Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og bofællesskaber

Hvis en borger ønsker, at herberget (§ 110-boform) skal levere denne bostøtte, og kommunen ikke imødekommer dette, skal kommunen begrunde sin afgørelse skriftligt.

Ændringer for boformer for hjemløse (§ 110) Lovforslaget præciserer, at et ophold på en § 110-boform (herberg) er til borgere med et akut behov og skal være midlertidigt. Formålet er at hjælpe borgeren over akutte vanskeligheder og videre til egen bolig. Støtten på boformen må ikke erstatte anden nødvendig hjælp efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen får med en ny § 110, stk. 5, en betinget ret til at udskrive en borger. Dette kan kun ske, hvis en række betingelser er opfyldt:

1. Der skal foreligge en handleplan.
2. Der skal være anvist egen bolig eller et botilbud (§ 107 eller § 108).
3. Der skal være bevilget den nødvendige støtte til at fastholde boligen.
4. Borgeren skal have indgået en lejeaftale og kunne flytte direkte ind i boligen med den bevilgede støtte.

Obligatorisk handleplan (§ 142) Det bliver et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for alle borgere på § 110-boformer. Handleplanen skal som minimum indeholde formål, indsats, varighed og andre særlige forhold. Den skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og kan erstattes af en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker.

Ændrede refusionsregler

For at skabe et stærkere økonomisk incitament for kommunerne til at anvende Housing First-princippet, omlægges statens refusionsregler markant.

Udvidelse af ordningen for udslusningsboliger

Lovforslaget styrker og udvider ordningen med udslusningsboliger, som er almene boliger med særlige vilkår.

• Flere boligtyper: Kommuner kan nu også anvende almene ungdoms- og ældreboliger som udslusningsboliger.
• Bredere målgruppe: Målgruppen udvides til ikke kun at omfatte personer fra § 107- og § 110-boformer, men også personer fra kvindekrisecentre (§ 109) og andre med særlige sociale problemer, f.eks. gadesovere.
• Forlænget periode: Den periode, hvor der kan aftales særlige fravigelser fra lejeloven (f.eks. ift. opsigelse), kan forlænges fra 2 år til op til 5 år.
• Kommunal finansiering: Kommuner får permanent mulighed for at afholde udgifter til at indrette almene familieboliger til kollektive bofællesskaber.

Andre væsentlige ændringer

• Fastlæggelse af handlekommune: For at undgå, at borgere falder mellem to stole, får Ankestyrelsen kompetence til at afgøre, hvilken kommune der er handlekommune, hvis dette er uklart.
• Tilskud til "skæve boliger": Det præciseres i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen, ligesom ministeren, kan yde tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte grupper.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i to etaper:

• 1. juli 2023: Ændringer vedrørende almene boliger, herunder udslusningsboliger og bofællesskaber.
• 1. oktober 2023: Ændringer i serviceloven (bl.a. § 85 a, § 110, § 142), refusionsreglerne og reglerne om handlekommune.

Kommunens Afslagsmuligheder og Begrundelsespligt

Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.

Ministerielle Bemyndigelser

For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.

Klagemuligheder og Ikrafttrædelse

En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.

Konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.