Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse og hjemvisning i sag om miljøgodkendelse til udvidelse af svinebrug

Svendborg Kommune meddelte den 20. december 2019 miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug på A1. Godkendelsen, der er meddelt med hjemmel i Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, omfatter en udvidelse af det samlede produktionsareal fra 1.500 m² til 6.900 m², herunder ombygning af en eksisterende stald og etablering af et nyt staldanlæg samt en ny foderlade og teltoverdækning af en gyllebeholder. Ansøger kunne vælge mellem to scenarier (A og B) for indretning og drift af staldanlægget, begge med ammoniakreducerende tiltag som gyllekøling og delvis spaltegulv, og i scenarie B også biologisk luftrenser.

Kommunen beregnede anlæggets BAT-krav til 6.964 kg NH3-N pr. år, og den aktuelle ammoniakemission til 6.961 kg NH3-N pr. år, hvilket overholdt BAT-kravet. I forhold til ammoniakpåvirkning af den omkringliggende natur viste beregningerne en stigning i ammoniakfordampning fra 3.112 kg NH3-N pr. år til 6.961 kg NH3-N pr. år. Kommunen vurderede, at ni kategori 3-naturpunkter var påvirket, hvoraf otte modtog en merdeposition under 1,0 kg N/ha/år. Den eneste undtagelse var Sønderskov, en potentiel ammoniakfølsom skov, der modtog en merdeposition på op til 4,0 kg N/ha/år.

Svendborg Kommune vurderede, at Sønderskov var en ammoniakfølsom skov på grund af dens alder (over 200 år), men anså dens naturkvalitet for middel. Kommunen konkluderede, at den totale belastning fra husdyrbruget ikke ville ændre skovens tilstand, idet den samlede deposition på 16,9 kg N/ha/år lå inden for det generelle tålegrænseinterval for skove på 10-20 kg N/ha/år. Denne vurdering blev foretaget med inddragelse af kriterierne i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 36, stk. 5.

Klager 1 (Danmarks Naturfredningsforening) anførte, at Sønderskov burde have en maksimal merdeposition på 1 kg N/ha/år og krævede afslag på udvidelsen. Klager 2 (en omboende) udtrykte bekymring for øget lugt, ammoniakemission, algevækst, støj, forurening af drikkevand, øget trafik og utilstrækkelig gyllebeholderkapacitet. Klager 2 mente, at beregningerne var unøjagtige og ikke tog højde for kumulation. Under sagens behandling oplyste ansøgers konsulent, at det ikke var muligt at finde en løsning til at fastholde den forøgede ventilationskapacitet, og ansøger ønskede derfor at foretage en projekttilpasning for at overholde lugtgenekravet uden overkapacitet på ventilationsanlægget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 20. december 2019 om miljøgodkendelse til udvidelse af svinebruget og hjemviser sagen til fornyet behandling. Klagegebyrerne tilbagebetales.

Manglende konkret vurdering af tålegrænse

Nævnet fandt, at Svendborg Kommune ikke havde foretaget en konkret vurdering af Sønderskovs tålegrænseinterval. Dette er en væsentlig retlig mangel, da fastsættelsen af et konkret tålegrænseinterval er afgørende for at vurdere, om den ansøgte udvidelse vil medføre en væsentlig ammoniakpåvirkning og risiko for kvalitetsændring af skoven. Uden denne vurdering er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt beskyttelsesniveauet for ammoniak kan overholdes, og dermed om projektet vil indebære en væsentlig virkning på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 29 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24.

Yderligere bemærkninger til fornyet behandling

Nævnet har i sin prøvelse alene behandlet klagepunktet om ammoniakpåvirkningen af den nærtliggende skov, men har anført en række forhold, som Svendborg Kommune skal tage i betragtning ved den fornyede behandling af sagen:

• Ammoniakpåvirkning: Kommunen skal beregne baggrundsbelastningen som et gennemsnit af grid-niveauet over de tre forudgående år for kommunens afgørelse.
• Lugtgener: Kommunen skal sikre, at projekttilpasningen er tilstrækkelig til at opnå overholdelse af de gældende lugtgenekriterier. Desuden skal kommunen fastsætte vilkår om den faktiske indre diameter for ventilationsafkastene i stedet for en modelleringsværdi.
• Gyllekøling: For at sikre den nødvendige ammoniak- og lugtreducerende effekt skal kommunen stille vilkår om varmepumpens specifikke køleydelse, gyllekummernes areal og en driftstid på 8.760 timer. Oplysninger om anlægsdimensioneringen skal indhentes. Den eksisterende stald skal i BAT-beregningen indgå som "nyt, inklusiv renoveret, staldafsnit", da gyllesystemet ændres, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug bilag 3, afsnit 2.1.1.
• Gylleopbevaringskapacitet: Da opbevaringskapaciteten på ejendommen er mindre end minimumskapaciteten, skal kommunen sikre, at der nærmere redegøres for tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ansøgers andre ejendomme, jf. Bekendtgørelse om husdyrgødning § 11, stk. 1 og Bekendtgørelse om husdyrgødning § 11, stk. 2.