Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 143 og kommuneplantillæg nr. 21 for Centerbebyggelse ved Tårnby Torv

Miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at miljørapportens afgrænsning var tilstrækkelig i henhold til Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2. Kommunen var ikke forpligtet til at vurdere sætningsskader, kirkeklokkers rækkevidde, anlægsfasens miljøpåvirkninger, oversvømmelsesrisiko, grundvandspåvirkning eller detaljerede ændringer af stisystemer. Vurderingen af påvirkning af fugle (tårnfalk) og dyreliv blev også anset for tilstrækkelig, da området er tæt bebygget og ikke et fuglebeskyttelsesområde. Visualiseringerne i miljørapporten blev anset for tilstrækkelige til at give et indtryk af planens konsekvenser. Beskrivelsen af 0-alternativet, baseret på den tidligere lokalplan nr. 82B, blev fundet i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2. Vurderingen af indbliksgener blev også anset for tilstrækkelig. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Forudgående offentlighed

Nævnet fandt, at der ikke var krav om forudgående indkaldelse af idéer og forslag i henhold til Planloven § 23 c, stk. 1. Ændringerne i kommuneplanrammerne blev betragtet som mindre ændringer, der ikke stred mod planens hovedprincipper. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Inddragelse af offentligheden

Kommunen overholdt reglerne for offentlighedsperiode i Planloven § 24, stk. 4 og Planloven § 24, stk. 5. Klageren og andre borgere syd for planområdet blev ikke anset for parter i sagen i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da de ikke var tilstrækkeligt væsentligt og individuelt berørt. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Beslutningsgrundlag og høringsmateriale

Planklagenævnet fandt, at planerne ikke led af en retlig mangel som følge af manglende oplysninger om kulturelle værdier, detaljerede tegninger eller visualiseringer. Eventuelle unøjagtigheder i afstande eller visualiseringer blev ikke anset for væsentlige retlige mangler. Kommunens manglende afgørelse om kirkebyggelinje efter naturbeskyttelsesloven medførte ikke planernes ugyldighed. Oplysninger om opholds- og friarealer, nedlæggelse af vejareal og fodgængerforbindelser blev anset for tilstrækkelige. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Nævnet fandt, at begrundelsen for vedtagelse af planerne var saglig og planlægningsmæssigt relevant i henhold til Planloven § 13, stk. 1. Der var ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn. Kommunen var ikke afskåret fra at planlægge for statsejet areal. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Kommuneplantillæggets overensstemmelse med Fingerplanen

Planklagenævnet fandt, at kommuneplantillægget ikke var i strid med Fingerplan 2019 i henhold til Planloven § 11, stk. 4, nr. 1. Planens bestemmelser om rekreative stier var i overensstemmelse med Fingerplanen. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Kommunens bemærkninger

• Kommunen anførte, at "rytme" i kommuneplanrammen refererede til afstanden mellem husene, ikke højden.
• Kommunen mente, at retningslinje 2.2 ikke gjaldt, da området ikke var et nyt byområde.
• Kommunen anførte, at skyggediagrammerne var baseret på det forventede projekt og opfyldte deres formål.
• Kommunen anførte, at der ikke var behov for yderligere afbødende foranstaltninger, da hensynet til skygge- og indbliksgener var indarbejdet i lokalplanen.