Planklagenævnets afslag på genoptagelse af afgørelse om Gentofte Kommunes dispensation

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommunes dispensation til reduktion og fjernelse af beplantning i et område i Gentofte.

Sagens baggrund og tidligere forløb

Naturog Miljøklagenævnet (NMK) ophævede og hjemviste den 23. januar 2014 Gentofte Kommunes afgørelse fra 2011. NMK fastslog, at "plantninger" i de omhandlede havestykker var omfattet af lokalplan nr. 73's § 10, stk. 2.

Gentofte Kommune traf herefter to afgørelser i 2017, benævnt "planmæssig godkendelse", som omfattede tilladelse til fjernelse og reducering af beplantning omkring terrasser (1. og 2. etape) i henhold til lokalplanens § 10, stk. 2 og stk. 3.

Planklagenævnet (PKN) ophævede og hjemviste den 12. november 2018 den del af kommunens afgørelse af 19. maj 2017, der vedrørte dispensation til reduktion/fjernelse af beplantning. PKN lagde dengang til grund, at lokalplanen bindende definerede bevaringsværdige træer og plantninger, baseret på NMK's tidligere afgørelse.

Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.

PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).

Planklagenævnet (PKN) har pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Genoptagelse er obligatorisk, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der sandsynligvis ville have ændret sagens resultat.
• Væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af nævnet.
• Væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt nævnets fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

PKN har derimod ikke pligt til at genoptage en sag alene på grund af uenighed med nævnets fortolkning eller praksis.

Planklagenævnets vurdering

Klagerens anmodning om genoptagelse er baseret på uenighed med nævnets fortolkning af lokalplanens § 10, stk. 2. PKN fastslår, at uenighed alene ikke kan give anledning til genoptagelse af sagen. Nævnet fastholder sin begrundelse fra afgørelsen af 14. juli 2020.

Afgørelse

Planklagenævnet afviser at genoptage sin afgørelse af 14. juli 2020 (sagsnr. 20/07967). Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4, regnet fra den 14. juli 2020.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr for denne genoptagelsesanmodning tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen eller ændre den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

PKN er dog enig med klageren i, at klagegebyret i forhold til sag 18/05879 skal tilbagebetales, da den påklagede afgørelse i den sag blev ophævet.