Hjemvisning af sag om patent på silicium-enkrystaller: Nyhed anerkendt for specifikke procesbetingelser

Parternes argumenter og ekspertudsagn

Indsigeren, Topsil Semiconductor Materials A/S, anførte, at de krævede dimensioner allerede var kendt fra dokumenterne D4, D6 og D9, og at fagmanden naturligt ville forsøge at opnå disse mål. Særligt dokumentet [D9] beskrev enkrystaller med en diameter på mindst 200 mm. Patenthaver fremlagde en erklæring fra Dr. Erich Tomzig, der som opfinder af D9-teknikken hævdede, at metoden i D9 i praksis ikke kunne fremstille forskydningsfrie krystaller på 200 mm, da silicium udvider sig ved størkning og ville sprænge den anvendte digel.

Ankenævnet bemærkede dog, at Dr. Tomzigs betragtninger overvejende var funderet i formodninger frem for praktiske eksperimenter:

"Dr. Tomzigs betragtninger er således ikke funderet i praktiske eksperimenter, ved hvilke det – hvis Dr. Tomzigs formodninger er korrekte – ville kunne vises, at teknikken som beskrevet i D9 ikke ville være anvendelig..."

PVS-afgørelsens ugyldiggørelse

PVS havde vurderet, at der var et overlap mellem de egenskaber, der kan opnås ved de forskellige metoder, og at man f.eks. ved doping med oxygen kunne give en FZ-krystal samme egenskaber som en CZ-krystal. Da de strukturelle træk (diameter på 200 mm og længde på 200 mm) blev anset for kendte eller nærliggende, blev patentet fundet ugyldigt i medfør af Patentloven § 2, stk. 1.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Nævnet bekræftede indledningsvist, at patentet som udstedt manglede nyhed i forhold til dokumentet D9 for så vidt angår enkrystallen (krav 1) og i forhold til D4 for så vidt angår en enkelt skive (krav 2). Dette skyldtes, at de generelle procesbetegnelser i det oprindelige krav 1 ikke uundgåeligt førte til unikke strukturelle kendetegn, som kunne skelnes fra den kendte teknik.

Vurdering af sekundære anmodninger

Nævnet afviste de sekundære anmodninger C og D, da de enten manglede basis i den oprindelige ansøgning jf. Patentloven § 13 eller fortsat manglede nyhed. Nævnet fandt dog, at den sekundære anmodning G var tilstrækkeligt præciseret. I denne anmodning var procesbetingelserne for zonetrækningen specificeret med en trækhastighed på 1,4 til 2,2 mm pr. minut og specifikke drejningsmønstre for forrådsstaven og enkrystallen.

Begrundelse for nyhed i anmodning G

Ankenævnet vurderede, at disse specifikke procesparametre medfører iboende strukturelle træk ved enkrystallen, som sikrer formstabilitet og begrænser elektriske overslag ved store diametre:

1. Den snævert definerede trækhastighed minimerer tendensen til forskydningsdannelse.
2. Den skiftende drejning sikrer effektiv blanding af smeltemassen og homogen fordeling af doteringsstoffer.

Da disse tekniske træk ikke genfindes i de enkrystaller, der er resultatet af de mere generelt beskrevne metoder i dokumentet D9, anerkendte ankenævnet, at krav 1 i sekundær anmodning G opfyldte betingelsen om nyhed.

Hjemvisning til PVS

Eftersom Patent- og Varemærkestyrelsen i første instans ikke havde taget stilling til spørgsmålet om opfindelseshøjde (væsentlig adskillelse) for de præciserede krav i anmodning G, men alene havde afvist dem pga. manglende nyhed, besluttede ankenævnet at hjemvise sagen. Dette skete for at sikre parterne mulighed for at få spørgsmålet om opfindelseshøjde prøvet ved to instanser i overensstemmelse med Patentloven § 24 og god forvaltningsskik.

Nye bioteknologier har potentiale til at revolutionere medicin og fødevareproduktion, men patenter på bioteknologi rejser fundamentale spørgsmål om retfærdighed og adgang til fremtidens teknologier.

Patentret. Ankenævnsafgørelse

GST Denmark ApS mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker, BS-21902/2024-SHR

AIC's Hovedargumenter: Vildledende handlinger og snyltning

AIC anførte, at RATÉL havde overtrådt Markedsføringsloven § 3 ved bevidst at kopiere produktets visuelle identitet og tekniske brugerflade på en måde, der skabte forvekslingsfare hos forbrugerne. AIC fremhævede, at RATÉL ikke blot havde efterlignet selve fælden, men også den specifikke måde, hvorpå produktet blev demonstreret og beskrevet i salgsmaterialer og på digitale platforme, hvilket ifølge AIC udgjorde en snyltning på AIC's betydelige investeringer i forskning og markedsopbygning.

AIC udtalte, at "den tætte efterligning var åbenlyst illoyal og rettet mod at drage uberettiget fordel af AIC’s goodwill og markedsføringsindsats." AIC påpegede desuden, at RATÉL i et enkelt tilfælde havde anvendt et foto, der stammede fra AIC’s interne produkttest, i sit eget salgsmateriale, hvilket iførte yderligere vildledning.

RATÉLs Forsvar: Funktionskrav og uafhængig udvikling

RATÉL ApS bestred, at der var tale om en ulovlig efterligning eller illoyal handling. De argumenterede for, at de elementer, som AIC påberåbte sig, enten var dikteret af teknisk funktionalitet eller var almindelige træk inden for industrien. Ifølge RATÉL var designlighederne uundgåelige, da begge systemer skulle opfylde de samme grundlæggende funktionelle krav for at være effektive rottefælder.

RATÉL fastholdt, at deres produkt var udviklet uafhængigt, og at eventuelle ligheder i brugerfladen skyldtes brug af standardiserede komponenter. De anerkendte brugen af det eksterne foto, men betegnede det som en enkeltstående fejl begået af en underleverandør, som straks blev rettet, og som ikke havde haft væsentlig indflydelse på salget.

Kravspecifikation