Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klage over revurdering af miljøgodkendelser for elproduktionsanlæg

Miljøstyrelsen bemærkede til klagen, at grænseværdierne for blok 5 ikke var fastsat på baggrund af BAT-konklusioner og derfor ikke var omfattet af dispensationsbestemmelsen i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 27. Styrelsen fastholdt, at klager ikke opfyldte dispensationsbetingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 27 for så vidt angår emissioner under forbrænding af fuelolie og kul på Blok 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Miljøstyrelsens afgørelse af 2. februar 2022 om revurdering af miljøgodkendelser af anlæg til produktion af el på Rønne.

Vurdering af Blok 5

For så vidt angår emissionsgrænseværdierne for blok 5, konstaterede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at disse var fastsat på baggrund af Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Da grænseværdierne ikke var fastsat på baggrund af BAT-konklusioner, fandt nævnet, i overensstemmelse med Miljøstyrelsen, at dispensationsmuligheden i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 27 ikke fandt anvendelse.

Vurdering af Blok 6

For så vidt angår blok 6, fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 27, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det er en forudsætning for at kunne meddele dispensation efter denne bestemmelse, at de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilagene til IE-direktivet, som minimum kan overholdes. Det måtte lægges til grund, at det ikke ville være muligt for virksomheden at overholde disse grænseværdier. Der var herefter ikke mulighed for at udskyde fristen for overholdelse af emissionsgrænseværdierne i revurderingens vilkår C9.

Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med Miljøstyrelsen i, at Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed ikke hjemler mulighed for at lempe de fastsatte grænseværdier ved en længere tidsfrist. Klagen indeholdt ikke yderligere forhold, der kunne føre til ændringer af Miljøstyrelsens afgørelse. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.

Princippet om 'energieffektivitet først' indebærer, at man i videst muligt omfang skal overveje alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger ved planlægning og investeringer. Energistyrelsen vurderer, at princippet i praksis allerede anvendes af aktørerne, og at de nye krav derfor primært vil udgøre en begrænset administrativ opgave med minimale økonomiske konsekvenser.

Ændringer i Elproduktionsbekendtgørelsen

For at implementere direktivets artikel 26, stk. 7, litra a, ændres grænseværdien for, hvornår termiske kraftværker skal gennemføre en cost-benefit-analyse. Grænsen sænkes fra en samlet indfyret termisk effekt på 20 MW til 10 MW. Dette gælder for anlæg, der ikke planlægges som højeffektive kraft-varme-anlæg.

Cost-benefit-analysen skal vurdere omkostninger og fordele ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen, så anlægget indrettes til højeffektiv kraft-varme-produktion og kobles til et fjernvarmenet. Ændringen skal således fremme en mere effektiv energiudnyttelse i mindre, brændselsbaserede elproduktionsanlæg.

Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025.