Lov om ændring af lov om social service (Selvbestemmelsesordning ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed, der har haft ophold på herberger m.v.)

Kommunalbestyrelsen bevarer muligheden for at afslå borgerens valg af bostøtte, men dette skal ske på et velbegrundet grundlag. Afslag kan gives på baggrund af faglige eller ressourcemæssige hensyn hos leverandøren af bostøtten.

Faglige hensyn omfatter, at den valgte medarbejder skal have de nødvendige kompetencer til at levere støtten, herunder have gennemgået kursus i de specialiserede støttemetoder efter housing first-tilgangen.

Ressourcemæssige hensyn omfatter:

• At den pågældende medarbejder har tid, kapacitet og ønske om at levere støtten.
• At herberget kan frigive medarbejderen til opgaven i deres personalefordeling.
• At borgerens bolig er beliggende i passende afstand fra leverandøren af bostøtten.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke følger borgerens ønske, skal dette begrundes skriftligt i afgørelsen efter § 85 a, stk. 1, med henvisning til de faglige eller ressourcemæssige hensyn, der ligger til grund for afslaget.

Bemyndigelser til Social- og boligministeren (Nyt § 85 a, stk. 5 og 6)

Lovforslaget indfører to nye bemyndigelser til ministeren for at sikre en ensartet og styret implementering af selvbestemmelsesordningen:

Leverandøraftaler (Stk. 5)

Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og det herberg, der leverer støtten. Dette skal sikre kommunal styring med indsatsen. Reglerne vil blandt andet omfatte:

• Krav om, at herberget kan dokumentere, at medarbejderen har de nødvendige kompetencer (f.eks. kursusbevis i housing first).
• Vilkår for udbetaling af bostøtten (f.eks. månedlig betaling) for at undgå, at kommunen skal betale den fulde udgift, hvis borgeren springer fra forløbet.
• Regler om bortfald af leverandøraftalen, f.eks. hvis de faglige/ressourcemæssige hensyn ikke længere er opfyldt, eller hvis borgeren på ny tager et længerevarende ophold på en boform.

National Takst (Stk. 6)

Ministeren bemyndiges til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede hjælp, omsorg eller støtte, når borgeren anvender selvbestemmelsesretten. Dette skal fastsætte en beløbsgrænse for, hvad tilbuddet kan opkræve af borgerens handlekommune.

Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Loven finder ikke anvendelse for afgørelser om hjælp, omsorg eller støtte efter § 85 a, stk. 1, der er truffet før lovens ikrafttrædelse. For disse ældre afgørelser gælder de hidtil gældende regler.

Kommunens Afslagsmuligheder og Begrundelsespligt

Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.

Ministerielle Bemyndigelser

For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.

Klagemuligheder og Ikrafttrædelse

En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.

Konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.