Klage over lovliggørende landzonetilladelse i Lemvig Kommune

Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet. Tilladelsen blev givet den 25. januar 2018, efter at ejeren den 15. november 2016 havde ansøgt om etablering af et vandhul på 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose. Ansøgningen inkluderede planer om at plante træer og buske samt placere flytbare borde-bænkesæt og en grill til brug for lokalområdets beboere.

Ejendommens karakteristika

Ejendommen er beliggende i landzone og omfatter ca. 1,4 ha. Den grænser op til dyrkede marker mod nord og boliger mod syd. På matriklen er der registreret en beskyttet sø og en beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Området er desuden omfattet af kommuneplanramme 4L1 2.1, der udlægger det til landsbyområde med blandet bolig og erhverv, og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Kommunens tidligere afgørelser og klagen

Kommunen traf den 30. november 2016 afgørelse om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af vandhullet. Denne dispensation blev begrundet med mosens formentlig ringe værdi og den rekreative værdi, arealet ville få ved at blive stillet til rådighed for lokalområdet. Der blev dog ikke givet landzonetilladelse på dette tidspunkt.

En nabo klagede den 30. januar 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om landzonetilladelse. Klageren anførte navnlig, at der ikke var foretaget naboorientering, og at kommunen havde foretaget en overfladisk vurdering af sagen uden tilstrækkelige hensyn til bilag IV-arter og den beskyttede natur.

Kommunens begrundelse for afgørelsen

Kommunen begrundede den lovliggørende landzonetilladelse med, at mosen formentlig havde haft ringe værdi, da området havde været tilgroet med store træer. Kommunen vurderede, at spidssnudet frø og stor vandsalamander kunne forekomme i området, men at oprensningen kun havde medført kortvarig negativ eller ingen påvirkning af bilag IV-arter. Kommunen undlod naboorientering med den begrundelse, at der var tale om en lovliggørelsessag.

Klagerens og kommunens bemærkninger

• Naboorientering: Klageren fastholdt, at manglende naboorientering ikke var berettiget, selv i en lovliggørelsessag, og at det havde forhindret kommunen i at få relevante oplysninger. Kommunen mente, at naboorientering var meningsløs i en retlig lovliggørelsessag efter Naturbeskyttelsesloven.
• Kommunens vurdering efter planloven: Klageren kritiserede kommunens overfladiske vurdering og manglende vilkår for etablering og drift, samt at området var omlagt til park i strid med Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Kommunen svarede, at lovliggørelsessager vurderes ud fra mulighederne for retlig lovliggørelse, og at forstyrrelser efter anlæggelse ville vokse til. Ansøgeren afviste intentionen om at omdanne matriklen til park og oplyste om beplantning og offentlig adgang til en natursti.
• Håndtering af opgravet jord og affald: Klageren anførte, at opgravet jord og affald var brugt til at opfylde mindre vandhuller, der fungerede som ynglested for stor vandsalamander, og ønskede genopretning. Kommunen oplyste, at der verserede en tilsynssag herom, mens ansøgeren anførte, at affald var leveret til genbrugsstationen.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø. Nævnet har ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan dog ikke tage stilling til kommunens dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da denne kompetence tilhører Miljø- og Fødevareklagenævnet, og klagefristen var overskredet. Ligeledes kan nævnet ikke tage stilling til håndteringen af opgravet jord og affald, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse, eller til kommunens tilsynssag, da nævnet ikke kan behandle klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, jf. Planlovens § 51, stk. 1.

Naboorientering

Planklagenævnet fastslår, at der skal ske naboorientering i henhold til Planlovens § 35, stk. 4, selv i lovliggørelsessager. Det forhold, at der er tale om en lovliggørelsessag, fører ikke i sig selv til, at naboorientering kan undlades. Kun hvis det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, kan naboorientering undlades, jf. Planlovens § 35, stk. 5.

Generelt om landzonetilladelser

Landzonereglerne i Planlovens § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative, arealressourcemæssige og andre samfundsmæssige interesser. I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes, som var der tale om en ny ansøgning. Ved etablering af søer/vandhuller skal kommunen inddrage hensyn til landskab, planlægning, natur- og kulturhistorie, jordbrug og bilag IV-arter.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderer, at Lemvig Kommune ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af det ansøgte efter landzonereglerne, eller at en sådan vurdering i hvert fald ikke er afspejlet i afgørelsens begrundelse. Kommunens afgørelse var alene begrundet med mosens formentlig ringe værdi. Nævnet understreger, at en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven ikke fritager kommunen fra at foretage en konkret vurdering efter Planloven.

Denne mangel på en konkret vurdering ud fra saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn udgør en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse, hvilket gør afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnet ophæver derfor Lemvig Kommunes afgørelse af 25. januar 2018 om landzonetilladelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales.

Bemærkninger til ny behandling

Ved en ny behandling af sagen skal kommunen:

• Foreta en konkret vurdering af det ansøgte, der inddrager de hensyn, som varetages med landzonebestemmelserne.
• Vurdere, om en eventuel tilladelse skal betinges af vilkår.
• Begrunde afgørelsen med de hensyn og afvejninger, der ligger til grund for vurderingen.
• Vurdere, om der skal ske naboorientering, jf. Planlovens § 35, stk. 4.
• Sikre, at klagevejledningen angiver Planklagenævnet som klageinstans.