Nægtet fradrag for købsmoms fra 11 underleverandører på grund af manglende bevis for levering og mistanke om fakturafabrikker

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 667.033 kr. for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022. Beløbet bestod af 570.114 kr. relateret til fakturaer fra 11 underleverandører og 96.919 kr. som følge af en difference mellem indberettet og bogført købsmoms.

Selskabets forretningsmodel var at fungere som mellemled for midlertidig arbejdskraft, hvor det stillede et IT-system til rådighed for kunder og underleverandører til timeregistrering og fakturering. Selskabet modtog en kommission på 7% for denne service. Selskabet fakturerede kunden, og efter betaling herfra, betalte selskabet underleverandøren.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fakturerede ydelser reelt var blevet leveret af de pågældende underleverandører. Skattestyrelsen lagde vægt på følgende punkter:

• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne fra underleverandørerne levede ikke op til kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, da de manglede specifikation af arbejdets art, omfang, udførelsessted og -tidspunkt.
• Mistanke om fiktive ydelser: Flere af underleverandørerne bar præg af at være såkaldte "fakturafabrikker". De havde ingen eller få ansatte, urealistisk høj omsætning, manglende driftsomkostninger, og i flere tilfælde blev betalinger kanaliseret videre til udlandet eller til tredjeparts bankkonti.
• Gennemstrømning: Skattestyrelsen vurderede, at selskabets forretningsmodel for mandskabsudlejning var etableret for at sløre transaktioner og fungere som et gennemstrømningsled for midler, der potentielt blev brugt til sort arbejde hos slutkunderne. Selskabet havde ingen risiko, ingen instruktionsbeføjelse og minimal kontakt med både kunder og underleverandører.
• Manglende dokumentation: Selskabet kunne ikke fremlægge underliggende dokumentation som arbejdssedler, kontrakter eller korrespondance, der kunne knytte de specifikke fakturaer til reelt udført arbejde af de angivne underleverandører.
• Difference i bogføring: For differencen på 96.919 kr. havde selskabet fremlagt egne salgsfakturaer som dokumentation, hvilket ikke er gyldigt grundlag for fradrag for købsmoms.

Klagerens argumenter

Selskabet fastholdt, at der var tale om reelle leverancer, og at fakturaerne ikke var fiktive. Selskabet argumenterede for, at det som mellemled ikke var i besiddelse af detaljeret dokumentation som timesedler fra underleverandørerne. Endvidere hævdede selskabet, at det havde handlet i god tro og ikke kunne holdes ansvarlig for eventuel svig begået af dets underleverandører, medmindre selskabet vidste eller burde have vidst dette. Selskabet mente, at bevisbyrden for, at en leverance har fundet sted, påhviler Skattestyrelsen.