Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af ungdomsboliger og erhvervslejemål i Valby

Københavns Kommune afslog den 23. marts 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 218, Nordisk Film II, til opførelse af 23 ungdomsboliger og et erhvervslejemål på ejendommen A1, 2500 Valby. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 218 fastsætter i sin formålsbestemmelse (§ 1), at væsentligt nybyggeri i den østlige del af området først må finde sted efter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan. Mere specifikt fremgår det af lokalplanens § 5, stk. 4, at opførelse af nybyggeri i delområde III – med undtagelse af mindre skure og lignende – forudsætter en supplerende lokalplan.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede sit afslag med, at det ansøgte byggeri, som omfatter 4 bygninger på i alt 1.081 m², hvoraf 343 m² er placeret inden for lokalplanens delområde III, ikke kan karakteriseres som "mindre skure og lignende". Kommunen vurderede derfor, at den ikke havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanens § 5, stk. 4, uden en ny lokalplan, da bestemmelsen indskrænker kommunens dispensationskompetence.

Planklagenævnets fokusområder

Planklagenævnet behandlede i sagen fire hovedspørgsmål:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 5, stk. 4.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19.
• Om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
• Om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet, jf. det forvaltningsretlige krav herom.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Københavns Kommunes afslag på dispensation fastholdes.

Umiddelbar tilladelse og dispensationsmulighed

Planklagenævnet fastslog, at det ansøgte byggeri af 23 ungdomsboliger og et erhvervslejemål ikke kan sidestilles med "mindre skure eller lignende". Da lokalplanens § 5, stk. 4, kræver en supplerende lokalplan for nybyggeri udover "mindre skure eller lignende" i delområde III, fandt nævnet, at det ansøgte forhold var i strid med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. planlovens § 19.

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 5, stk. 4, i sammenhæng med formålsbestemmelsen i § 1, definerer "væsentligt nybyggeri" som alt, der ikke er "mindre skure eller lignende". Med denne formulering har kommunen begrænset sin dispensationskompetence efter planlovens § 19. Da det ansøgte byggeri ikke faldt inden for kategorien "mindre skure eller lignende", krævede det vedtagelse af en ny/supplerende lokalplan. Kommunen havde derfor ikke hjemmel til at give dispensation.

Lighedsgrundsætningen og konkret vurdering

Planklagenævnet afviste klagerens argument om overtrædelse af lighedsgrundsætningen. Nævnet fastslog, at selvom kommunen måtte have givet dispensation til lignende forhold tidligere, kan dette ikke give klageren krav på dispensation i strid med planlovens § 19, når kommunen ikke har hjemmel til at dispensere.

Vedrørende kravet om en konkret vurdering fandt nævnet, at da kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, var der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig vurdering af ansøgningen. Dermed havde kommunen ikke "sat skøn under regel".

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.