Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Frederikssund Kommune afslog den 27. juni 2022 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 83 til udstykning af ejendommen [adesse1]A-E, 3600 Frederikssund. Ejendommen, der har et grundareal på 1.560 m², er omfattet af lokalplan nr. 83, som fastsætter, at der ikke må udstykkes ejendomme på mindre end 700 m².
Klageren havde ansøgt om dispensation til at opføre et dobbelthus på ejendommen, som allerede indeholder en etageboligbygning med tre boligenheder og et dobbelthus med to boligenheder. Kommunen lagde til grund, at ansøgningen forudsatte en udstykning af ejendommen i tre grunde.
Kommunen begrundede afslaget med, at en udstykning ville være i strid med lokalplanens § 4, stk. 2, og at det ansøgte dobbelthus forudsætter en mulig fremtidig udstykning, som ville medføre en uønsket fortætning af kvarteret med små grundstørrelser. Desuden vurderede kommunen, at de udstykkede grunde ville have utilstrækkeligt friareal, og at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Kommunen henviste i sin afgørelse til Byggeloven § 10 A og Planloven § 19.
Ejeren klagede over afgørelsen og gjorde gældende, at der ikke var ansøgt om dispensation til udstykning, men alene indgået i en forhåndsdialog om et byggeprojekt. Klageren anførte desuden, at kommunen ikke havde vejledt om betydningen af Byggeloven § 10 A, hvilket havde forhindret overvejelse af alternative løsninger, såsom en bygning med vandret skel, der ville undtage projektet fra byggelovens krav om udstykning. Planklagenævnet forstod dette som en klage over, at kommunens beslutningsgrundlag var mangelfuldt eller forkert.
Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt kommunens beslutningsgrundlag for afgørelsen var korrekt i henhold til officialprincippet. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet understregede, at kommunen skal overholde officialprincippet, som indebærer, at myndigheden selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger for at sikre et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i en henvendelse af 20. december 2021 bad kommunen bekræfte en tidligere planmæssig godkendelse og spurgte til det videre forløb. Kommunen svarede, at den tidligere godkendelse var bortfaldet, og at klageren skulle ansøge om dispensation til bebyggelsesprocent samt udstykning af grunden i tre grunde. Klageren fastholdt, at det aldrig havde været intentionen at udstykke grunden, og at projektet ikke var omfattet af et krav om udstykning.
Planklagenævnet lagde til grund, at klageren ikke havde ansøgt om dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2, til at udstykke ejendommen. Kommunens afslag på dispensation var baseret på en forudsætning om, at projektet var i strid med Byggeloven § 10 A. Nævnet fandt, at spørgsmålet om overholdelse af Byggeloven § 10 A er et forhold, som kommunen skal påse i forbindelse med byggesagsbehandlingen, dvs. i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse, og ikke i forbindelse med en ansøgning om dispensation fra lokalplanen.
Kommunen havde ikke taget stilling til, hvorvidt det er umiddelbart tilladt at opføre et dobbelthus i henhold til lokalplanen uden udstykning, jf. Planloven § 18. Planklagenævnet konkluderede derfor, at kommunens afgørelse var baseret på et forkert grundlag og led af en væsentlig retlig mangel. På den baggrund ophævede Planklagenævnet Frederikssund Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mere