Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Albertslund Kommune traf afgørelse om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 til udvidelse og nedlæggelse af to regnvandsbassiner, der er beskyttede søer, på matr. nr. [F1] i Albertslund. Projektet er en del af et større byudviklingsprojekt, der sigter mod at etablere én større sø med forbedrede rekreative og naturmæssige værdier. Kommunen vurderede, at naturtilstanden i de eksisterende søer ikke var god, og at den nye sø kunne blive en værdifuld biotop.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Albertslund, påklagede afgørelsen den 28. august 2022. Klagen fokuserede på utilstrækkeligt hensyn til flagermus i området, især vedrørende rydning af bevoksning og træer, der potentielt udgør levesteder for flagermus. Klager fremhævede, at flagermus er beskyttede arter, og at en grundig kortlægning af yngle- og levesteder var nødvendig.
Albertslund Kommune bemærkede, at der forud for afgørelsen havde været korrespondance med klager, hvor klager udtrykte bekymring for flagermus. Kommunen oplyste, at der var foretaget en grundig kortlægning af flagermusenes yngle- og levesteder, og at observerede flagermus ikke var tilknyttet de "potentielle flagermustræer". Kommunen mente, at klagen primært vedrørte flagermus og ikke selve dispensationen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Kommunen forsøgte den 7. oktober 2022 at tilbagekalde den påklagede afgørelse, idet dispensationen var givet, før et forslag til rammelokalplan blev sendt i høring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ophævede Albertslund Kommunes afgørelse af 27. juli 2022 om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse og ændring af regnvandsbassin samt nedlæggelse af regnvandsbassin, og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
MFKN begrænsede sin prøvelse til forholdet til Habitatdirektivet og de danske gennemførelsesbestemmelser i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da den ikke indeholdt en tilstrækkelig vurdering af forholdet til bilag IV-arter, herunder flagermus. Det er en forudsætning for at give dispensation fra , at denne vurdering er foretaget og fremgår af dispensationen, jf. . Nævnet understregede, at denne vurdering ikke kan udskydes til en senere myndighedsbehandling.
MFKN bemærkede, at Albertslund Kommune ved den fornyede behandling af sagen skal foretage en nærmere vurdering af, om projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter eller ødelægge plantearter, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2. Anbefalinger i forvaltningsplan for flagermus bør følges. Kommunen skal også vurdere, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1.
MFKN fastslog desuden, at Albertslund Kommune ikke havde kompetence til at tilbagekalde afgørelsen, mens sagen verserede i nævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Klagen var derfor ikke uaktuel. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adresse1], med tilhørende miljørapport. Flere beboere og Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over afgørelserne.
Klagerne anførte en række punkter, herunder:
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).
Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).
Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.
Vesthimmerlands Kommune vedtog den 4. november 2019 lokalplan nr. 1087, Boligbebyggelse på Jyllandsgade 20 i Aars. En na...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mere