Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøtilladelse til kvægbrug i Lemvig – stadfæstelse med ændring

BAT-vurdering og lugtgener

Lemvig Kommune havde oprindeligt beregnet BAT-kravet til 2.167 kg N pr. år, men en manuel genberegning, der fjernede den ammoniakreducerende effekt af spalteskrabere (da ny viden viste, at de ikke havde effekt), resulterede i en faktisk emission på 2.725 kg N pr. år, hvilket overskred BAT-kravet. Kommunen fravigede dog BAT-kravet med hjemmel i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 25, stk. 5, idet de vurderede, at det ikke ville være proportionalt at kræve yderligere reduktioner på et eksisterende anlæg, da omkostningerne ved alternative teknologier som gylleforsuring eller fast overdækning af gyllebeholdere ville være for høje.

For så vidt angår lugtgener, overholdt lugtgeneafstanden ikke til nærmeste beboelse i samlet bebyggelse. Kommunen anvendte dog den såkaldte 50 %-regel, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 33, da den vægtede gennemsnitsafstand var mere end 50 % af geneafstanden, og lugtemissionen ikke blev forøget. Kommunen vurderede, at projektet kunne tillades uden væsentlige lugtgener.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet prøvede sagen i forhold til det fastlagte produktionsareal, overholdelsen af BAT-kravet og lugtgener. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens fastlæggelse af produktionsarealet på 2.054 m2, men ændrede vilkår 1 for at præcisere dyretype og staldkategori for de enkelte produktionsarealer. Nævnet var enig i kommunens vurdering af, at BAT-kravet ikke var overholdt, men at fravigelsen var proportional, da omkostningerne ved implementering af yderligere teknologier ville overstige de vejledende grænser på ca. 100 kr. pr. kg reduceret N eller 1 % af produktionsomkostningerne. Endelig fandt nævnet, at kommunens anvendelse af 50 %-reglen for lugt var korrekt, da betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 33 var opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse af 2. maj 2018 om miljøtilladelse til hold af malkekvæg med opdræt på [A1], 7660 Bækmarksbro, med en enkelt ændring. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelse af 4. maj 2021.

Ændring af vilkår 1

Vilkår 1 blev ændret for at specificere produktionsarealet mere detaljeret, herunder hvilke dyretyper og staldkategorier der er tilladt på de enkelte staldafsnit:

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Husdyrbrugloven § 59 a, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.

Klageren bestred desuden, at gylleforsuring kunne anses for BAT i den eksisterende stald, da det i tidligere miljøgodkendelser fra 2007 og 2010 var anvendt som et generelt ammoniakreduktionsmiddel. Endelig blev det anført, at gylleforsuring medfører en overimplementering af BAT, da effekten ikke kan justeres, hvilket begrænser muligheden for teknologiskifte.

Herning Kommunes bemærkninger

Herning Kommune fastholdt den 9. oktober 2020, at BAT fremadrettet skulle fastlægges ud fra valget af gylleforsuring i de tidligere godkendelser fra 2007 og 2010. Kommunen vurderede, at stalden skulle indtastes som "eksisterende stald med BAT fastsat i tidligere godkendelse" i scenarieberegningen. Kommunen bemærkede også, at den gældende Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug ikke giver mulighed for at lempe emissionsgrænseværdier, i modsætning til tidligere regler. Kommunen bekræftede den 2. november 2020, at forsuringsanlægget var af typen "Infarm kvægmodel".