Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til svinehytter og foderstationer i Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune meddelte den 14. november 2022 landzonetilladelse til opstilling af 28 svinehytter, 14 foderstationer og to fodersiloer på ejendommen [A1], 5400 Bogense. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af en gruppe beboere i området. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål vedrørende undtagelse fra krav om landzonetilladelse, overholdelse af regler for naboorientering samt muligheden for at give udformnings- og placeringstilladelse. De øvrige klagepunkter er ikke behandlet af nævnet.

Ejendommens karakter og det ansøgte

Den pågældende ejendom, matr.nr. [M1] på adressen [A1], er en landbrugsejendom på ca. 12 ha beliggende i landzone. Området er i kommuneplan 2021 for Nordfyns Kommune udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og ligger uden for kommuneplanens rammer. På ejendommens nordlige del findes en sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Ansøgningen omfatter opførelse af 28 svinehytter på 4,5 x 6 meter med en højde på 2 meter. Arealet indrettes med 14 separate folde til opfedning af slagtesvin, hvor hver fold indeholder to svinehytter og én foderstation. To fodersiloer med en kapacitet på 6 tons hver placeres længst mod sydøst på matriklen. Svinehytterne er udført i grønmalet metal.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Nordfyns Kommune begrundede sin tilladelse med, at svinehytterne anses for erhvervsmæssigt nødvendige for den planlagte landbrugsdrift med frilandsgrise. Kommunen vurderede, at der kunne gives en placerings- og udformningstilladelse, da anlægget er tilpasset landskabet og ikke strider mod kommuneplanens udpegninger. Kommunen lagde vægt på, at svinehytterne placeres i passende afstand fra nabobeboelser og opstilles i et stramt geometrisk mønster for at undgå et rodet indtryk. Desuden vurderede kommunen, at hytterne ikke ville dominere landskabet, da de er grønmalet og kun synlige over korte strækninger fra [A2]. Kommunen har desuden stillet vilkår for tilladelsen.

Klagen fra beboerne

Klagen, som Planklagenævnet modtog den 15. december 2022, udtrykte uforståenhed over, at kun de nærmeste naboer var blevet hørt, idet klagerne mente, at naboorientering burde have fundet sted inden for 3 km af svineholdet. Klagerne anførte desuden, at den valgte adgangsvej var den ringeste og at en mere sikker vej mod nord burde benyttes. Disse punkter blev af Planklagenævnet forstået som en klage over nabohensyn i forbindelse med landzonetilladelsen.

Planklagenævnet stadfæster Nordfyns Kommunes afgørelse af 14. november 2022 om landzonetilladelse til 28 svinehytter, 14 foderstationer og to fodersiloer på ejendommen [A1], 5400 Bogense. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om det ansøgte er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dette forudsætter, at bygningen benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen, og at der er tale om et dyrehold eller planteavl af et vist omfang og/eller karakter. Aktiviteten skal have en erhvervsmæssig karakter, typisk i form af salg til tredjemand af et vist omfang. Det er ikke tilstrækkeligt, at dyreholdet blot betragtes som erhvervsmæssigt efter Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Planklagenævnet vurderede, at de ansøgte hytter, foderstationer og fodersiloer er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af ejendommen som landbrugsejendom og dermed omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om hytter, foderstationer og fodersiloer til fritgående grise, og at ansøgeren er forpagter af ejendommen. Da det ansøgte ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, kræver det dog en udformnings- og placeringstilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 2.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, hvilke personer der skulle modtage naboorientering, jf. Planloven § 35, stk. 4. Kommunen havde valgt at høre 12 ejendomme beliggende inden for en maksimal afstand af ca. 550 m, hvilket kommunen vurderede var passende i forhold til eventuelle lugtgener. Nævnet bemærkede, at der ud over kravene om naboorientering og partshøring ikke findes andre krav i lovgivningen om inddragelse af borgerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om landzonetilladelser. Der var ingen konkrete oplysninger om, at naboer og eventuelle parter ikke skulle have modtaget høringen i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 19.

Tilladelse til placering og udformning

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Nordfyns Kommunes vurdering af, at der kunne gives en placerings- og udformningstilladelse til det ansøgte, jf. Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at hytterne, foderstationerne og fodersiloerne anvendes som en del af ejendommens landbrugsmæssige drift, at der er tale om hytter til fritgående grise, hytternes størrelse, og at de er udført i grønmalet metal. Desuden blev det vægtlagt, at svinehytterne opstilles bag mindre skove og læhegn og derfor kun er synlige fra mindre strækninger på [A2] og [A1].

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende frygt for opsigelse af lejemål, kommunens klimaplan 2020 og dennes relation til frilandssvin, samt krav om godkendt ansøgning fra Fødevarestyrelsen vedrørende sikringsniveau og dobbelthegn. Disse forhold er ikke reguleret af planlovens regler, og Planklagenævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling til dem.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.