Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2022/2 SF.L L 64
Dato
16. marts 2023
Vedtaget
5. maj 2023
Ikraft
13. maj 2023
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Social- og Boligministeriet
Lovforslaget har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed i Danmark ved at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og modvirke langvarig hjemløshed. Dette sker gennem en række ændringer i serviceloven, almenboligloven og andre relaterede love, som fokuserer på at flytte indsatsen fra midlertidige herbergsløsninger til varige boliger med social støtte.
Ny bostøtte efter Housing First-tilgangen (§ 85 a) Der indføres en ny paragraf, § 85 a, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde specialiseret bostøtte efter metoderne fra Housing First-tilgangen. Målgruppen er personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Tilgangen indebærer, at borgeren først får en bolig og derefter modtager individuel og fleksibel støtte i eget hjem. Støtten kan ydes efter anerkendte metoder som:
Hvis en borger ønsker, at herberget (§ 110-boform) skal levere denne bostøtte, og kommunen ikke imødekommer dette, skal kommunen begrunde sin afgørelse skriftligt.
Ændringer for boformer for hjemløse (§ 110) Lovforslaget præciserer, at et ophold på en § 110-boform (herberg) er til borgere med et akut behov og skal være midlertidigt. Formålet er at hjælpe borgeren over akutte vanskeligheder og videre til egen bolig. Støtten på boformen må ikke erstatte anden nødvendig hjælp efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen får med en ny § 110, stk. 5, en betinget ret til at udskrive en borger. Dette kan kun ske, hvis en række betingelser er opfyldt:
Obligatorisk handleplan (§ 142) Det bliver et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for alle borgere på § 110-boformer. Handleplanen skal som minimum indeholde formål, indsats, varighed og andre særlige forhold. Den skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og kan erstattes af en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker.
For at skabe et stærkere økonomisk incitament for kommunerne til at anvende Housing First-princippet, omlægges statens refusionsregler markant.
| Område | Nuværende refusion | Ny refusion | Betingelser |
|---|---|---|---|
| Ophold på § 110-boform | 50% uden tidsbegrænsning | 50% for maks. 90 dage pr. løbende år | Indfases med 120 dage indtil 31. marts 2026. |
| Bostøtte efter § 85 a | 0% | 50% i op til 2 år | Gælder efter udskrivning fra § 110-boform. |
| Ophold på § 107-botilbud | 0% | 50% i op til 6 måneder | Skal ske inden for 1 år efter udskrivning fra § 110-boform. |
Lovforslaget styrker og udvider ordningen med udslusningsboliger, som er almene boliger med særlige vilkår.
Loven træder i kraft i to etaper:
Analysen belyser de kommunale omkostninger ved forskellige støtteforløb for borgere i hjemløshed. Analysen viser, at de kommunale omkostninger til de Housing First-baserede støttemetoder kan være betydeligt lavere end alternativomkostningerne til ophold på § 110-boformer.


Dette lovforslag har til formål at indføre en selvbestemmelsesordning for borgere, der har haft ophold på en boform efter servicelovens § 110, og som visiteres til tidsbegrænset bostøtte efter servicelovens § 85 a, stk. 1. Formålet er at give disse borgere mulighed for selv at vælge leverandør af bostøtten, specifikt når det drejer sig om støtte efter Critical Time Intervention (CTI)-metoden, inden udskrivning fra boformen.
Lovforslaget foreslår at indsætte nye stykker i servicelovens § 85 a, som giver borgeren ret til at vælge, at støtten skal leveres af en bestemt medarbejder, der er ansat på den boform, hvor borgeren har haft ophold. Denne ret gælder for borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, der har behov for hjælp på grund af særlige sociale problemer og visiteres til den tidsbegrænsede CTI-metode. CTI-metoden er en intensiv, tidsbegrænset (op til 9 måneder) og faseinddelt støttemetode, der fokuserer på at hjælpe borgeren i overgangen til og fastholdelse af egen bolig.
Nye beregninger viser, at specialiseret bostøtte efter Housing First-metoden er mere effektiv og billigere end herbergsophold, hvilket forpligter landets kommuner til at implementere metoden.
Rådet for Socialt Udsatte præsenterer tre hovedforslag til at styrke det økonomiske sikkerhedsnet og bekæmpe hjemløshed.
Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.
For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.
En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.
Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.
Lovforslaget har til formål at ændre lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at modernisere og præcisere reglerne for, hvilken kommune der har ansvaret for at yde so...
Læs mereHøring om ændringer i vejledning om dataindberetninger på socialområdet

Sag om mellemkommunal refusion for udgifter til anbringelse