Planklagenævnets afgørelse om lokalplan i Vesthimmerlands Kommune

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1087. Lokalplanen fortsætter derfor med at gælde.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om planens tilvejebringelse, officialprincippet, usaglige hensyn og overholdelse af regler om bilag IV-arter. Nævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om planforslagets hensigtsmæssighed, såsom indbliksgener, eller spørgsmål der afklares i forbindelse med byggetilladelse (f.eks. terrænregulering og vejes bredde), eller spørgsmål der ikke reguleres af planloven (f.eks. beskæring af træer i skel).

Tidligere inddragelse og beslutningsgrundlag

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at foretage høringer på et tidligere tidspunkt i lokalplanprocessen, da Planloven § 23 c, stk. 1 kun vedrører ændringer af kommuneplaner og ikke lokalplaner. Vedrørende beslutningsgrundlaget fandt nævnet ikke, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Politikerne var blevet forelagt et høringsnotat over indsigelser og var oplyst om, at en lokalplan kan skærpe eller lempe byggelovens bebyggelsesregulerende bestemmelser. Selve lokalplanen med kortbilag var også tilgængelig.

Håndtering af indsigelser og planlægningsmæssig begrundelse

Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag eller til at besvare dem eller begrunde, hvorfor de ikke følges. Klagerens indsigelse var gengivet i kommunens notat og inddraget i behandlingen af planforslaget. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at give medhold i klagen over kommunens behandling af indsigelsen.

Planklagenævnet vurderede, at der var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for lokalplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1 og Planloven § 15, stk. 1. At en ejendom, der tidligere har været anvendt til børnehave, ønskes benyttet til beboelse, er en planlægningsmæssig relevant begrundelse. Det er ikke usagligt, at der foreligger en konkret ansøgning fra en bygherre, og der er ikke krav om, at kommunen skal redegøre for, at det planlagte er nødvendigt og rimeligt.

Bilag IV-arter (flagermus)

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen i forbindelse med planlægningsprocessen som minimum burde have foretaget en indledende vurdering af, om vedtagelsen af lokalplanen ville kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastelokaliteter for flagermus, som er beskyttet under Rådets direktiv 92/43/EØF og implementeret i Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3. Kommunen burde have undersøgt tidligere observationer og vurderet bygningernes og træernes egnethed. Hvis den indledende vurdering havde vist potentiel påvirkning, skulle sagen belyses nærmere, og det skulle vurderes, om den økologiske funktionalitet for flagermus ville kunne opretholdes.

Nævnet fandt, at kommunens vurdering ikke opfyldte disse krav, og at planvedtagelsen derfor var behæftet med en retlig mangel. Dog fandtes manglen ikke at være så væsentlig, at lokalplanen burde ophæves, da der er tale om et meget lille område med et begrænset antal træer, og der er flere områder i nærheden med træbevoksning. Det blev ikke anset for sandsynligt, at den økologiske funktionalitet for flagermus ikke ville kunne opretholdes.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.