Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En gruppe bestående af otte erhvervsvirksomheder og en brancheforening, repræsenteret ved Horten Advokatpartnerselskab, klagede over Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016. Afgørelsen gav Vattenfall Vindkraft A/S tilladelse til at etablere havvindmølleparken Vesterhav Syd i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og Lov om elforsyning § 22a.
Projektet er en del af energiaftalen fra 2012, som sigter mod at øge andelen af vedvarende energi. Efter en screeningsproces og en VVM-procedure blev Vesterhav Syd og Vesterhav Nord sendt i udbud, som Vattenfall vandt. Etableringstilladelsen blev givet efter en VVM-redegørelse og offentlig høring.
Klagerne, som primært driver feriehusudlejning og camping i området, fremførte flere centrale argumenter:
Energistyrelsen vurderede, at kun Vattenfall havde en væsentlig og individuel interesse i sagen og dermed var part. Styrelsen mente ikke, at borgere eller virksomheder i området var tilstrækkeligt individuelt berørt. Vedrørende støjreglerne og EU-dommene henviste styrelsen til, at Miljø- og Fødevareministeriet analyserede konsekvenserne, men at gældende regler skulle følges indtil videre.
Energiklagenævnet afviste klagen fra de otte erhvervsvirksomheder og brancheforeningen, da de ikke blev anset for at være klageberettigede. Som følge heraf blev anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning heller ikke imødekommet.
Nævnet vurderede klageretten i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 67 og almindelige forvaltningsretlige principper, som kræver en væsentlig og individuel interesse i sagen.
Brancheforeningen: Foreningens vedtægter viste, at dens formål var kommercielt og politisk, ikke primært beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af rekreative interesser. Derfor opfyldte den ikke betingelserne for klageberettigelse for organisationer i VE-lovens § 67, stk. 2.
Erhvervsvirksomhederne: Nævnet anerkendte, at virksomhederne kunne have en afledt økonomisk interesse i sagen på grund af en potentiel risiko for omsætningstab som følge af faldende turisme. Denne interesse kunne potentielt anses for væsentlig. Dog fandt nævnet, at interessen ikke var individuel. En eventuel nedgang i turismen ville påvirke en større og ubestemt kreds af erhvervsaktører i området på samme måde. Klagerne var derfor ikke berørt mere indgribende end mange andre.
Da betingelsen om en individuel interesse ikke var opfyldt, konkluderede Energiklagenævnet, at klagerne ikke havde den fornødne ret til at påklage Energistyrelsens afgørelse. Klagen blev derfor afvist uden at tage stilling til de materielle klagepunkter, herunder spørgsmål om VVM-redegørelsen og støjbekendtgørelsens gyldighed.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Søndervig Beboerforening indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016, som gav Vattenfall Vindkraft A/S tilladelse til at etablere havvindmølleparken Vesterhav Syd. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og Lov om elforsyning § 22a.
Beboerforeningen, der repræsenterer fastboende, sommerhusejere og erhvervsdrivende i Søndervig-området, anførte, at de planlagte havvindmøller, med en højde på 190 meter og placeret mellem 4 og 10 km fra kysten, ville have en katastrofal visuel påvirkning. De frygtede en betydelig reduktion i turismen, fald i ejendomsværdier og ødelæggelse af den uspolerede natur, herunder udsigten over havet, solnedgange og stjernehimmel, samt gener fra lysglimt og lavfrekvent støj. Foreningen foreslog alternative placeringer, herunder ved Esbjerg eller længere fra kysten.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Energistyrelsen har givet grønt lys til, at Samsø Havvindmøllepark kan fortsætte produktionen frem til 2037. Det er første gang, at en eksisterende havvindmøllepark i Danmark får forlænget sin elproduktionstilladelse.
Energistyrelsen vurderede, at kun Vattenfall A/S var part i sagen, da ingen andre borgere eller virksomheder i området havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. De henviste til, at miljømæssige hensyn, herunder støj, kunne fastsættes som vilkår i etableringstilladelsen i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25, stk. 3.
Energiklagenævnet anmodede Energistyrelsen om bemærkninger vedrørende støjbelastning fra havvindmøller og retsvirkningerne af to domme fra EU-Domstolen (C-290/15, Patrice D’Oultremont og C-379/15, Association France Nature). Miljøstyrelsen, som Energistyrelsen indhentede udtalelse fra, konkluderede, at den danske støjberegningsmetode, baseret på Nord2000, ikke var misvisende, selvom en anbefalet tilføjelse til beregningsmetoden kunne være mere præcis. De vurderede, at selv med et supplerende støjbidrag ville den lavfrekvente støj indendørs ikke overstige grænseværdien på 20 dB. Vedrørende EU-dommene oplyste Miljø- og Fødevareministeriet, at en analyse af dommenes konsekvenser for vindmøllebekendtgørelsen stadig pågik, og at sagsbehandlingen indtil videre skulle ske efter gældende regler. Energiklagenævnet bemærkede, at EU-dommene ikke uden videre kunne overføres til denne sag, da de primært omhandlede landvindmøller.
Energiklagenævnet modtog en klage fra to klagere vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020. Denne afgør...
Læs mereEnergiklagenævnet modtog den 13. januar 2017 en klage fra Grundejerforeningen Sivbjerg/Fyrmarken over Energistyrelsens a...
Læs mere