Planklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til tagetage i Kongens Lyngby

• Byplanvedtægtens § 7.4 (Etageantal) Klagerne gjorde gældende, at den udnyttede tagetage med store vinduer ville medføre indbliksgener. Planklagenævnet vurderede, om etablering af tagetagen var i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 7.4 om etageantal, som fastsætter en maksimal bygningshøjde på 2 etager + kælder. Da byplanvedtægten ikke definerer etagebegrebet, blev vurderingen foretaget ud fra planretlige principper. Nævnet fandt, at bygningen med den ansøgte tagetage og tagterrasse ikke ville fremtræde som en bygning med mere end to etager, idet huset kun har vinduer i to lag. Etageantallet var således i overensstemmelse med byplanvedtægtens § 7.4 og krævede derfor ikke dispensation, jf. planlovens § 19.

• Byplanvedtægtens § 9.3 (Forelæggelse af tegninger) Klagerne anførte, at byggeriet krævede tilladelse/dispensation fra byplanvedtægtens § 9.3, som kræver, at en situationsplan skal forelægges sognerådet til godkendelse af bebyggelsens forhold til omgivelserne. Planklagenævnet fandt, at denne bestemmelse har karakter af en forvaltningsretlig bestemmelse om oplysning af sager. Sådanne bestemmelser kan ikke fastsættes i en lokalplan efter den nugældende planlov, jf. planlovens § 15, stk. 2, som udtømmende fastsætter, hvad der kan reguleres i en lokalplan. Bestemmelsen kan derfor ikke håndhæves efter planloven, og det ansøgte byggeri krævede dermed ikke tilladelse/dispensation fra § 9.3, jf. planlovens § 19.

Høring

Klageren gjorde gældende, at projektet burde have været sendt i høring.

• Partshøring Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klageren, inden afgørelsen blev truffet, selvom forvaltningslovens § 19, stk. 1, fastsætter bestemmelser herom. Planklagenævnet fandt dog, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, da det ansøgte var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten. En ophævelse og hjemvisning af afgørelsen ville derfor ikke have ført til et andet resultat.

• Naboorientering Planlovens § 20 gælder kun, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da den ansøgte tagetage med tagterrasse var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af planlovens § 20.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed, såsom indbliksgener, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Klager over retlige mangler ved den meddelte byggetilladelse efter byggelovgivningen blev heller ikke behandlet, da Planklagenævnet ikke har kompetence hertil. Disse klagepunkter var allerede videresendt til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.