Tvist om mundtlig lønaftale for murersvende på byggepladsen Y

Hovedargumenter

• 3F (Lønmodtagerne):
  • Der forelå en mundtlig aftale bekræftet af direktørens SMS den 11. oktober.
  • Bogholderens accept af mailen den 3. december uden forbehold understøtter, at en aftale var indgået.
  • Virksomheden udviste passivitet ved ikke at gøre indsigelse mod svendenes skriftlige referater af aftalen.
• DI Byggeri (Arbejdsgiveren):
  • Der er aldrig indgået en endelig aftale om 300 kr. i timen.
  • Direktørens SMS handlede om et løfte om at forsøge at få hovedentreprenøren til at dække merudgiften.
  • Bogholderens svar var blot en kvittering for modtagelse af information, ikke en accept af et lønkrav.
  • Svendene accepterede stiltiende 225 kr. ved at fortsætte arbejdet efter modtagelse af lønsedler med denne sats.

Opmanden frifandt Murerfirmaet X A/S for kravet om yderligere lønbetaling.

Rettens begrundelse

Opmanden lagde vægt på følgende forhold i sin afgørelse:

• Bevisbyrden: Det påhviler de ansatte at føre bevis for, at der er indgået en aftale, der fraviger den skriftlige ansættelsesaftale på 225 kr. Dette bevis blev ikke anset for løftet.
• Modstridende forklaringer: Der var direkte modstrid mellem forklaringerne fra svendene og direktøren/byggelederen vedrørende mødet den 1. december. Opmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens forklaring om, at forhøjelsen var betinget af hovedentreprenørens accept.
• SMS-korrespondancen: Direktørens udtalelse om at have "lovet det" blev ikke anset for en ubetinget accept af en specifik sats på 300 kr., men snarere en bekræftelse af, at man drøftede en forhøjelse.
• Lønudbetalingen: Da svendene modtog lønsedler den 9. december med en sats på 225 kr. (efter deres mail til bogholderen), måtte det stå dem klart, at der var uenighed om lønnen. Da de fortsatte arbejdet uden at få en skriftlig bekræftelse på det nye krav, kunne de ikke efterfølgende støtte ret på en mundtlig aftale.

Som følge af sagens udfald blev virksomheden frifundet, og parterne skulle hver bære egne omkostninger samt halvdelen af udgiften til opmanden.

Sagsøgers Krav og Argumentation

FREDHEIM SHIPPING COMPANY A/S krævede erstatning for både udbedringsomkostninger og betydeligt driftstab som følge af forsinkelsen, i alt et beløb på 3.500.000 DKK. Sagsøger argumenterede for, at værftet havde handlet uagtsomt og ikke havde udvist den professionelle standard, som kunne forventes af et stort europæisk værft. Særligt fremhævedes det, at de specifikke tekniske krav til motorinstallationen ikke var opfyldt, hvilket var i strid med parternes aftale.

Sagsøgtes Forsvar

Astilleros De Mallorca påstod frifindelse og hævdede, at eventuelle forsinkelser skyldtes uforudsete tekniske komplikationer, der opstod på grund af skibets alder og konstruktion, hvilket lå uden for værftets kontrol. Værftet fastholdt, at arbejdet var udført i henhold til almindelig anerkendt faglig standard, og at de i øvrigt påberåbte sig ansvarsbegrænsninger i henhold til deres standardbetingelser, som var inkorporeret i reparationskontrakten.

Værftet anførte: "De påståede mangler skyldes forhold, der ikke kunne forudses ved indgåelse af reparationskontrakten, og vi har derfor ikke handlet ansvarspådragende i henhold til Søloven § 501."

Retten skulle primært vurdere, om værftet var ansvarlig for de påståede mangler og den medfølgende forsinkelse, samt om de påberåbte ansvarsbegrænsninger var gyldige og dækkende for den opståede skade.