Afgørelse i klagesag om Solrød Kommunes kommuneplantillæg

Solrød Kommune vedtog den 7. oktober 2019 kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 411.2. En beboer i lokalplanområdet klagede den 31. oktober 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen ikke virker for gennemførelsen af planstrategi og kommuneplan, jf. Planlovens § 12. Desuden mente klageren, at kommunen havde handlet i strid med Planlovens § 23 (forstået som Planlovens § 23 c) og styrelsesloven.

Kommuneplan og Planstrategi

• Planstrategi 2015: Indeholdt muligheder for fortætning ved udstykning af eksisterende parcelhusgrunde og ombygning til to mindre boliger.
• Kommuneplan 2017: Angav, at Solrød Kommune ville arbejde for fortætning i åbne, lave boligområder mellem A3 og Køge Bugt Motorvejen, hvis forholdene talte herfor. Kommuneplanramme 410 fastlagde anvendelsen til boligområde (åben-lav) og offentlige formål samt mindre butikker. Det fremgik, at fortætning kunne ske på grundlag af en lokalplan.

Forløb før vedtagelsen af planerne

Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 10. december 2018 første forslag til lokalplan nr. 411.2 og kommuneplantillæg nr. 6. Under høringsperioden modtog kommunen 10 høringssvar, hvoraf de fleste udtrykte utilfredshed med en bestemmelse, der tillod fortætning af området med en mindste grundstørrelse på ned til 400 m². På baggrund heraf blev bestemmelsen om fortætning ned til 400 m² fjernet og erstattet af en bestemmelse om, at grunde ikke måtte udstykkes med en størrelse mindre end 700 m², med en særlig regel for delområde II. Et revideret forslag blev herefter sendt i høring.

De vedtagne planforslag

Forslag til lokalplan nr. 411.2 og kommuneplantillæg nr. 6 blev endeligt vedtaget den 7. oktober 2019.

• Kommuneplantillæg nr. 6: Formålet var at fjerne fortætningsmuligheden til dobbelthuse, række- og kædehuse i rammeområde 410. Rammeområde 410 forbliver udlagt til boligformål (åben-lav) og offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper.
• Lokalplan nr. 411.2: Formålet var at sammenlægge to tidligere lokalplaner og opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanen fastholder området som boligområde og tillader yderligere anvendelsesmuligheder. Bestemmelserne om fortætning fra det reviderede forslag blev medtaget i den endelige lokalplan.

Kommunen vurderede, at kommuneplanen og planstrategien gav en mulighed for fortætning, men ikke en forpligtelse. Kommunen anførte, at kommuneplantillægget var tilpasset, så fortætningsmuligheden var fjernet, og at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplantillægget.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 411.2. Dette betyder, at kommuneplantillægget og lokalplanen fortsat gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt en lokalplan er i strid med kommuneplanen, og om vedtagelsen af planen er sket i overensstemmelse med planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål efter styrelsesloven og henviste klageren til Ankestyrelsen for sådanne spørgsmål.

Forudgående offentlighed

Klageren anførte, at kommunen ikke havde overholdt Planlovens § 23, hvilket Planklagenævnet forstod som en henvisning til Planlovens § 23 c. Ifølge Planlovens § 23 c, stk. 1 skal en kommune indkalde ideer og forslag før udarbejdelsen af et forslag til ændring af en kommuneplan, medmindre ændringen er omfattet af kommunens planstrategi. Kommunen kan dog undlade dette ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, jf. Planlovens § 23 c, stk. 1, 3. pkt..

Planklagenævnet fandt ikke, at der var tale om en væsentlig ændring fra boligområde med mulighed for at lokalplanlægge til mindre udstykninger til bolig uden denne mulighed. Nævnet lagde vægt på, at der ikke skete en ændring i anvendelsesbestemmelsen, da området fortsat er udlagt til boligformål (åben-lav) og offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper. Desuden lagde nævnet vægt på, at bestemmelsen om udstykning i sig selv var vag, idet det kun fremgik, at der kunne ske fortætning, ikke at der skulle ske en sådan fortætning, og idet det fremgik, at det kun gjaldt områder, som egner sig til fortætning. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.

Virke for-princippet

Klageren anførte, at byrådet havde handlet i strid med Planlovens § 12 ved at udvise manglende lyst til at virke for gennemførelsen af deres egen planstrategi. Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 12, stk. 1 vedrører kommuneplaner, ikke planstrategier. Der er heller ikke i øvrigt efter planloven noget til hinder for, at kommunen vedtager et kommuneplantillæg eller en lokalplan, som strider imod kommunens planstrategi. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke havde afvist at behandle sagen, klagen ikke var tilbagekaldt, og nævnet ikke havde givet klageren medhold eller i øvrigt ændret den afgørelse, der var klaget over, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.