Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Frederikssund Kommune meddelte afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 127 til at ombygge en dramasal til fire boliger på en ejendom beliggende ved Græse Strandvej. Kommunen vurderede, at projektet var i strid med lokalplanens § 6.1.3, som kræver, at bebyggelse i området opføres som tæt-lav byggeri i maksimalt to etager.
Kommunen begrundede afslaget med, at den fælles kælder under de fire boliger skabte et vandret lejlighedsskel, hvilket klassificerede byggeriet som etagebyggeri og ikke tæt-lav bebyggelse. Desuden mente kommunen, at bygningen visuelt ville fremstå som et byggeri i tre etager, hvilket også er i strid med lokalplanen. Kommunen ønskede ikke at dispensere, da det kunne ændre områdets karakter og fordi bestemmelsen blev anset for at være en del af planens principper.
Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen og anførte, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen. Klager mente, at der var tale om tæt-lav bebyggelse med lodrette skel, og at etageantallet var overholdt. Sagen blev indbragt for Planklagenævnet for at vurdere, om projektet var umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 18, eller om det krævede en dispensation.
Planklagenævnet ophævede Frederikssund Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at det ansøgte projekt var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 6.1.3 og derfor ikke krævede dispensation.
Planklagenævnet fastslog, at projektet skulle betragtes som tæt-lav bebyggelse. Nævnet lagde vægt på, at de fire boliger var adskilt af lodrette lejlighedsskel og havde separate indgange. Den fælles kælder under boligerne ændrede ikke ved, at der var tale om en tæt-lav bebyggelse, og medførte ikke, at byggeriet skulle klassificeres som etagebyggeri med vandret lejlighedsskel.
Efter en samlet vurdering af tegningsmaterialet fandt Planklagenævnet, at bygningen fremstod som en bygning i to etager med en kælder. Selvom bygningen ligger på en skrånende grund, og kælderen derfor er delvist frilagt mod syd, var terrænændringen af så beskedent omfang, at bygningen samlet set ikke fremstod som værende i mere end to etager. Bygningens etageantal var dermed i overensstemmelse med lokalplanen.
Da projektet både opfyldte kravet om at være tæt-lav byggeri og overholdt det maksimale etageantal, var det umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Der var således ikke grundlag for at kræve en dispensation efter Planloven § 19. På denne baggrund blev kommunens afslag ophævet.

Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.

Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensationen vedrørte en ejendom, hvor der var ansøgt om opførelse af et nyt sommerhus på 162,2 m² samt et kælderareal på 138,5 m². Kommunen gav dispensation til en udnyttelsesgrad på 0,15 (mod byplanvedtægtens krav om maksimalt 0,10) og en gulvkote på 3,777 (mod byplanvedtægtens krav om minimum 4,0). Samtidig traf kommunen afgørelse om, at etageantallet var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 40, et område i Sjelborg, som fastsætter følgende i § 5 om bebyggelsens omfang og placering:
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere var dispenseret fra udnyttelsesgraden, og at en bebyggelsesprocent på 15 i henhold til beregningsreglerne efter BR18 var i overensstemmelse med områdets principper. For gulvkoten anførte kommunen, at det var af underordnet betydning, at kældergulvet var beliggende i kote 3,777 DVR 90, da kælderen ikke anvendes til beboelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at byggeriet var tilpasset matriklen og ikke ville medføre væsentlige skygge-, lys- og indbliksgener for naboerne.
Klagerne anførte, at byggeriet reelt var i to fulde etager, da kælderen var beregnet til beboelse, og at dette var en omgåelse af byplanvedtægtens forbud mod to etager. De gjorde også gældende, at kommunen havde beregnet udnyttelsesgraden forkert ved ikke at medregne kælderarealet. Endvidere mente klagerne, at dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om gulvkote var i strid med byplanvedtægtens overordnede formål, og at kommunens beslutning havde været ensidig, idet klagernes høringssvar ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.
Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

Gentofte Kommune traf den 26. februar 2020 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 307, Boliger på Tuborg ...
Læs mere
Sagen omhandler Greve Kommunes afgørelser vedrørende etagebyggeri på A1, 2670 Greve. Den 24. juni 2019 traf kommunen afg...
Læs mere