Klage over Esbjerg Kommunes lokalplan nr. 01-090-0004 og screeningsafgørelse

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Esbjerg Kommunes screeningsafgørelse af 29. marts 2017 og heller ikke i klagen over kommunens endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004.

Planklagenævnets Prøvelse og Vurdering

Nævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 og de regler i Planloven, der var gældende på tidspunktet for planforslagets offentlige høring.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at de to byrådsmedlemmer var inhabile. Nævnet lagde vægt på, at boligforeningens formand ikke havde en tilstrækkelig direkte og intensiv personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald til at medføre inhabilitet i henhold til Forvaltningslovens § 3, stk. 1.

Bilag IV-arter

Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at foretage yderligere undersøgelser vedrørende flagermus eller strandtudser. Der var ikke konstateret yngle- eller rasteområder for strandtudser i planområdet, og skyggepåvirkning fra byggeriet medførte ikke ødelæggelse af flagermusenes yngle- eller rasteområder. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og 2 og Rådets direktiv 92/43/EØF.

Miljøscreening af lokalplanen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig screening:

• Støjpåvirkninger: Lokalplanens bestemmelser, især § 12.5, sikrede, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skulle overholdes inden ibrugtagning af ny bebyggelse. Dette forhindrede, at grænseværdier for vejstøj eller virksomhedsstøj overskredes, og udløste derfor ikke miljøvurderingspligt.
• Skygge- og refleksionsgener: Selvom klagernes ejendomme ville blive mere påvirket af skygge, fandt nævnet ikke, at den forøgede skyggepåvirkning havde et sådant omfang, at det var sandsynligt, at planen havde en væsentlig indvirkning på befolkningen eller menneskers sundhed. Der var heller ikke grundlag for at kræve vurdering af refleksioner eller påvirkning af TV-signaler.
• Forurening: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den eksisterende forurening på grunden ikke udløste miljøvurderingspligt, da byggeprocessen forventedes at fjerne forurening, og der ville blive stillet vilkår i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Indbliksgener og vindforhold: Nævnet vurderede, at indbliksgener og vindturbulens ikke var af et sådant omfang, at det udløste miljøvurderingspligt.
• Kulturhistorie og visuel påvirkning: Nævnet fandt, at kommunens vurdering af påvirkningen på kulturmiljøet og kystnærhedszonen var tilstrækkelig, da bevaringsværdige bygninger blev sikret, og den visuelle påvirkning af kystlandskabet ikke var væsentlig i lyset af eksisterende havnebyggeri.

Overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer

Nævnet fandt ingen uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen vedrørende varelevering, da lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser om tidsrum for varelevering. Bestemmelsen i kommuneplantillæg nr. 2016.58 om minimering af skyggegener blev anset for uklar, og lokalplanen var derfor ikke i strid hermed. Nævnet fastslog, at Planloven ikke er til hinder for, at en ny lokalplan fraviger tidligere lokalplaner eller byplanvedtægter, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Planklagenævnet fandt, at der var saglige, planlægningsmæssige hensyn bag lokalplanen, herunder ønsket om at omdanne området til et bydelscenter med storbykvaliteter, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Økonomiske interesser for kommunen eller bygherren blev ikke anset for usaglige hensyn, da der var en planlægningsmæssig relevant begrundelse.

Sagens grundlag og inddragelse af høringssvar

Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt officialprincippet. Kommunen havde ikke pligt til at undersøge alle konsekvenser for kvarteret eller inddrage en specifik jordbundsundersøgelse. Kommunen var heller ikke forpligtet til at følge Esbjerg Museums bemærkninger eller imødekomme indsigelser om oversvømmelsesrisiko, da alle indsigelser var inddraget i behandlingen.

Planlægning for støjbelastede arealer

Nævnet fandt, at lokalplanen var i overensstemmelse med Planlovens § 15 a, stk. 1, da området var udlagt til blandede byfunktioner i kommuneplanen, og lokalplanen indeholdt bestemmelser om isolering mod støj af ny boligbebyggelse i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26.

Butikker

Nævnet fastslog, at Planlovens § 5 n ikke fandt anvendelse, da området var udlagt til bydelscenter. Nævnet fandt dog, at lokalplanens redegørelse havde en retlig mangel, da den ikke indeholdt en egentlig redegørelse for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet i lyset af de planlagte butikker, jf. Planlovens § 16, stk. 6. Manglen blev dog ikke anset for væsentlig nok til at føre til lokalplanens ophævelse, da der var tilstrækkelige oplysninger til offentligheden.

Den kystnære del af byzonen

Nævnet fandt, at kommunens redegørelse for den visuelle påvirkning af kystnærhedszonen var tilstrækkelig, jf. Planlovens § 16, stk. 5. Visualiseringerne og beskrivelsen gav et tilstrækkeligt indtryk af byggeriets påvirkning. Der var ingen særlige krav til redegørelsen vedrørende UNESCO verdensarv.

Afviste klagepunkter

Planklagenævnet afviste klagepunkter vedrørende:

• Klagevejledning og gebyr, da klagen var indgivet rettidigt og med korrekt gebyr.
• Værdiforringelse, indbliksgener, tilpasning til kulturmiljø og kastevinde på terrasser, da disse vedrørte lokalplanens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold.
• Bydelscenterudlægning i kommuneplan 2014, da klagefristen var udløbet.
• Virksomhedsklasse i kommuneplan 2018, da denne ikke var påklaget.
• Nedbrydningstilladelse og lokalplanpligt for nedrivning, da dette ikke vedrørte de påklagede afgørelser.
• Naboretten og hegnsloven, da disse henhører under domstolene eller Hegnsynet.
• Byggeloven og miljølovgivningen, da disse ikke vedrørte planloven.
• Ansvarsfraskrivelse, da kommunen ikke havde truffet en afgørelse efter planloven herom.
• Ophævelse af servitut fra 2006 (offentligretlig), da lokalplanen ikke ophævede den, og servitut fra 1957 (færdselsret), da der ikke var gjort et retligt klagepunkt gældende.
• Ekspropriation, da kommunen ikke havde truffet afgørelse om ekspropriation, og spørgsmålet henhører under domstolene.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanforslaget udlægger området til boligformål med tilhørende grønne fællesarealer. Formålet er at muliggøre opførelse af varierede boligtyper (åben-lav og tæt-lav) og at sikre områdets veje, stier og beplantningsbælter. Et centralt formål er også at bevare jorddigernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi. Planen opdeler området i tre delområder:

• Delområde A: Åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse, min. 600 m² grunde).
• Delområde B: Åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse (rækkehuse, dobbelthuse, klyngehuse, min. 400 m² grunde inkl. fællesareal).
• Delområde C: Grønne fællesarealer langs Grimstrup Krat.

Bebyggelsen kan opføres i op til to etager med en maksimalhøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocenten er 30 for åben-lav og 35 for tæt-lav bebyggelse. Der etableres to grønne områder og beplantningsbælter med hjemmehørende træer og buske. Vejbetjening sker fra A 1 med fokus på lav hastighed og bløde trafikanter. Stisystemer skal forbinde boligområdet med fællesarealer og skolen, med to planlagte digegennembrud.

Kommunens screeningsafgørelse

Esbjerg Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen blev dokumenteret i et screeningsskema og lokalplanredegørelsen.

Kommunens vurderinger af miljøparametre:

• Biologisk mangfoldighed, flora, fauna: Afkrydset som "ikke relevant". Kommunen skønnede, at planen ikke ville påvirke dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV eller deres levesteder.
• Landskab: Afkrydset som "ubetydelige". Kommunen vurderede, at udstykningens struktur stemmer overens med den øvrige struktur i Grimstrup og ikke ville virke skræmmende i forhold til skoven og det omgivende landskab.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Fredskov afkrydset som "ikke relevant", mens skovbyggelinjer blev vurderet som "betydelige". Hele arealet ligger inden for en skovbyggelinje. Kommunen vurderede, at udstykningen ikke ville påvirke skoven som landskabselement, og at der skulle ansøges om reducering af skovbyggelinjen. Lokalplanen fastslog, at der ikke må tillades forhold i strid med Skovloven og Naturbeskyttelsesloven.
• Sten- og jorddiger: Afkrydset som "ubetydelige". Der findes beskyttede diger i nordlige og sydlige skel, som bør indskrives som beskyttede i lokalplanen og indarbejdes i udstykningen. To digegennembrud til skolen kan etableres.
• Arkitektoniske forhold: Afkrydset som "ubetydelige" for både høj arkitektonisk kvalitet i nybyggeri og arkitektonisk arv. Bebyggelsen skal være i overensstemmelse med den stedlige struktur i Grimstrup.

Kommunen konkluderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Den 19. august 2019 vedtog kommunen endeligt lokalplanen. I den endelige lokalplan fremgik det, at digerne er beskyttet af Museumsloven, og at der kan søges dispensation for digegennembrud.

Klagen og kommunens bemærkninger

Danmarks Naturfredsforening klagede den 8. maj 2019 og anførte, at kommunens miljøscreening var utilstrækkelig på flere punkter:

• Biologisk mangfoldighed herunder beskyttede dyrearter: Klager mente, at planen ville påvirke den biologiske mangfoldighed, især skovbryn som værdifulde levesteder og spredningskorridorer. Klager savnede en vurdering af Habitatdirektivets bilag IV-arter som flagermus og firben. Kommunen svarede, at den ikke havde konkret kendskab til bilag IV-arter i området, men at egekrattet og digerne ikke ville blive ændret, hvorfor eventuelle arter ikke ville påvirkes.
• Landskaber: Klager mente, at planen ville virke skræmmende på det omgivende landskab og at sammenligning med eksisterende bymidte var irrelevant. Klager savnede visualisering. Kommunen fastholdt, at det nye boligområde ville være i overensstemmelse med den eksisterende struktur og var placeret uden for kommuneplanens udpegninger for landskaber.
• Fredskov og skovbyggelinjer: Klager anførte væsentlige påvirkninger af fredskoven og skovbrynet og ønskede en grundigere miljøvurdering. Kommunen svarede, at der ikke var fredskovpligtige arealer inden for lokalplanområdet, og at den ikke var forpligtet til at vurdere et fredskovsareal grænsende til lokalplanområdet, da det ikke var et Natura 2000-område. Kommunen bemærkede, at der skulle ansøges om tilladelse til reduktion af skovbyggelinjen.
• Sten- og jorddiger: Klager mente, at digerne ville miste deres landskabelige og biologiske værdi. Kommunen fastholdt, at påvirkningen var ubetydelig og ikke væsentlig nok til en miljøvurdering.
• Arkitektoniske forhold: Klager mente, at tæt-lavt byggeri uden for den naturlige arrondering af Grimstrup Landsby brød med kommunens tidligere forvaltning og citerede Kulturarvsstyrelsen. Kommunen svarede, at området var udpeget i samråd med lokalområdet og passede til landsbyens kultur, og at der ingen bevaringsværdige bygninger var i lokalplanområdet.