arbejde ikke udgjorde en arbejdsbetinget erhvervsmæssig smitterisiko. De mente desuden ikke, at manglende overholdelse af anbefalinger kunne danne grundlag for sanktioner.
Afgørelsen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, da forholdene blev vurderet at være i strid med kravene om tilsyn i Arbejdsmiljøloven § 16 og arbejdets udførelse i Arbejdsmiljøloven § 38.
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.


Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsynet har vurderet, at der er en risiko for vold og trusler i forbindelse med dette arbejde, hvilket har ført til en sag om, hvorvidt virksomheden i tilstrækkelig grad har forebygget disse risici.
Det er oplyst, at der cirka tre gange årligt forekommer voldsomme episoder med vold og trusler mod de ansatte, og at politiet tilkaldes med samme frekvens. Der er beskrevet konkrete hændelser, herunder en episode hvor en ansat blev slået af en gadesælger. Virksomheden har en politik for forebyggelse af vold, men det er konstateret, at:
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
| Observation | Beskrivelse |
|---|---|
| Voldsepisoder | Ca. 3 gange årligt |
| Politiassistance | Op til 3 gange årligt |
| Instruktion | Ingen formel træning i konflikthåndtering |
| Dokumentation | Mangelfulde situationsrapporter ved mindre hændelser |
Virksomheden har anført, at de allerede har et stort fokus på problematikken. De påpeger, at gadesælgerne betragtes som medarbejdere og medejere, hvilket normalt medfører en høflig adfærd. Virksomheden har implementeret flere tiltag:
Klageren mener, at de nuværende tiltag er dækkende, og at de ansatte er bevidste om voldspolitikken, selvom der ikke er gennemført specifik ekstern oplæring i konflikthåndtering for alle.

Sagen omhandler en virksomhed, der modtog et strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter en alvorlig arbejdsulykke den 24. okt...
Læs mere
Sagen omhandler en privat virksomhed, der fungerer som administrator for ordninger under Borgerstyret Personlig Assistan...
Læs mere