Klage over afslag på dispensation fra lokalplan i Tårnby Kommune

Planklagenævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, om kommunen har hjemmel til at give afslag på dispensation, og om almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet og begrundelseskrav, er overholdt. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles dispensation.

Krav om dispensation

Planklagenævnet vurderede, at de ansøgte forhold krævede dispensation fra lokalplanen:

• Facadeudtryk: De ansøgte sorte mursten i brune og gråblå nuancer var ikke i overensstemmelse med Lokalplan nr. 106 § 6.2, som foreskriver røde, rødbrune, rødblå eller gule tegl, afhængigt af placering. Dette krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.
• Tagmateriale: De ansøgte sorte ædelengoberede tagsten var ikke i overensstemmelse med Lokalplan nr. 106 § 6.5, som specificerer rødt tegl, gråsort skifer, zink eller galvaniserede stålplader. Dette krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.
• Altaner: Manglende etablering af opholdsaltaner var ikke i overensstemmelse med Lokalplan nr. 106 § 6.6, som kræver altaner til boliger. Dette krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.
• Parkeringskælder: Manglende etablering af parkeringskælder var ikke i overensstemmelse med Lokalplan nr. 106 § 7.2, som kræver parkering i kælder. Dette krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.

Begrundelseskrav

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse var mangelfuldt begrundet. Kommunen havde alene henvist til, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med lokalplanens intentioner, uden at angive hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2, som kræver en konkret og individuel vurdering baseret på saglige hensyn, samt en forklaring på afgørelsens resultat og de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning. Da begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 ikke var opfyldt, var afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver Tårnby Kommunes afgørelse af 9. september 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet har ikke taget stilling til klagepunktet om proportionalitet, da afgørelsen blev ophævet på grund af den mangelfulde begrundelse.

Bemærkninger til ny behandling

Planklagenævnet bemærker, at kommunen i den nye behandling skal foretage en konkret vurdering af dispensationsansøgningen for facadeudtryk, tagmateriale, altan og parkeringskælder. Afgørelsen skal begrundes i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Nævnet understreger, at lokalplanens krav om altaner og parkeringskælder (Lokalplan nr. 106 § 6.6 og Lokalplan nr. 106 § 7.2) normalt stilles til etagebyggeri. Hvis kommunen ikke ønsker at dispensere fra disse, skal den tage stilling til, hvorvidt det vil være i strid med proportionalitetsprincippet at fastholde kravene for et enfamiliehus. Kommunen kan ikke inddrage et generelt ønske om ikke at tillade enfamiliehuse, da dette er umiddelbart tilladt ifølge lokalplanens formulering.

• Fingerplan 2007: Udlæg til transportkorridor.
• Lokalplan 68 - Skovplantningsområde ved Kongelunden: Vedtaget i november 1990, med formål at sikre området tilplantning som skov. Ifølge lokalplanens § 3 må området kun anvendes til offentlige formål som skov, skovlysninger, søer, vandløb, engarealer, stier og mindre parkeringsarealer. Ny bebyggelse eller ændring af eksisterende bebyggelse må efter lokalplanens § 7.1 kun ske til brug for skovområdets drift eller til formål, som kommunalbestyrelsen skønner naturligt hjemmehørende i området.
• Skovbyggelinjen: Ejendommen er omfattet af skovbyggelinjen i Naturbeskyttelsesloven § 17.

Læskurets opførelse og kommunens begrundelse

Læskuret, en rundbuehal på 6 x 4 meter med en højde på 3,5 meter, blev opført i 2008-2009. Det er placeret midt på en åben mark, langt fra beplantning og uden tilknytning til den nærmeste bebyggelse. Kommunen blev opmærksom på læskuret under et miljøtilsyn, da der ikke var meddelt tilladelse til opførelsen.

Ansøger begrundede placeringen med, at arealet nærmest vejen er vandlidende og derfor uhensigtsmæssigt til formålet. Tårnby Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at lokalplanens bestemmelser ønskes fastholdt. Kommunen anførte, at læskuret ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, da det ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsdrift. Desuden er bygningen i strid med lokalplanens §§ 7.1 og 8.1, som kræver, at ny bebyggelse kun må opføres til skovformål og ikke må virke skæmmende. Endelig ligger bygningen inden for 300 meter fra skoven på den tilstødende ejendom, hvilket strider mod Naturbeskyttelsesloven § 17.