Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedanpartshaver i indkomstårene 2017-2021. Klageren ejer 100 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS, som handler med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabet har i de omhandlede perioder haft flere leasede biler indregistreret på hvide plader. Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.077.256 kr. med den begrundelse, at der som hovedanpartshaver var en formodning om rådighed over firmabilerne til privat brug, især da klageren og selskabet i perioder havde sammenfaldende adresser, og der var fundet beviser for privat benyttelse som parkeringslicenser og politistop.
Klageren gjorde gældende, at bilerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt som led i selskabets forretningsmodel, der gik ud på at videreformidle leasingbiler via debitorskifte. Det blev anført, at bilerne var indregistreret for at muliggøre udlån, videreformidling og fremvisning til potentielle leasingtagere. Klageren fremhævede desuden, at han havde haft fast bopæl i [by2] i hele perioden, selvom han havde folkeregisteradresse i [by1] i en periode, og at hans kørekort var frakendt fra august 2019, hvilket ifølge ham underbyggede, at han ikke havde behov for at føre et køretøj privat. Dokumentation for lavt forbrug på [by1]-adressen og udlejningskontrakter for nogle af bilerne blev fremlagt.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse for de fleste biler og perioder, men anerkendte, at der ikke havde været rådighed over visse biler i dokumenterede udlejningsperioder. Dette førte til en delvis nedsættelse af den oprindelige forhøjelse. Landsskatteretten skulle herefter vurdere bevisbyrden for hver enkelt bil og periode.
Den oprindelige og Landsskatterettens endelige afgørelse for de enkelte indkomstår fremgår af nedenstående tabel:
| Indkomstår | Skattestyrelsens afgørelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|
| 2017 | 132.290 kr. | 132.290 kr. |
| 2018 | 260.230 kr. | 135.533 kr. |
| 2019 | 269.020 kr. | 153.251 kr. |
| 2020 | 82.395 kr. | 34.591 kr. |
| 2021 | 333.321 kr. | 225.347 kr. |
Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bil for indkomstårene 2017-2021. Ifølge Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 5 skal en hovedanpartshaver beskattes af værdien af en bil, der er stillet til rådighed for privat anvendelse. Værdien fastsættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved dennes bopæl. Der blev henvist til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR, og Vestre Landsretsdom i SKM2002.203.VLR.
Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de enkelte biler:
Landsskatteretten fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at bilen havde været udlånt i én måned fra den 26. april 2018. For perioden juli 2017 til og med maj 2018 fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed, da der manglede dokumentation for udlejning/salg eller kørselsregnskab, og klageren havde indløst parkeringslicens. Beskatningen blev nedsat med 8.928 kr. i 2018.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed i perioden 11. august 2017 til 20. april 2018. Der manglede kørebog eller anden dokumentation, og klageren havde indløst parkeringslicens. Debitorskiftet skete først efter den omhandlede periode.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed i perioden 26. april 2018 til 12. juni 2018. Der manglede dokumentation for, at klageren var afskåret fra at råde over bilen, og klageren havde indløst parkeringslicens.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde dokumenteret, at bilen ikke havde været stillet til rådighed fra 14. juni 2018 til 17. juli 2019, baseret på fremlagte lejekontrakter og fakturaer. Beskatningen blev nedsat med 115.769 kr. i 2018 og 115.769 kr. i 2019.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed i perioden 30. oktober 2018 til 25. juni 2019. Der manglede dokumentation, og bilen var registreret ulovligt parkeret i [by1], hvor klageren havde folkeregisteradresse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed i perioden 21. maj 2019 til 25. november 2019. Frakendelse af førerretten den 5. august 2019 ændrede ikke på rådigheden, da klageren fortsat blev stoppet af politiet i en leasingbil uden kørekort.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde godtgjort, at bilen havde været udlejet i perioden 1. august 2020 til 31. december 2021, baseret på lejeaftaler og betalingsoversigter. For perioden 2. juli 2020 til 30. juli 2020 havde klageren ikke løftet bevisbyrden. Beskatningen blev nedsat med 45.804 kr. i 2020 og 107.974 kr. i 2021.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed i perioden 21. december 2020 til 31. december 2021. Der manglede dokumentation, og bilen var registreret ulovligt parkeret og stoppet af politiet, ligesom klagerens ægtefælle havde betalt parkeringslicens.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2017 og ændrede afgørelsen for indkomstårene 2018, 2019, 2020 og 2021, således at beskatningen blev nedsat med henholdsvis 124.697 kr., 115.769 kr., 47.804 kr. og 107.974 kr. for disse år. Den samlede beskatning blev justeret i overensstemmelse hermed.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler spørgsmålet, om klageren, en anpartshaver og ansat i et selskab, skulle beskattes af værdi af fri bil for indkomstårene 2007 og 2008. Selskabet, der beskæftiger sig med udlejning og salg af jernkøreplader, havde leaset en personbil, som SKAT mente var stillet til rådighed for klageren.
Klageren var en af fire anpartshavere i selskabet, der også inkluderede hendes forældre og søster. Klageren havde ifølge forklaringer ikke haft betydeligt arbejde for virksomheden i 2kom07 og 2008, men fra 2009 opstod et behov for tilsyn med køreplader på byggepladser. Klagerens månedlige vederlag var beskedent. Selskabet leasede en Hyundai personbil fra oktober 2007, som blev udskiftet i oktober 2008. Bilen var registreret til privat anvendelse. SKAT observerede den senest leasede bil ved klagerens privatadresse i juni 2009. En udateret fraskrivelseserklæring, der forbød privat brug, var fremlagt. Klageren havde ikke selvangivet værdi af fri bil.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med 13.178 kr. for 2007 og 53.420 kr. for 2008, baseret på en formodning om rådighed over fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. SKAT argumenterede, at det er rådigheden, der beskattes, og at bilens parkering ved klagerens adresse skabte en formodning om privat brug, som ikke var afkræftet af dokumentation.
| Skatteår | Beregning | Beløb (kr.) |
|---|---|---|
| 2007 | 210.861 kr. x 25 % = 52.715 kr. / 12 = 4.392 x 3 måneder | 13.178 |
| 2008 | 4.392 x 10 måneder + 4.750 kr. x 2 måneder (baseret på ny bilværdi) | 53.420 |
| I alt | 66.598 |
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0. Det blev anført, at bilen i de omhandlede år var stillet til rådighed for selskabets ansatte til erhvervsmæssig kørsel fra selskabets adresse, og at klageren ikke havde haft råderet over den. Først fra 1. januar 2009 blev bilen stillet til rådighed for klageren i forbindelse med nye arbejdsopgaver og en hjemmearbejdsplads, hvorfor fraskrivelsesaftalen blev udarbejdet. Parkeringen ved klagerens bopæl var af økonomiske og praktiske årsager for at lette opsyn. Koncerndirektøren forklarede om selskabets behov for en bil med mere end to pladser til internationale relationer og øget behov for tilsyn med plader under finanskrisen, primært varetaget af hovedanpartshaveren (klagerens far).

Sagen omhandler en hovedanpartshavers beskatning af fri bil for indkomstårene 2014 og 2015. Klageren var hovedanpartshav...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs pligt til at indberette yderligere A-indkomst for udbetalt rejsegodtgørelse og værdi af fri ...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter