Landsskatteretten: Ingen beskatning af fri bil og fri sommerbolig for hovedanpartshaver

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil og fri sommerbolig, med henvisning til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4 for fri bil, samt Ligningsloven § 16, stk. 5 for fri sommerbolig. SKAT begrundede afgørelsen med, at bilen var indregistreret til privat brug, og at der for hovedanpartshavere gælder en formodningsregel om rådighed, hvor bevisbyrden for det modsatte påhviler klageren. For sommerhuset henviste SKAT til klagerens ejerskab og direktørrolle i selskabet, samt manglende dokumentation for udlejning eller erhvervsmæssig anvendelse.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse til 0 kr. og anførte følgende argumenter:

Fri bil

• Bilen (Land Rover Discovery 3) blev købt af selskabet og anvendt i datterselskabet på [ø1] til erhvervsmæssige formål, herunder transport af hotelgæster, hvilket begrundede indregistrering på hvide plader.
• Klageren underskrev en fraskrivelseserklæring i 2007 om, at bilen ikke måtte benyttes privat. Denne erklæring var tidligere accepteret af SKAT.
• Klageren havde selv tre-fire private biler til rådighed i perioden (Aston Martin DB9, VW Beetle, Land Rover Defender, ældre Land Rover), og synsrapporter dokumenterede kørsel i disse.
• Fra marts 2014 blev bilen stillet til rådighed for en ansat konsulent, [person2], som også underskrev en fraskrivelseserklæring. Bilen befandt sig primært på [ø1] eller i [by2], ikke ved klagerens bopæl.
• Klagerens helbred (sygdom, blodprop, diabetes) medførte perioder med kørselsforbud og endeligt fratagelse af kørekort i 2016, hvilket yderligere begrænsede hans mulighed for at benytte bilen.

Fri sommerbolig

• Sommerhuset blev erhvervet med henblik på matrikulær opdeling og videresalg, hvilket dog blev afvist af kommunen. Skødet angav erhvervsmæssigt formål.
• Sommerhuset var i dårlig stand ved erhvervelsen og under renovation frem til 2014, hvilket gjorde det ubebøligt. Billeder og købsaftale dokumenterede dette.
• Selskabet forsøgte gentagne gange at sælge sommerhuset, dokumenteret ved formidlingsaftale med Home og annoncer fra [virksomhed6] og andre ejendomsmæglere.
• I 2016 ansøgte selskabet Erhvervsstyrelsen om tilladelse til udlejning som Bed & Breakfast, hvilket blev godkendt for udlejning under fem dage ad gangen, jf. Sommerhusloven § 1, stk. 4. Klageren havde dog ikke mulighed for at drive dette pga. sygdom og afstand.
• Vand- og elforbrug i sommerhuset var meget lavt, hvilket understøttede, at det ikke var beboet, bortset fra en periode i sommeren 2015, hvor det var udlånt til forpagtere af datterselskabet mod betaling af forbrug.
• Klageren havde selv et større, privat sommerhus på [ø1] (4,1 km fra selskabets sommerhus) af højere kvalitet, hvilket eliminerede behovet for at benytte selskabets sommerhus.

Landsskatterettens afgørelse

En person anses for hovedanpartshaver, hvis vedkommende ejer eller inden for de seneste fem år har ejet 25 % eller mere af anparterne, eller hvis vedkommende råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4. Klageren er hovedanpartshaver, da han ejer mere end 25 % af anparterne i selskabet.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om vedkommende er ansat i selskabet, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedanpartshaverens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl.

Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, men har været stillet til rådighed for en ansat i et datterselskab. Der foreligger derfor ikke en formodning for klagerens private rådighed over bilen. Da bevisbyrden for den private rådighed over bilen således påhviler Skattestyrelsen, og da denne bevisbyrde ikke er løftet, fandt Landsskatteretten ikke, at der skulle ske beskatning af fri bil efter Ligningsloven § 16, stk. 4 i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten nedsatte SKATs afgørelse til 0 kr. i alle påklagede indkomstår.

Fri sommerbolig

Stiller et selskab en sommerbolig til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om vedkommende er ansat i selskabet, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedanpartshaveren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug, er vedkommende skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. Højesterets dom i SKM2009.558.HR.

I Byretsdommen i SKM2013.467.BR og Landsskatteretsafgørelsen i SKM2009.459.LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I Landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig. I Vestre Landsretsdom i SKM2011.262.VLR blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet. Der skulle ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket pga. reparationer.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over selskabets sommerbolig, beror på en samlet konkret vurdering.

Det fremgår af skødet, at sommerboligen skulle anvendes til erhvervsmæssige formål. Klageren har endvidere oplyst, at erhvervelsen skete med henblik på matrikulær opdeling af grunden og efterfølgende bebyggelse af de særskilte matrikler, hvilket selskabet imidlertid fik afslag på.

I 2012 indgik selskabet en formidlingsaftale med Home om salg af sommerboligen, ligesom selskabet i 2016 søgte Erhvervsstyrelsen om tilladelse til udlejning i form af bed & breakfast, jf. Sommerhusloven § 1.

Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at sommerboligen i de påklagede indkomstår udgjorde et driftsaktiv for selskabet og var en naturlig del af de aktiviteter, der i øvrigt udøvedes i selskabet. Da sommerhuset således ikke har været til rådighed for klager, skulle der ikke ske beskatning af fri sommerbolig i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten nedsatte SKATs afgørelse til 0 kr. i de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil, da bilerne ikke var benyttet privat. Dette blev dog ikke underbygget med kørselsregnskaber eller andre konkrete oplysninger, der kunne afkræfte formodningen om rådighed.