Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170. Dette betyder, at kommuneplantillægget og lokalplanen fortsat er gældende.
Planklagenævnet har alene kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende lokalplanpligt for nedrivning af bygninger i 2017, da dette ikke var en del af de påklagede afgørelser fra 2019. Spørgsmål om videregivelse af henvendelser til borgmesteren til kommunalbestyrelsen blev også afvist, da dette ikke er reguleret af planloven eller andre regler, som nævnet påser. Udviklingsplanen fra 2017 er heller ikke omfattet af planloven.
Klageren anførte, at der ikke var foretaget tilstrækkelig offentlig høring tidligt i processen. Planklagenævnet bemærkede, at Planloven § 23 c om forudgående offentlighed vedrører forslag til ændring af en kommuneplan, men ikke lokalplaner. Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt de dagældende regler om gennemførelse af foroffentlighed i Planloven § 23 c, stk. 1 og Planloven § 23 c, stk. 2 via en dedikeret hjemmeside i perioden 23. februar – 15. juni 2016. Der var ikke krav om individuel høring af klageren eller andre, ligesom der ikke var krav om borgermøder eller interessentmøder.
Klageren mente, at indsigelser kun var imødekommet i begrænset omfang. Planklagenævnet konstaterede, at planforslagene havde været fremlagt offentligt i perioden fra 3. juni 2019 til 12. august 2019, hvilket opfyldte kravet i Planloven § 24, stk. 5 om mindst 4 ugers frist. Kommunen havde desuden overholdt fristen på 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen, jf. Planloven § 27, stk. 1. Klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat om indsigelser, som var bilag til kommunalbestyrelsens møde. Nævnet understregede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag.
Klageren hævdede, at kommunen havde afvist indsigelser af kommunaløkonomiske årsager. Planklagenævnet bemærkede, at det efter omstændighederne kan være usagligt, hvis en kommune alene lægger vægt på økonomiske tab ved at imødekomme indsigelser. Kommunen havde dog oplyst, at den havde forholdt sig sagligt til alle indsigelser. Nævnet lagde til grund, at kommunens manglende imødekommelse af indsigelser skyldtes saglige, planlægningsmæssige hensyn, og ikke kommunaløkonomiske eller andre usaglige hensyn. Nævnet kunne ikke foretage bevisførelse med vidneafhøringer vedrørende politiske udtalelser.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Søfartsstyrelsen
Sagen omhandler klager over Svendborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.08 og lokalplan nr. 633 for Skarø, som blev vedtaget den 17. september 2019. Flere klagere indbragte sagen for Planklagenævnet med anførsler om inhabilitet, manglende overensstemmelse mellem planerne og kommuneplanen, manglende tilbagemelding på indsigelser samt gener som støj, udsyn og faldende ejendomspriser. Klagerne havde også klaget over kommunens afgørelse om ikke-VVM-pligt, hvilket blev behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Skarø er en ø i det sydfynske øhav på ca. 198 ha, beliggende i kystnærhedszonen og landzone. Hele øen er omfattet af Natura 2000-område N127, Det Sydfynske Øhav, som inkluderer habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområderne F71 og F72, samt Ramsar-område 17. Området er kendt for vigtige ynglelokaliteter for fugle som klyder og havterner, især på Skarø Odde, Kalveodde og ved Troelskær, hvor der er adgangsbegrænsninger i yngleperioden.
En samling af 11 inspirerende eksempler på, hvordan danske kommuner styrker lokaldemokratiet gennem direkte borgerinddragelse, digitale paneler og lokale råd.
Søfartsstyrelsen har udstedt en opdateret havplan, der implementerer den politiske aftale fra juni 2023. Planen udvider arealerne til naturbeskyttelse og energi markant, og justerer zoner til bl.a. råstofindvinding.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for antenner og antennemaster, der generelt fraråder placering i internationale naturbeskyttelsesområder og kræver hensyn til landskab og visuel påvirkning. Landskabsanalysen for øerne Drejø, Skarø og Hjortø betegner dem som sårbare kystlandskaber, der kræver særlige hensyn.
Kommunen igangsatte planlægningen i oktober 2017 med en forudgående høring i februar-marts 2018. Forslag til lokalplan nr. 633 og kommuneplantillæg nr. 2017.08 blev udarbejdet og sendt i høring fra marts til maj 2019. Kommuneplantillægget udlægger fem nye områder på Skarø til rekreative formål (feriehytter, konference- og spafaciliteter), blandet bolig og erhverv, bolig samt et teknisk anlæg til en antennemast. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for antennemasten, herunder at den skal kunne udnyttes af flere operatører, have et maksimalt grundareal på 10x10 meter og en maksimal højde på 42 meter.
Miljøscreeningen konkluderede, at planerne ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der derfor ikke var krav om en fuld Natura 2000-konsekvensvurdering. Dette skyldtes, at der ikke var naturtyper eller egnede levesteder for udpegningsgrundlagets arter inden for lokalplanområderne, og at de planlagte områder allerede var præget af menneskelig aktivitet. Screeningen bemærkede dog vigtigheden af ynglelokaliteter for fugle og de eksisterende adgangsbegrænsninger.
Klagerne fastholdt, at der var inhabilitet, da lodsejeren, der tillod masten, sad i det udvalg, der behandlede sagen. De mente, at masten blev placeret i et Natura 2000-område i strid med planloven, og at kommunen ikke havde undersøgt alternative placeringer tilstrækkeligt. Desuden anførte de, at planerne ikke fulgte kommuneplanens retningslinjer for telemaster, og at kommunen ikke havde redegjort for behovet for masten. Endelig klagede de over manglende tilbagemelding på indsigelser fra forhøringen.
Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommun...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afslag på at offentliggøre et forslag til lokal...
Læs mere