Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster miljøgodkendelse til [Virksomhed 1]

Vedrørende kvælstofudledning fremgik det, at den øgede mængde overfladevand fra befæstede arealer ville medføre en mindre naturlig merudledning af kvælstof til Roskilde Fjord. Selvom mængden kun udgjorde 0,5% af indsatsbehovet, og udledningen var begrænset bedst muligt i regnvandsbassinet (betragtet som BAT), anerkendte rapporten, at merudledningen principielt ville være til hinder for målopfyldelsen. Dog vurderedes det, at den reelt ikke ville forhindre målopfyldelsen, især da byudvikling i Favrholm ville reducere kvælstofbidraget fra landbrugsarealer betydeligt, hvilket kumulativt ville neutralisere den øgede udledning fra virksomheden.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen bemærkede, at en generel udbygning af den offentlige forsyning ikke var en del af projektet, men ville blive vurderet separat. Styrelsen fastholdt, at miljøfremmede stoffer i overfladevand ikke ville påvirke Roskilde Fjords kemiske tilstand eller forhindre målopfyldelse. Styrelsen præciserede, at overfladevandet håndteres på virksomheden, og at den forventede udledning af kvælstof fra befæstede arealer (1,2 mg N/l) var den samme som baggrundskoncentrationen i vandløb fra ubefæstede arealer. Derfor ville der ikke ske en ændring i mængden af kvælstof til Roskilde Fjord, uanset den øgede befæstelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse til produktionsudvidelsen hos [Virksomhed 1]. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens afgørelse.

Den retlige ramme

Nævnet henviste til Miljøvurderingsloven § 20, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 20, stk. 4, nr. 2, Miljøvurderingsloven § 20, stk. 4, nr. 3, Miljøvurderingsloven § 24, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 24, stk. 2, Miljøvurderingsloven § 25, Miljøvurderingsloven § 5, nr. 5, litra d, Miljøvurderingsloven § 27, stk. 1, Miljøvurderingsloven § 15, stk. 4, Miljøvurderingsloven § 49, stk. 4, Miljøbeskyttelsesloven § 33, Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 10, stk. 1, nr. 2, Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1, Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 2, Vandrammedirektivet artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i)-iii), Vandrammedirektivet artikel 4, stk. 7, Lov om vandplanlægning § 7, stk. 1, Lov om vandplanlægning § 19, stk. 1, Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 2, og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3.

Vandforbrug og processpildevand

Nævnet fandt, at miljøkonsekvensrapporten tilstrækkeligt belyste de kumulative påvirkninger som følge af øget spildevand. Det blev fremhævet, at rapporten beskrev det forventede øgede vandforbrug og spildevandsafledning til HCR Syd, samt at Hillerød Forsyning havde oplyst at kunne levere vandmængden og at afledning af spildevand ville kræve en ny tilslutningstilladelse. Nævnet lagde vægt på, at det var beskrevet, at en øget behandlingskapacitet på HCR Syd ville være nødvendig på grund af [Virksomhed 1]s udvidelse og andre planlagte projekter. Nævnet vurderede, at udvidelsen af [Virksomhed 1] og HCR Syd ikke havde en sådan sammenhæng, at de skulle betragtes som et samlet projekt i miljøvurderingslovens forstand, da HCR Syd er et kommunalt anlæg, der betjener flere parter, og [Virksomhed 1] ikke er bygherre for renseanlægget.

Udledning af kvælstof

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at der ikke ville være en merudledning af kvælstof som følge af udvidelsen. Nævnet lagde vægt på, at miljøkonsekvensrapporten beskrev en forøgelse af befæstede arealer, men at overfladevand fortsat ville ledes til det eksisterende regnvandsbassin. Miljøstyrelsen havde oplyst, at det tidligere grønne areal afvandede til samme bassin, og at nedsivningsforholdene på området var meget ringe. Nævnet bemærkede, at udledningen af kvælstof var begrænset bedst muligt i regnvandsbassinet, og at den samlede udledte mængde kvælstof fra arealerne ville være den samme før og efter projektet. Derfor ville der ikke ske en merbelastning af Roskilde Fjord, og miljøgodkendelsen var i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen.

Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.