Lejefastsættelse: Huslejenævnet afviser nedsættelse af leje på 90.000 kr. trods lavere leje i sammenlignelige lejemål i ejendommen

Sagen omhandlede en lejers anmodning til Huslejenævnet i Skanderborg om at tage stilling til størrelsen af den årlige leje, som var aftalt til 90.000 kr. for et lejemål på 95 m². Lejeaftalen var indgået med ikrafttræden den 26. juli 2023.

Lejers påstand om byrdefulde vilkår

Lejeren begrundede kravet om nedsættelse med, at lejen var for høj sammenlignet med lejeniveauerne i to andre boliger af samme størrelse og udstyr i ejendommen. Disse to lejemål havde en årsleje på 84.000 kr., og lejeren vurderede derfor at bo på mere byrdefulde vilkår.

I indbringelsen henviste lejeren til Lejelovens § 23, men nævnet forudsatte, at den korrekte bestemmelse for lejefastsættelse ved lejeperiodens begyndelse var Lejeloven § 22.

Faktiske forhold

• Lejemålets areal: 95 m².
• Udstyr: Komfur, køleskab og emhætte.
• Adgang: Fælles vaskeri og fælles gårdanlæg.
• Lejen: 90.000 kr. årligt (uændret siden indgåelse).

Nævnet foretog en besigtigelse af det lejede, hvor begge parter deltog, for at vurdere lejemålets tilstand og udstyr i forhold til relevante sammenligningsejendomme.

Huslejenævnet afgjorde enstemmigt, at der ikke var grundlag for at nedsætte den nugældende leje. Udlejeren fik dermed medhold i sagen.

Afvisning af nedsættelse

Nævnet fandt, at selve størrelsen af den aftalte årsleje på 90.000 kr. var rimelig, baseret på en gennemgang af udstyr og tilstand samt en sammenligning med niveauerne i relevante sammenligningsejendomme.

Begrundelse for forskel i leje

Nævnet afviste lejerens påstand om, at lejeren boede på mere byrdefulde vilkår end de andre lejere i ejendommen. Forskellen i lejeniveauet (90.000 kr. mod 84.000 kr. i de to sammenligningslejemål) skyldtes, at udlejeren ikke havde varslet lejestigninger i de to ældre lejemål, hvis lejeaftaler var indgået i henholdsvis 2017 og 2019.

Nævnet udtalte specifikt:

Denne afvisning baserer sig særligt på, at det ikke kan komme udlejer til skade, at der ikke for disse to er søgt varslet lejestigning i de mellemliggende år.

Nævnets kompetence til at træffe afgørelse i sagen blev udledt af Lejeloven § 38, stk. 1.