Planklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om miljøvurdering i Hillerød Kommune

Planklagenævnet traf den 16. april 2024 afgørelse i en sag vedrørende Hillerød Kommunes miljøvurdering af lokalplan nr. 471 og kommuneplantillæg nr. 1 til kommuneplan 2021. Klageren, Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød, anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, hvilket Planklagenævnet afslog. Nævnets oprindelige afgørelse af 16. april 2024 forbliver dermed gældende. Klagerens anmodning om genoptagelse blev indsendt den 17. maj 2024 med yderligere bemærkninger den 20. september 2024, og kommunen fremsatte bemærkninger den 2. september 2024. Alt materiale er indgået i sagsbehandlingen.

Sagens Baggrund og Tidligere Forløb

Hillerød Kommune vedtog den 22. juni 2022 endeligt lokalplan nr. 471, Fujifilm Diosynth, og kommuneplantillæg nr. 1 til kommuneplan 2021, inklusive en tilhørende miljørapport. Miljøvurderingen blev påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød. Nævnet traf afgørelse den 16. april 2024 og kunne ikke give medhold i klagen.

Anmodning om Genoptagelse og Klagerens Argumenter

Klageren anførte, at Planklagenævnets afgørelse hvilede på et fejlagtigt grundlag, specifikt vedrørende beregningen af kvælstofudledningen til recipienterne. Klageren mente, at kommunen fejlagtigt havde beregnet udledningen som produktet af kvælstofkoncentrationen i overfladeafstrømningen og nedbørsvolumenet. Ifølge klageren skulle beregningen i stedet baseres på volumenet af overfladeafstrømningen, da befæstelse af arealer medfører en stærkt forøget overfladeafstrømning grundet nedsat fordampning og forhindret grundvandsafstrømning. Klageren fremlagde egne beregninger, der konservativt estimerede en merbelastning af recipienterne på 27 kg N/år som følge af befæstelsen. Klageren argumenterede for, at disse naturvidenskabelige oplysninger, hvis de havde foreligget tidligere, sandsynligvis ville have ført til et andet resultat i sagen.

Planklagenævnets Oprindelige Vurdering af Kvælstof og Fosfor

I sin afgørelse af 16. april 2024 havde Planklagenævnet vurderet udledningen af kvælstof og fosfor. Nævnet bemærkede, at en miljørapport skal indeholde oplysninger om relevante miljøbeskyttelsesmål og hvordan disse er inddraget, jf. Miljøvurderingsloven § 12. De nærmere detailkrav til udledning, herunder kvælstof, reguleres dog af Miljøbeskyttelsesloven og ikke af en plan efter Planloven. Dog kan sådanne oplysninger være relevante i en miljøvurdering, hvis planen forventes at have særlig betydning for overfladevand.

Nævnet henviste til Lov om vandplanlægning § 1, der fastlægger rammer for beskyttelse af overflade- og grundvand, og Lov om vandplanlægning § 19, stk. 1, der omhandler fastsættelse af indsatsprogrammer. Disse regler er implementeret i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer og Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Særligt fremhævede nævnet Bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 1, der forpligter myndigheder til at forebygge forringelse af vandforekomster, og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3, der begrænser afgørelser, der påvirker vandforekomster, hvor miljømål ikke er opfyldt. Vejledninger til bekendtgørelsen præciserer, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof i kystvandsområder, medmindre miljø- og fødevareministeren tillader det, jf. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 4.

Kommunen havde i klagesagen anført, at regnvand fra planlagte befæstede arealer skulle udledes via det offentlige afløbssystem og renses i et vådt regnvandsbassin. Kommunen vurderede, at der ikke ville være en merudledning af kvælstof, da den forventede koncentration fra både befæstede og ubefæstede arealer var 1,2 mg N/l, hvilket var i overensstemmelse med et faktablad fra Aalborg Universitet om dimensionering af våde regnvandsbassiner. Kommunen havde beregnet en afledning på ca. 46 kg N/år i både status- og planscenariet.

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke ville være en merudledning af kvælstof. Nævnet lagde vægt på kommunens konservative betragtning af kvælstofkoncentrationen fra ubefæstede arealer og den forventede udledning fra regnvandsbassinet. Vedrørende fosfor fandt nævnet ikke grundlag for at antage en væsentlig indvirkning, da der ikke var åbenbare kilder, og regnvandsbassinet forventedes at tilbageholde ca. 70% af fosfor. Desuden var der ikke fastsat et indsatsbehov for fosfor i Roskilde Fjord i vandområdeplanerne 2021-2027.

Kommunens Bemærkninger til Genoptagelsesanmodningen

Kommunen bemærkede, at klagerens beregninger inkluderede fordampning og nedsivning, hvilket kommunen ikke havde medtaget. Kommunen vurderede, at nedsivningsforholdene ved Fujifilm var meget ringe, og at størstedelen af regnvandet ville afstrømme til Hillerød Forsynings bassinanlæg, uanset om arealerne var befæstede eller ubefæstede. Kommunen mente derfor, at den procentvise fordampning ikke ville være væsentligt forskellig, og at dette ikke var afgørende for beregningen af udledt kvælstof.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet er derimod ikke forpligtet til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis.

Planklagenævnets Vurdering af Genoptagelsesanmodningen

Planklagenævnet fandt, at klagerens anmodning ikke indeholdt oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet vurderede, at klagerens argumenter vedrørende beregningen af kvælstofudledningen hverken udgjorde nye oplysninger eller påviste sagsbehandlingsfejl, der med en vis sandsynlighed kunne have ændret nævnets oprindelige afgørelse. Nævnet understregede, at det ikke er forpligtet til at genoptage en sag, blot fordi en part er uenig i afgørelsen.

Planklagenævnet afslog på denne baggrund anmodningen om at genoptage sagen.

Afsluttende Bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afslag på genoptagelse er endeligt og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Fristen for den oprindelige afgørelse regnes fra den 16. april 2024. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den oprindelige afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.