Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.)

Disse nye indsatser er underlagt en samlet årlig udgiftsramme på 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio. kr. årligt i 2022-2026.

Særlig indsats i udsatte boligområder: Den eksisterende ramme på 830 mio. kr. årligt til renovering i udsatte boligområder videreføres for 2021-2026.

Strammere regler for sammenlægning af boliger

For at modvirke at mindre og billigere boliger forsvinder, strammes reglerne for sammenlægning af almene boliger:

• I udsatte boligområder: Kommunalbestyrelsen kan fortsat godkende sammenlægninger, så længe den nye bolig ikke overstiger 140 m².
• Uden for udsatte boligområder: Sammenlægning kræver fremover godkendelse fra boligministeren og kan kun ske i særlige tilfælde, f.eks. ved dokumenterede og vedvarende udlejningsvanskeligheder eller for at opnå en mere blandet beboersammensætning. Boligen må heller ikke her overstige 140 m². Reglerne i boligreguleringsloven justeres, så de ikke længere gælder for almene boliger, hvilket sikrer en ensartet og strammere regulering.

Støtte til småøer og ø-kommuner

Der indføres nye ordninger for at fremme boligudbuddet på småøer (ikke-landfaste øer med under 1.200 beboere) samt på Fanø, Læsø, Samsø og Ærø:

• Etableringstilskud (§ 98 d, stk. 1): Et statsligt tilskud på 404.000 kr. pr. ny almen bolig inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. i 2021-2026. Tilskuddet reducerer anskaffelsessummen og dermed huslejen.
• Huslejetilskud (§ 98 d, stk. 3): Et årligt tilskud på 20.020 kr. pr. bolig til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger på småøerne. Den samlede ramme er 6,1 mio. kr. for 2021-2026.
• Overskridelse af maksimumsbeløb (§ 119 c): Kommuner på småøerne får mulighed for at godkende nybyggeri, selvom anskaffelsessummen overstiger det fastsatte maksimumsbeløb. Som betingelse for støtten får kommunen fuld anvisningsret og dækker lejetab.

Bæredygtighed og Digitalisering

Loven introducerer flere nye initiativer for at fremme en grøn og digital omstilling:

• Grøn Garanti (§ 92 c): En ny garantiordning på 404 mio. kr., hvor Landsbyggefonden kan garantere for effekten af energiinvesteringer. Ordningen skal mindske den økonomiske risiko for boligafdelinger ved at dække eventuelle ikke-realiserede energibesparelser.
• Udviklings- og forsøgspuljer (§ 92 b): En samlet ramme på 55,5 mio. kr. til at fremme nye løsninger:
  • 50,5 mio. kr. til forsøg med miljø- og klimavenlige løsninger (f.eks. nye materialer, genanvendelse).
  • 5,0 mio. kr. til forsøg med digitale løsninger (f.eks. til optimering af drift og indeklima).

Andre væsentlige ændringer

• Forlængelse af finansieringsregler: De nuværende regler om nedsat og differentieret kommunal grundkapital for almene boliger (§ 118 a) og nedsat kapitalindskud for friplejeboliger (§ 12 i friplejeboligloven) forlænges til udgangen af 2026.
• Nedrivningspulje (§ 92): Der afsættes en ny ramme på 266,4 mio. kr. i 2021-2026 til støtte for nedrivning af almene boliger, som ikke er rettet specifikt mod udsatte boligområder.
• Center for Boligsocial Udvikling (§ 91 c): Finansieringen af centeret forlænges til og med 2026 med 6,2 mio. kr. årligt.
• Landsbyggefondens bidrag til staten (§ 92 a): Fonden skal fremover refundere statens udgifter til analyser af den almene sektor og til driften af en effektiviseringsenhed.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

• Den eksisterende ramme på 2.300 mio. kr. (2015-priser) forhøjes med yderligere 12.120 mio. kr. (2020-priser).
• Formålet er at give Landsbyggefonden mulighed for hurtigt at give tilsagn om støtte til allerede prækvalificerede renoveringsprojekter, der står på venteliste.
• De støtteberettigede formål er fortsat opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og miljøforbedringer i almene boligafdelinger.

Betingelser for støtte: Grøn screening og revurdering

For at modtage støtte fra den forhøjede ramme i 2020 stilles der nye krav for at sikre en grøn profil i renoveringsprojekterne:

• Grøn screening: Boligorganisationer skal gennemføre en systematisk screening af deres projekt for at afdække potentialer for yderligere energibesparelser og reduktion af klimabelastning, f.eks. gennem materialevalg og livscyklusbetragtninger. Disse tiltag skal indarbejdes i projektet og må som udgangspunkt maksimalt forøge anskaffelsessummen med 5 %.
• Grøn revurdering: For projekter på ventelisten med et særligt stort potentiale for energirenovering, som forventes at få tilsagn i 2021, skal der gennemføres en mere dybdegående revurdering for at realisere så meget af potentialet som muligt.
• Landsbyggefonden skal opdatere sit regulativ og vejledninger for at afspejle de nye grønne krav og etablere et system til indrapportering af effekterne.

Digitalisering af det almene byggeri

Lovforslaget tilføjer en ny bestemmelse i § 94, der giver Landsbyggefonden mulighed for at finansiere digitaliseringstiltag.

• Der afsættes en ramme på 5,1 mio. kr. i 2020. Dette er en fremrykning af en del af en større pulje på 50,5 mio. kr. afsat for perioden 2021-2026.
• Midlerne skal bruges til at udvikle en webbaseret almen dataportal, der skal understøtte vedligehold og grønne investeringer. Målet er en fuld digital registrering af den almene bygningsmasse inden 2030.
• Støtten kan gå til analyser, systemudvikling, vejledning og afprøvning af løsninger, men ikke til boligorganisationers indkøb af allerede eksisterende IT-systemer.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den hurtige ikrafttrædelse er nødvendig for, at Landsbyggefonden og boligorganisationerne hurtigst muligt kan igangsætte renoveringsprojekterne og dermed stimulere økonomien og beskæftigelsen som tilsigtet med boligaftalen.

Energiklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra energimærkningspligt for ejerforening